Château de Chambord, der blev bestilt af François I og udtænkt af Leonardo da Vinci, er det største og mest majestætiske slot i Loire. Et vidnesbyrd fra den franske renæssance og et symbol på magten hos en regent, der var passioneret for kunsten.
Kongelig pied-à-terre
Der er efter hans triumf ved slaget ved Marignan i 1515, Frans 1. beslutter sig for at bygge Chambord - ikke for at have residens der, men som et symbol på hans magt hugget i sten. Han tilbringer kun 50 dage på slottet!
Slottet, der blev udnævnt som verdensarv af UNESCO i 1981, huser til gengæld mange berømte gæster i løbet af de næste århundrede, når der holdes fest eller arrangeres jagtselskaber. Det er Ludvig 14., der færdiggør byggeriet af château de Chambord.
En revolutionerende trappe
Den berømte dobbeltdrejede trappe placeret i slottets centrale akse er højdepunktet for dit besøg. Designet var både revolutionerende og et mesterværk i ingeniørkunst. Med inspiration fra Leonardo da Vinci er den geniale åbne trappe, der forbinder flere etager, sammensat af to separate trapper. Man kan derfor gå op af den ene, uden at få øjenkontakt med dem, der går ned af den anden - en sjov oplevelse for de fleste besøgende
60 rum og meget mere
426 rum, 83 trapper, 282 pejse... Château de Chambord og den storslåede arkitektur kan konkurrere med Versailles. Og du kan besøge hele 60 rum og nyde en samling af 4.500 kunstværker i smukt ommøblerede lejligheder.
En salamander i loftet
På Chambord er salamandren, en lille padde der befinder sig lige så godt i vand som på land, repræsenteret mere end 300 gange på mure og i lofter. Frans 1. havde nemlig valgt det lille dyr som sit symbol afbilledet med krone og mottoet: "Jeg spiser den gode ild, jeg slukker den dårlige". Man sagde nemlig, at salamandere kunne modstå ild.
Franske haver
I foråret 2017 fik Chambord sine haver tilbage. 600 træer, 800 buske, 200 roser og 15.250 planter afgrænser nu de 18.874 m2 store plænes kanter og blev plantet på få måneder. Dette lynhurtige havearbejde blev udført efter 16 års undersøgelser, for at få et resultat så tæt som muligt på de haver Ludvig 14. havde forstillet sig. Storslået!
En park på størrelse med Paris
Vidste du, at château de Chambords park er lige så stor som indre Paris? Den største lukkede park i Europa; 5.440 hektar omringet af 32 kilometer mur!
Den byder på en exceptionnel fauna og flora, der kan opleves til hest, på cykel, i hestevogn eller i firehjulstrækker. Når vejret er godt, kan man gå på opdagelse på de mere end 20 kilometer stier, der leder ind i den fortryllede skov.
Chambord i 3D
Man kan godt både være et renæssanceslot og på forkant med teknologien. Du kan nemlig opleve Chambord i både augmented reality og i 3D ved hjælp af Histopad, in interaktiv digital tablet, som byder på spektakulære helhedsoplevelser og kommentarspor på 12 sprog.
Geniet Leonardo da Vinci
Historien har ikke kunne fastslå officielt, hvem slottets arkitekt er, men det er indiskutabelt, at Chambord er inspireret af Leonardo da Vinci, Som Frans 1. inviterede til at bo i Frankrig som "Kongens førstemaler, -arkitekt og -ingeniør". Den centrale trappe, men også det innovative ventilationssystem og det forseglede latrinesystem bærer tydeligt præg af hans genialitet!
Sov på slottet... eller næsten
Fra d. 16. marts 2018 tog det firestjernede hôtel le Relais de Chambord, 50 meter fra slottet, imod de første gæster i de 55 værelser og suiter. Efter tre års renovering byder det tidligere hôtel Saint-Michel velkommen med et helt udseende udtænkt af arkitekten Jean-Michel Wilmotte.
360° terrasser
"En kvinde med håret blæsende i vinden" - sådan beskriver poeten Chateaubriand Chambord og terrasserne. En vrimlen af tårne, kvistvinduer og skorstene, der står i kontrast til facadernes majestætiske nøjsomhed. Fra højden i lanternetårnet får man en perfekt panoramaudsigt over slotsparken og haverne.
Af Pascale Filliâtre
Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr