Korsika er kendt som Skønhedens Ø - men den byder også på historie, kultur, romantiske landsbyer og småøer. Her får du vores 8 bedste tips!
Natur, gastronomi, vin, kultur og historie - Korsika byder på et hav af oplevelser. Så mange at det næsten kan være svært at vælge. Derfor har vi udvalgt 8 af de bedste korsikanske oplevelser, du bør have med på din rejse. Øen byder selvfølgelig på langt mere, men her er vores 8 bedste tips.
1. Besøg "Calanche di Piana" med de imponerende klipper af rød porfyr. Måger, skarve og ørne kredser over det krystalklare vand, de små øer og grotterne i dette naturområde, der er optaget som verdensarv af UNESCO, og Piana er en af Frankrigs smukkeste landsbyer.
2. Sejl til naturreservatet Scandola, der står på UNESCO's verdensarvsliste. Denne halvø har en barsk natur med dramatiske, røde klipper af vulkansk bjergart og små, uforstyrrede vige. Med lidt held kan man få øje på buldogflagermusen "Molosse de Cestoni", som er den største art i Europa, eller måske et par delfiner.
3. Sejl ud i Girolata-bugten, der har stået på UNESCO's verdensarvsliste siden 1983, og nyd synet af de høje, røde klipper med den omgivende maki.
4. Besøg kunstmuseet Fesch i Ajaccio. Palæet blev doneret af dets ejer Cardinal Joseph Fesch, der var Napoleons onkel, og rummer i dag en samling med genstande fra Napoleons tid samt en udstilling med værker af de store italienske malere.
5. Oplev den berømte polyfoniske sang "Paghjella", der har haft status som immateriel kulturarv siden 2009. Denne trestemmige sang kombinerer det verdslige og det religiøse og synges til festilige lejligheder og kirkelige højtideligheder.
6. Se fortidsminderne i Filitosa, der er 8000 år gamle og har status som verdensarv. Besøg Cucuruzzu og Capula i området omkring Alta-Rocca, hvor man finder levn fra bronze- og middelalder.
7. Tag omkring bjerglandsbyerne Pigna, Sant’Antonino og Lumio i regionen Balagne. Beboerne vil med glæde fortælle om deres historie, traditioner og kultur!
8. Tag til Sanguinaires-øerne ud for bugten i Ajaccio. Øgruppen består af fire små øer med rødlige granitklipper og kan kun besøges med båd. Oplev Europas eneste ørken Désert des Agriates og en af kystens smukke strande såsom Malfalco eller Saleccia.
FACEBOOK - Visit Corsica TWITTER - @corsicamade FLICKR - Corsica Made
Af Redaktionen