7 gode grunde til at besøge Frankrig om efteråret

Sensommer

Natur og udendørs aktiviteterKulturarvGastronomi og vin

Oplev Bourgognes landskaber i efterårets farver.
© Plmprod/Adobe Stock - Oplev Bourgognes landskaber i efterårets farver.

Læsetid: 0 minUdgivet den 1 oktober 2020, opdateret den 27 september 2023

Luften bliver køligere og træerne skifter til smukke orange nuancer... når efteråret er på vej er det tid til at plukke svampe, nyde det gyldne lys og tage på museumsbesøg og se de store, vigtige udstillinger... Kort sagt er efteråret den perfekte årstid at opleve Frankrigs mange skatte væk fra alfarvej.

Smag årstidens lækreste råvarer

Efteråret er den bedste årstid at gå på svampejagt i.
© Ivan Yohan/Adobe Stock - Efteråret er den bedste årstid at gå på svampejagt i.

  • Om sommeren nyder vi godt af søde frugter og solmodne grøntsager, mens efteråret er den tid på året, hvor vi igen tager os tid til at hygge os i køkkenet… og forkæle smagsløgene med efterårets eget spisekammer! Der er ikke noget som duftende, friskplukkede svampe, rørhatte stegt i hvidløg eller en kantarelsauce. I Frankrig drukner markederne i græskar af alle slags, der smager himmelsk som puré, suppe eller gratin.
  • I efteråret genopdager vi også glæden ved simreretter, som man i Bourgogne fremtryller med perfektion - snyd ikke dig selv for en ægte bœuf bourguignon, serveret i den midtfranske region. I Loiredalen, Alsace og Provence er traditionelle opskrifter med vildtkød: dyrekølle med rødvinssauce på menuen samt stegt sneppe med bacon, grydestegt hjort, vildsvineragout, hjortesteg med blåbær og vagtler med vindruer…
  • De franske kystområder har også meget at byde på. I Bretagne eller Normandiet serveres også strandsnegle, blåmuslinger, kammuslingerog venusmuslinger om efteråret. Østers serveres mellem september og april og traditionelt hedder det sig, at man kun må spise dem i efterårs- og vintermånederne.

Oplev spændende udstillinger I Frankrigs mange museer

I Bordeaux byder Bassins des Lumières på en fordybende udstilling af Salvador Dalís værker.
© Culturespaces - I Bordeaux byder Bassins des Lumières på en fordybende udstilling af Salvador Dalís værker.

I Frankrig markerer efteråret starten på museumssæsonen, som er den tid på året, hvor museerne lancerer deres store udstillinger. I Paris skorter det ikke på valgmuligheder, fra Louvre til Musée d'Orsay, over Centre Pompidou, Musée du Luxembourg, Bourse de Commerce - Fondation Pinault, Musée Picasso eller Fondation Louis Vuitton...

Kulturen er overalt i Frankrig og her har vi således kun plads til at nævne nogle få af de mest ikoniske museer: Mucem i Marseille, Louvre-Lens museet i Nordfrankrig, Bassins des Lumières i Bordeaux, Marc Chagall-museet i Nice, Museet for Samtidskunst i Lyon, Nantes kunstmuseum ved bredden af ​​Loire, Musée de la Romanité i Nîmes i Occitanien, MO.CO i Montpellier, Carrières de Lumières i Provence eller André Malraux museum for moderne kunst i Le Havre, Normandiet. 

Læs også: 

Udstillinger i Frankrig

Udstillinger i Paris

Lad drømmene bade i gyldent lys

Sainte-Victoire-bjerget i Provence.
© Alexis Rostan - Sainte-Victoire-bjerget i Provence.

  • Toppen af Sainte-Victoire bjerget er fantastisk smukt badet i efterårslyset, og foreviget af den franske kunstner Paul Cézanne. De franske fauvist-kunstnere tog ikke fejl, da de fremhævede efterårets varme farver i deres malerier: Matisse og Derain arbejdede kontinuerligt med årstidens karakteristiske changerende farver. For Monet var efteråret i kunstnerens have i Giverny (1,5 time fra Paris) en uudtømmelig kilde til inspiration.
  • Men hvis der er ét sted, hvor efterårslyset rammer lige ind i hjertekulen, er det ved kysten: Rivieraen er naturligvis oplagt, men Atlanterhavskysten, hvor dagene er en smule længere end andre steder i landet, er også et pragtfuldt sted om efteråret. På Normandiets strande bliver skyggerne længere, og de sidste solstråler varmer sandet op i Biarritz. I departementet Landes og på Korsika trænger solen gennem fyrreskovene - efteråret har lige så meget at byde på som sommeren!

