7 slotshaver i Loiredalen du ikke må gå glip af

Prægtige slotshaver

LoiredalenNatur og udendørs aktiviteterKulturarv

Slottet Amboise og dets haver i Loiredalen
© Léonard de Serres - Slottet Amboise og dets haver i Loiredalen

Læsetid: 0 minUdgivet den 14 maj 2019, opdateret den 10 april 2024

Loiredalens slotshaver og landskabelige parker er mindst lige så betagende som slottene selv, uanset om de er anlagt strengt symmetrisk eller med naturen som forbillede. Som i renæssancen er man til fals for den særlige botaniske art de vivre, der regerede i perioden. Tag med til syv ”must see” haver i Loiredalen, kun cirka to timers kørsel fra Paris.

Haverne i Villandry

Slottet Villandry og dets berømte haver i Loiredalen
© ADT Touraine/Loïc Lagarde - Slottet Villandry og dets berømte haver i Loiredalen

På slottet Villandry ligger Loiredalens mest berømte haver, der med deres harmoniske blomstersammensætninger og symmetriske haveanlæg tager pusten fra én. Disse frodige, grønne malerier fører sin besøgende fra parkens ene haveanlæg til det næste, snart gennem en renæssancelabyrint, hvor legen tager over, snart gennem en urtehave opbygget i felter ligesom et skakbræt.

Med sine buksbomhække klippet i form som musikinstrumenter er det, som om Villandrys musikpark inviterer til koncert, mens vandhaven og solhaven fanger lyset og leger med det. Endelig kan man i middelalderhaven få indblik i hemmelighederne bag aromatiske planter og planter til medicinsk brug.

Château Villandry

Katarina af Medicis have på Chenonceau

Katarina de Medicis have i Chenonceau, Loiredalen
© ADT Touraine/Loïc Lagarde - Katarina de Medicis have i Chenonceau, Loiredalen

Hver rivalinde havde sin egen have i Loiredalen, og haverne kan stadig besøges i alt deres vælde. Med sine geometriske havebed og store trekantede græsplæner, højtliggende terrasser med takstræer, benved, buksbom og laurbærtræer imponerer adelsdamen Diane de Poitier stadig sine besøgende. Katarina af Medici’s have derimod er en grøn juvel med blomstrende roser, lavendler og fontæner, der åbner sig mod Chenonceau-slottets vestlige facade. Slottet blev senere udvidet med sit berømte galleri hen over floden Cher.

Château Chenonceau

Leonardo da Vincis have på Clos Lucé

Leonardo da Vincis have på Clos Lucé i Loiredalen
© Léonard de Serres - Leonardo da Vincis have på Clos Lucé i Loiredalen

Efter invitation fra den franske konge, Frans 1., tilbragte Leonardo da Vinci de sidste tre år af sit liv på slottet Château du Clos Lucé, hvor han helligede sig arbejdet med at fuldende sine geniale opfindelser. På en tur rundt i Leonardos grønne oase forstår man bedre, hvilken indflydelse, naturen havde på hans værker. Grotter, kilder, udsigtspunkter og vandfald, et havebassin omgivet af ældgamle pinjetræer, takstræer og cypresser, rosenhaver og en charmerende lille bro i to etager…. På den opbyggelige og sjove tur gennem haven kommer man forbi 20 maskiner i naturlig størrelse og 40 kæmpe malerier. Turen gennem Leonardos grønne paradis er en tur ind i geniets verden.

Château du Clos Lucé

Den italienske have og slottet Amboise

Haverne på Château d'Amboise i Loiredalen
© FSL - Haverne på Château d'Amboise i Loiredalen

Leonardo da Vinci ligger begravet på kongeslottet Amboise, der med sin beliggenhed har den skønneste udsigt over Loirefloden. Parken, der var den første renæssancehave af sin art i Loiredalen, blev udtænkt af en munk fra Napoli. Ligesom i villahaverne i Toscana er der opstillet store lerpotter langs blomsteranlæggene, som i trit med årstiderne, er med til at give relief og rytme i haven. Et ideelt sted at meditere, mens man nyder udsigten over Loire.

Château d'Amboise

Chaumont-sur-Loire

Chaumont-sur-Loire er kendt for sin internationale havefestival.
© Eric Sander - Chaumont-sur-Loire er kendt for sin internationale havefestival.

Med udsigt ud over Loire ligger slottet Chaumont-sur-Loire og minder om et eventyrslot. Hvert år til den internationale havefestival åbner parken for værker og kreationer af kendte skulptører og landskabsarkitekter, mens de smukke alléer og farverige blomsteranlæg året rundt byder op til poetiske spadsereture.

Château Chaumont-sur-Loire

Landskabsparken på slottet Azay-le-Rideau

Det romantiske Château d'Azay-le-Rideau i Loiredalen
© Léonard de Serres/CMN - Det romantiske Château d'Azay-le-Rideau i Loiredalen

Med sin beliggenhed på en lille ø mellem to flodarme er slottet Azay-le-Rideau en romantisk perle af dimensioner. Parken er for nylig blevet restaureret, og har beholdt sit engelske udtryk med alléer af buksbom, blide sving, overraskende udsigter, blomstrende underskov og vandspejl.

Azay-le-Rideau

Haverne på Chambord-slottet

Chambord-slottet i Loiredalen set fra haverne
© Sébastien Rio - Chambord-slottet i Loiredalen set fra haverne

Chambord-slottet er Loiredalens største og mest majestætiske. Det blev til efter ønske af Frans den 1. og udtænkt af Leonardo da Vinci. Chambords haver har over en årrække fortjent et genopbygningsprojekt, og i 2017 blev ønsket opfyldt: Det 6½ hektar store parkareal blev beriget med 600 træer, 800 buske, 200 rosenbuske, 15.250 planter og 18.874 m2 græsplæne.

Château de Chambord

For yderligere information:

Forbered din rejse til Loiredalen

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr

Se mere