12 skælsættende år i Notre-Dames historie

Under kong Louis VII besluttede Paris biskop Maurice de Sully i 1160 at opføre en majestætisk katedral til Jomfru Marias ære. Katedralen skulle ligge på Île de la Cité som erstatning for Saint-Etiénne katedralen. Der var opbakning til projektet fra befolkningen, kongen og kirken og i 1163 blev den første sten lagt.

Allerede før Notre-Dame stod færdig besad den et uvurderligt relikvie, som kong Ludvig den Hellige erhvervede til katedralen: Kristus tornekrone. For at præsentere pariserne for helligdommen, blev en ceremoni afholdt i Paris.

Efter mere end 100 års arbejde står Notre-Dame katedralen endelig færdig i 1279. Den lange ventetid kendes som ”de 107 års venten”. Notre-Dame kunne derved indtage pladsen som en af den vestlige verdens største katedraler som et mesterværk indenfor den gotiske arkitektur.

Som det magtsymbol den var, blev Notre-Dame udsat for hærværk under den franske revolution. Dens skatte blev plyndret, dens statuer blev halshugget eller fuldstændig ødelagt, når det gik værst for sig… Denne fornuftens ære betød også, at Notre-Dames religiøse funktion blev sat ud af spil. I stedet blev katedralen brugt som ”fornuftens tempel”, og man opbevarede sågar også vin bag dens mure. Nogle overvejede også at begynde at sælge ud af dens byggesten. Men Notre-Dame bestod, trods denne turbulente tid.

I 1802 gav Napoléon 1. Notre-Dame tilbage til den katolske kirke, og i 1804 lagde den kirkerum til pave Pie VIIs kroning af Napoléon som kejser af Frankrig. Ceremonien varede mere end fem timer og blev udødeliggjort af Jacques-Louis Davids værk ”Le Sacre de Napoléon” (Napoléons kroning), som i dag er et af de mest berømte malerier på Louvre.

Notre-Dame forfaldt med tiden som et resultat af revolutionen og parisernes ligegyldighed. Katedralen var på nippet til at blive revet ned, men Victor Hugo kom den til undsætning. Notre-Dame havde en stor plads i forfatterens hjerte, og i sin roman Klokkeren fra Notre-Dame gav han den alt den prestige og opmærksomhed, han kunne mestre. Det virkede. Man fik på ny øjnene op for Notre-Dame og iværksatte den renovering, katedralen havde brug for.

Læs også: Notre-Dame i Paris’ seks hemmeligheder

Et kæmpe restaureringsarbejde blev iværksat under ledelse af arkitekten Viollet-Le-Duc, som med liv og sjæl ønskede at bringe Notre-Dame tilbage til fordums storhed. Han restaurerede Notre-Dames gargoiler, kimære og statuer til perfektion. Viollet-Le-Duc fik også bygget et nyt spir på katedralens tag, inspireret af spiret på Orléans-katedralen. Efter 20-års arbejde stod Notre-Dame således færdigrestaureret, stort set som vi kendte den før branden. Men Viollet-Le-Ducs spir styrtede sammen under branden d. 15. april 2019.

Siden Paris generobringen efter Hundredårskrigen i 1437 har pariserne fejret deres krigssejre på Notre-Dames kirkeplads. Således sang man i det 15. århundrede, samt ved 1. Verdenskrig afslutning i 1918, kirke- og festhymnen Te Deum for at fejre sejren. For at markere befrielsen efter 2.Verdenskrig sang man i 1944 Marias lovsang.

Ligesom de andre store bygningsværker langs Seinen er Notre-Dame på Unescos liste over verdensarv. Katedralen er anerkendt som et mesterværk indenfor gotisk arkitektur.

Notre-Dames 850-års fødselsdag skulle være blevet fejret med pomp og pragt, men en brand brød ud i katedralens tag. Det vil tage flere år at udbedre skaderne, men heldigvis er en stor del af katedralens kunstværker reddet, og fundamentet har modstået branden flot. Takket være en stærk mobilisering i Frankrig og internationalt forbereder katedralen sig til at skrive en ny side i sin historie gennem en enestående genopbygningsplan, herunder restitution af rammen, spiret og det store tagrum. Inde i bygningen er murværksdelene, hvælvingerne, men også korindhegningen og sakristiets udsmykninger blevet restaureret med respekt for design og teknik fra de forskellige konstruktionsperioder (fra det 13. århundrede til det 19. århundrede). af det kunstneriske håndværks store guldalder i Frankrig.

Efter næsten fem års arbejde og mobilisering af adskillige håndværkere; tømrere, tagdækkere, murere og stenhuggere, kunstneriske jernarbejdere, mesterglasmagere, restauratorer af malerier og skulpturer - genåbner Notre-Dame de Paris-katedralen sine døre den 7. og 8. december 2024. I betragtning af det høje tilskuertal, der forventes til denne genåbning, vil reservationspladser være tilgængelige på en dedikeret applikation. I mellemtiden arbejdes der videre med restaureringen af ​​apsiskorset, trompetenglen og det nordlige tårns klokker. Et nyt kapitel i Notre-Dame de Paris' historie.