Absintens historie er fascinerende. Likøren nød stor popularitet i 1800-tallet, senere blev den forbudt og i dag genopfindes den på Pontarliers destillerier. Her løfter vi sløret for hemmelighederne bag Jurabjergenes ”grønne fe”.
Absint: de vilde blomsters drik
Før den bliver til den genkendelige grønne drik, er absinten en plante med lange stængler der ender i gule blomster. Hvis man vil se planterne i deres naturlige habitat, skal man tage til absint-gården i landsbyen Granges-Narboz nogle kilometer fra Pontarlier. Oprindeligt virkede stedet udelukkende som en mælkefarm, men i 2001 besluttede man sig for også at dyrke de kontroversielle planter (havemalurt), hvis frø ikke havde spiret i næsten et århundrede. Hos ”La Ferme de l’absinthe” kan man således lære om alle de gamle håndværkshemmeligheder bag absintens tilblivelse.
Et raffineret ritual
Når planterne er høstet, havner de i destillationskolberne. I disse store kobbertanke transformeres de og aromaerne frigives. På destilleriet Guy i Pontarlier kan man komme ind og se, hvordan denne etape af absintproduktionen foregår. Det gamle destilleri stammer fra 1890 og er regionens sidste, som har beholdt sine historiske særpræg. Gennem fire generationer har den samme familie drevet det, og her kan de 100 år gamle destillationskolber beundres. I området har det gamle etablissement i de seneste år fået selskab af nyankommne ildsjæle, som deler fascinationen af absinten. F.eks. har destilleriet Bourgeois set dagens lys. Det ledes af Anne-Sophie og Arnaud, som producerer økologisk absint baseret på planter dyrket i den lille landsby Arçon tæt på Pontarlier.
Absint i kunstens tjeneste
Hos Maison de l’Absinthe (der kombinerer et museum med en bar, have og eget køkken, red.) kan man udforske absintens historie gennem plakater, køkkentøj, smukke gamle absintbeholdere i glas samt andre gamle objekter som alle fortæller, hvordan absint gennem tiden blev brugt på forskellige måder. Absint var meget populært i begyndelsen af 1800-tallet, men blev sidenhen beskyldt for at gøre folk sindssyge og som konsekvens heraf blev det forbudt i 1915. Man måtte vente helt til 2011 før produktionen igen blev lovliggjort, og i august 2019 opnåede absinten fra Pontarlier sågar EU-mærket IG (indication géographique). På rådhusmuseet i Pontarlier kan man få hele den turbulente historie.
Lidt til de lækkersultne
Pontarliers lokale købmænd og producenter er stolte af regionens specialiteter, og en gåtur på hovedgaden i Pontarlier er oplagt, hvis man vil blive klogere på alle de måder, hvorpå Jurabjergenes sagnomspundne plante bliver brugt. Hos Crèmerie Petite kan man f.eks. købe en cremet ost med absint, hvor den bløde ost kombineres med smagsnoter af anis. Hos bageren La Charmille kan man smage absinten i brødet, når ”absintens uge” (Absinthiades) løber af stablen i september. Endelig parrer man hos bageren Pfaadt den berømte drik med chokolade, mens dem med en svaghed for is kan pleje deres lille last hos Ehrard, der laver lækre islagkager med absint.
Crèmerie Petite - link på fransk
For yderligere information:
Af Redaktionen