Gå dig vild i den smukke sensommerskov

Skoven indhyllet i efterårets farver
© Razvan/Istock/Getty Images Plus - Skoven indhyllet i efterårets farver

  • Når skoven er på vej ind i efteråret mærkes den fugtige skovbund under støvlerne, og der dufter af svampe. Dyrene er i gang med de sidste forberedelser til den kommende vintertid.
  • Årstiden er imidlertid meget forskellig afhængig af, hvor i Frankrig man befinder sig. I skovene i Loiredalen, Sologne, Chambord, Ile-de-France samt i de store skove omkring Rambouillet og Chantilly får hver træsort sin egen nuance: poppeltræerne bliver gule, bøgetræerne orange…
  • På bjergskråningerne i Alperne, Vogeserne, Jura-bjergene, Auvergne og Pyrenæerne har efteråret to farver, for i starten af årstiden står fyrretræerne stadig med en flot mørkegrøn farve, mens løvtræernes blade skifter til stærkere farver, ligesom store orange flammer på bakker og bjergskråninger…

Nyd sommerens sidste solstråler på en udendørscafé

På udendørscafé i Paris.
© Masson/Adobe Stock - På udendørscafé i Paris.

  • De sidste, dejlige sommerstråler på en udendørs caféterrasse er noget helt særligt, der minder om forårets første sol. Når efteråret så melder sin ankomst, forlænger vi følelsen af sommer ved at tage en drink på udendørsterrasserne ved den mindste lejlighed, og stadig med solbrillerne på!
  • Fra den nordlige til den sydlige del af landet breder franske byer deres terrasser ud på gader og torv. En ideel anledning til at tanke op med D-vitamin, så længe vejret tillader det. En hurtig frokost eller en varm kop chokolade, enhver undskyldning er god nok til at slå sig ned på en udendørs terrasse mens du ser på de forbipasserende. Og hvorfor også ikke besøge de nye rooftop restauranter, der er på moden i Paris, men også på Côte d'Azur, i Lyon, Lille, Nantes, Strasbourg, Marseille eller Bordeaux?  

Oplev vinhøsten og de farverige vinstokke

Om efteråret skifter vinmarkerne til mere gyldne nuancer.
© Vivacia67/Adobe Stock - Om efteråret skifter vinmarkerne til mere gyldne nuancer.

I de fleste regioner i Frankrig er vinhøsten ved at være slut, når efteråret begynder. Efterår er en meget livlig tid i vinmarkerne, hvor der også arrangeres mange høstfester i godserne og landsbyerne!

Det er en perfekt anledning for at besøge vinmarkerne, når arbejdet løjer af i vinstokkene, og vinbønderne har lidt mere tid til at dele deres passion. I Côtes du Rhône, Loire-dalen, Jura eller Médoc, i Alsace eller Bourgogne, på Côte d'Azur, i Provence og i Occitanie bliver vinstokkene røde og gyldne, når vinbønderne begynder deres arbejde i kældrene. Dette er det øjeblik, hvor vi går fra vinstokkene til at bearbejde vinen. Det er så mange scener og knowhow at opdage på de franske vinruter.

Og for at krydre til oplevelsen, glem ikke ciderruten i Normandiet...

Læs mere: 8 enestående ruter for at opdage det franske vinland

Nyd stilheden på et flodskrydstogt langs de franske kanaler

Canal du Midi om efteråret
© AdobeStock / Pat on stock - Canal du Midi om efteråret

Efteråret er også årstiden, hvor vi tager os god tid; til at se bladene blive røde og snurre i vinden, tage yogamåtten frem for at hilse på morgensolen, fordybe sig i en god bog, forlænge aperitiffen ind i den gyldne time og tælle stjernerne, når natten falder på. Hvordan hengive sig til fordybelsen uden at blive distraheret? Ved at vælge et bådcruise på de franske kanaler, åer eller floder. Frankrig har 8.500 km vandveje, fra den berømte Canal du Midi i Occitanie til de mange kanaler i Bourgogne, fra Canal du Rhône til den af ​​Marne, som selvfølgelig passerer gennem Alsace, uden at glemme Seinen som tager dig fra Paris til Honfleur på Normandiets kyst...

 

Af Caroline Revol-Maurel

Journalist, der brænder for vildmark, rejser og rock. Jeg skriver lige gerne om skæggegribbe som Lou Reed. Ofte ledsaget af to små piger med en skarp kritisk sans.

Se mere