Bourgogne: tre nye vinmuseer der åbner i 2021

Inspiration

BourgogneGastronomi og vinKulturarv

På museet i Bourgogne vil man kunne fordybe sig i vine fra det sydlige Bourgogne.
© Studio Adeline Rispal - På museet i Bourgogne vil man kunne fordybe sig i vine fra det sydlige Bourgogne.

Læsetid: 0 minUdgivet den 11 februar 2019

Hvad er Climat? Hvad er det særlige ved jorden i Bourgogne-distriktet? Hvilke forskelle er der mellem en Chablis-vin og en Mâconnais-vin? Der er så mange spørgsmål, når det gælder vin. Og dem kan man finde svar på, når Bourgogne indvier tre nye vinmuseer i foråret 2021.

BIVB/Aurélien Ibanez
© BIVB/Aurélien Ibanez

For at komme godt omkring alle de prægtige vine med de mange finesser, er det nødvendigt med hele tre vinmuseer. Beaune, Chablis og Mâcon er blevet udvalgt til hver især at repræsentere Bourgognevinenes forskellige facetter. Det særlige ved Bourgogne-distriktet er, at vinmarkerne er opdelt i parceller, som kaldes ”Climat’er”.

Gammel vinkælder med nyt tvist

BIVB/Correia Architectes/Emmanuel Correia
© BIVB/Correia Architectes/Emmanuel Correia

I Chablis vil vinmuseet være at finde i de gamle vinkældre på Pontigny-klostret. Bygningen, der stammer tilbage fra det 12. århundrede vil blive renoveret, og den vil få en ny arkitekttegnet tilbygning i moderne stil, men selvfølgelig med respekt for den gamle bygnings historie. Materialerne bliver træ, rustfrit stål og beton.

På opdagelse i Chablis-universet

Studio Adeline Rispal
© Studio Adeline Rispal

Chablis-vine og Grand Auxerrois vil være centrum for den kommende udstilling, som skal bygges op med udgangspunkt i Chablis-områdets geologiske jordlag. Som besøgende vil man derved kunne få fornemmelsen af at stå midt i vinmarkerne, og udstillingen vil løfte sløret for alle hemmelighederne bag Chablis-vinene, som f.eks. Vézelay, Saint-Bris og Irancy.

BIVB/RBC Architecture
© BIVB/RBC Architecture

I Maçon vil vinmuseet indtage to eksisterende bygninger, som vil blive forenet af en ny arkitekttegnet tilbygning. Hele den nye bygning bliver udformet i runde former, inspireret af den traditionelle druepresser i træ, med en 17 meter høj træsøjle i midten. Ligesom i Chablis vil materialerne blive nøje udvalgt. Med reference til vinproduktionens univers vil de bestå af både træ, sten fra Bourgogne-regionen, glas, metal og zink.

Historie, vinmarker og vinproduktion

BIVB/RCB Architecture
© BIVB/RCB Architecture

På museet i Mâcon kommer man primært til at kunne fordybe sig i vine fra det sydlige Bourgogne. Gennem udstillingen vil den besøgende blive taget på opdagelse gennem vindistriktets historie, menneskets rolle, vinmarkernes mosaik og Climat’er. Man vil kunne opleve vinenes mange nuancer og den hyggelige stemning, der opstår i samværet omkring vin.

BIVB/Aurélien Ibanez
© BIVB/Aurélien Ibanez

Selvom vi endnu ikke kender de nøjagtige arkitektoniske detaljer for vinmuseet i Beaune, ved vi, at byen, som er berømt for Hospices de Beaune, hvor der hvert år holdes vinauktioner, kommer til at huse det, der i fremtiden vil blive et kendt symbol for Bourgogne, når det gælder vin. Bygningen bliver en del af et større kompleks, der også rummer et hotel og to restauranter.

Af Redaktionen

Se mere