Efterår: Udforsk køkkenet i Provence og gør kokkene kunsten efter

Det franske køkkens glæder

ProvenceGastronomi og vin

Efteråret er det perfekte tidspunkt at samles om bordet og nyde de lokale specialiteter fra Provence.
© brookelark / Unsplash - Efteråret er det perfekte tidspunkt at samles om bordet og nyde de lokale specialiteter fra Provence.

Læsetid: 0 minUdgivet den 10 oktober 2018, opdateret den 8 marts 2024

Fra september og frem bliver Provence lidt mere intimt. Det er den ideelle tid på året at smage på de lokale specialiteter og lære mere om, hvordan de tilberedes. Svampe, figner kastanjer, og ikke at forglemme trøflerne som stikker deres næse frem i november. Vi har udvalgt 6 steder, hvor du kan smage efterårets lækkerier!

Kom helt tæt på stjernerne i kokkenes villa (La Villa des Chefs) i Aix-en-Provence

La Villa des Chefs
© La Villa des Chefs

Her kan man møde omtrent 27 kokke med Michelin-stjerner, vindere af verdensmesterskaber eller med fornemme franske vindertitler! I området omkring Aix samler La Villa des Chefs alt efter kalenderen en håndfuld talenter rundt om topmoderne komfurer. Efter en kop kaffe som velkomst er det tid til det mere seriøse arbejde. Når dagens menu skal kreeres, gælder det om at finde et godt holdsamarbejde for at følge instruktionerne bedst muligt. Klargøring af ingredienser, tilberedning og "sidste øjebliks anretning", de stegte skovsvampe, pocherede æg, olivenolie med trøffelsmag og skiver af fåreost vil med sikkerhed imponere publikum.

La Villa des Chefs (link på fransk)

Kom helt tæt på Middelhavet på MuCem i Marseille

École de cuisine le Môle Passedat
© École de cuisine le Môle Passedat

Nu behøver du ikke vælge mellem museumsbesøg og madlavningskursus: Kokkeskolen Le Mole Passedat ligger midt i museet MuCem i Marseille! Et godt valg for dem, der vil stifte bekendskab med Middelhavskøkkenet under kyndig vejledning fra kokkene, ledet af Gérald Passedat. Kokken med tre Michelin-stjerner fra restauranten Petit Nice underviser blandt andet i havrude-retten ”bars à la Lucie Passedat” som er en hyldest til hans bedstemor, der var vild med denne fisk. Den tilberedes med en knivspids trøffel og binder dermed Middelhavet og jorden sammen.

Kokkeskolen Le Môle Passedat link på fransk)

Oplev provencalsk livsglæde i Saint-Rémy-de-Provence

Provence Gourmet
© Provence Gourmet

Gilles Conchy blev tidligt bidt af madlavning og lærte som ganske ung at kokkerere med sin mor og bedstemødre mellem Nice og Marseille. Hans kurser er sprængfyldt med den provencalske livsglæde! I Saint-Rémy-de-Provence starter dagen med et besøg på det lokale marked, hvor årstidens ingredienser udvælges.Herefter er der vinsmagning på godset efterfulgt af en dejlig aperitif til kurset, der foregår på et gammelt provencalsk landsted. På menuen dette efterår er bl.a. trøffelpuré, kål med kastanjefyld og græskargratin.

Provence Gourmet

Tilbered naturen med Smagseventyrerne i Brantes

Les Aventurières du goût
© Les Aventurières du goût

Inden man tager forklædet på, skal man først spænde kondiskoene. For de to smagseventyrere Jacqueline og Odile, henholdsvis etnobotaniker og kokkelærer, tager os med på en tur rundt i deres smukke landsby, Brantes, som ligger ved siden af Mont Ventoux. Formålet er at samle ind til frokosten. Her finder man vilde planter, der kan bruges til nye spændende blandingsretter såsom hummus og vejbredspesto serveret på glaskål.

Smagseventyrerne, Les Aventurières du goût (link på fransk)

Indkøb og tuk-tuk på markedet i Avignon

Maison de la Tour
© Maison de la Tour

Nu kan du gøre dine indkøb på det overdækkede marked i Avignon ledsaget af en kok og køre tilbage gennem det historiske centrum i tuk-tuk til et gammelt mekanikerværksted, som er blevet ombygget til restaurant. Her kan man tale om en anderledes og hyggelig start på et madlavningskursus! Bag den store glasdør bliver dagens indkøb forvandlet til et provencalsk måltid under kyndig vejledning af kokken Pascal Barnouin og hans kone Marie, og man føler sig hurtigt hjemme her i Maison de la Tour.

Maison de la Tour (link på fransk)

Af Anne-Claire Delorme

Rejsende journalist