Det er ikke kun dagsdrømmere, der kan rejse i tiden - bare se på Tarn. Gamle sten, middelalderlandsbyer, renæssance- og 1900-talsmalerier... I denne juvel i Occitanien oplever man flere århundreder.
Tertiærtiden i Sidobre
At tage på gåtur ved Sidobre, i hjertet af Haut-Languedocs regionale naturpark, er ligesom at tage millioner af år tilbage i tiden. Det er det største granitplateau i Europa, og i skoven finder man enorme granitklipper.
Den mest kendte er uden tvivl "Peyro Clabado" - en 800 ton tung klippe, der balancerer på en lille sokkel på bare én kvadratmeter! De lokale betragter den lidt som deres Eiffeltårn... Rent faktisk går man på granit fra Sidobre, når man går på Champs-Élysées' fortove.
En fantastisk del af Frankrig, hvor der findes lige så mange legender som klipper.
Middelalderen i Cordes-sur-Ciel
Cordes-sur-Ciels historie begynder i 1222. Den lille, kønne middelalderby ligger beskyttet bag sine mure på toppen af en bakke, der hedder "Puech de Mordagne". Byen har sit navn "sur-ciels" ("i himlene"), fordi det indimellem ligner, at den svæver på skyer, når tågen indhyller bakken.
Når man nærmer sig den majestætiske Porte des Ormeaux, har man allerede følelsen af, at tiden er gået i stå. Bagefter slentrer man rundt i små brostensbelagte gyder, indtil man når la place de la Halle. Her er det meget let at forestille sig landsbylivet, når indbyggerne solgte korn, lærred, skind...
Renæssancen og freskomalerierne i Albis katedral
Katedralen Sainte-Cécile i Albi har oplevet århundreder! Det tog hele to århundreder at bygge det store mesterværk, som blev påbegyndt i middelalderen (det 13. århundrede). Det er derfor først i renæssancen, katedralen får sine flotte fresker, som dækker hvælvingerne og blev malet af italienske malere i 1509. Det bemærkelsesværdige orgel blev lavet i det 18. århundrede.
Cathédral Sainte-Cécile er verdens største murstenskatedral og en del af la Cité épiscopale d'Albi, som kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2010.
Slutningen af det 19. århundrede på musée Toulouse-Lautrec
Da Maleren Henri de Toulouse-Lautrec kom til Paris, slog han sig ned i Montmartres folkelige kvarter og kom på kabareterne. Det bærer hans værker præg af: han maler kvinder, mange kvinder... fra de mest anonyme prostituerede på bordellerne til de mest kendte sangerinder fra café-koncerterne, som for eksempel Yvette Guilbert.
Hans forestillingsplakater, som er overraskende moderne, er en del af hans mest berømte værker. Museet i Albi, der er dedikeret til Toulouse-Lautrec, er et vidunder. Det har til huse i en fantastisk bygning, som også selv er en del af historien: Palais de la Berbie.
13 århundreders historie i Abbaye de Sorèze
Når man beundrer Sorèze-klosterets facade, der er bygget i 754, er det svært at forestille sig, at bygningen husede en skole helt frem til 1991. En skole som bogstaveligt talt har krydset århundreder: det 18. århundrede (école royale militaire), det 19. århundrede (école à la renommée internationale) og endelig det 20. århundrede.
Indenfor på museet kan man opleve den fascinerende verden, de tidligere elever levede i - deres små værelser på overetagen er blevet rekonstrueret. I klosterets andet museum fortælles historien om det 20. århundrede set med Dom Roberts (1907-1997) øjne. De meget farverige værker fra munken, der blev gobelinvæver i 1941, er en ode til naturen.
Hvis du vil vide mere:
Af Aurélie Michel
