Oplev Frankrigs kyster på cykel

Inspiration

SportPå cykel

Atout France / CDT Calvados
© Atout France / CDT Calvados

Læsetid: 0 minUdgivet den 7 november 2013, opdateret den 25 august 2019

Frankrigs smukke kyster er et helt særligt syn og én af de bedste måder at opleve dem på er i eget tempo på en cykel. Takket være særligt anlagte områder, cykelruter og stier kan man cykle fredeligt rundt på kysten.

De smukke cykelture er for hele familien, og mange feriesteder har anlagt cykelstier i byområderne, så du roligt kan udforske den vidunderlige natur langs kysten.

Atlanterhavskysten

Med 720km kystlinje byder Nouvelle-Aquitaine på enestående og mangfoldige landskaber med et mildt og solrigt klima. Regionen var blandt de første til at anlægge naturskønne, nemme og sikre cykelruter så man nemt kan komme vidt omkring på to hjul. Dermed er der mange muligheder for at opleve Frankrigs fantastiske atlanterhavskyst, om end du søger en sjov ferieaktivitet med familien eller vil udfordre sig selv med en cykelferie langs hele kystenstrækningen fra La Rochelle til Hendaye.

Feriebyerne i Gironde og Landes kan tilbyde et netværk af sikre ruter på hundredvis af kilometer for familier på cykel, rulleskøjteløbere og fodgængere i fredelige naturområder og ad stier, der før i tiden blev brugt af de såkaldte "gemmeurs" (harpikstappere).

Disse stier ligger i et bilfrit og dermed uforurenet område, er uden niveauforskelle og er blevet asfalteret, indrettet og ombygget til grønne ruter ("voies vertes"), der går gennem klitlandskaber og skove fra Arcachon-bugten (og østersparkerne) til søerne i Lacanau og Biscarosse tæt på havet og strandene.

La Baule i Pay de la Loire

Ca. en times kørsel vest for Nantes, ligger kystbyen La Baule, der har indrettet en cyklistzone på strandpromenaden hele vejen til Pornichet. Man kan også følge cykelruten via en gammel jernbane mod marskområdet Brière (regional naturpark) og de nærliggende saltbassiner i Guérande (7-12 km gennem fladt terræn).

I Vendée har man omkring Sables d’Olonne anlagt en beskyttet cykelrute mellem skoven og Ile d'Olonne og længere sydpå mod Saint-Jean de Monts. Cykelruten ligger ved Loireflodens udmunding, en time syd for Nantes.

Sydfranske Cap d’Agde

Den sydfranske badeby, Cap d'Agde har bygget cykelstier, der forbinder historiske bydele som havnen le Grau med det gamle centrum. Man kan desuden fortsætte cykelturen ad små fredelige veje eller brede stier. Fra Cap d'Agde kan man cykle op ad Canal du Midi eller bestige Languedocs vartegn Mont Saint-Loup!


Ydereligere information: Planlæg din rejse til Nouvelle-Aquitaine Planlæg din cykeltur i Pays de la Loire. Planlæg din rejse til Cap d’Adge i Hérault.

Af France.fr

Se mere