Følg silketråden i Lyon

Silke i Lyon

LyonKunsthåndværk og shopping

Silkeværkstedet Maison Brochier Soieries i Lyon.
© Brochier Soieries - Silkeværkstedet Maison Brochier Soieries i Lyon.

Læsetid: 0 minUdgivet den 26 oktober 2020, opdateret den 6 november 2023

Gennem 500 år har silkevæverne i Croix Rousse-kvarteret i Lyon sat deres særegne præg på byen. Silken har gennem århundreder modstået tidens modeluner, for bag den står de passionerede håndværkere som med kærlighed til deres fag gennem generationer har vævet den smukkeste silke. Tag med os til Lyon på sporet af byens ældgamle fag…

På sporet af silkens historie

I Kina har man i tusindvis af år brugt silkeorme, men hvordan gik det til at Lyon i 1800-tallet gik hen og blev silkens verdensomspændende hovedstad? Det kan man blive klogere på, der hvor vævernes fagforening tidligere havde hovedsæde. Maison des Canuts fungerer i dag som atelier og museum og tager sine besøgende med hele vejen tilbage til industriens epos. Fra François 1. i 1540 gav Lyon monopol på at væve silke, indtil silkevæverne gjorde oprør i 1800-tallet. Her lærer man om de forskellige etaper silken skal igennem før det færdige materiale er klar til brug. En tidsrejse tilbage til lyden af silkevævernes værksteder…

Maison des Canuts

De stolte håndværkstraditioner holdes i hævd

På Soierie Saint-George føres de stolte håndværktraditioner i silkevævning videre.
© Soierie Saint-Georges - På Soierie Saint-George føres de stolte håndværktraditioner i silkevævning videre.

I hjertet af Lyons gamle bydel Vieux-Lyon henføres man hos Soierie Saint-George til renæssancens første silkevævere med guld- og sølvtråde. Værkstedet er det sidste tilbage i kvarteret, der engang var rigt beboet af Lyons silkevævere. Indehaveren af Soierie Saint-George hedder Ludovic de La Calle, og sammen med sine to sønner viderefører han de stolte håndværks traditioner: I samarbejde med tidens designere arbejder væveriet bl.a. med at restaurere gamle slotsmøbler: her væves velour og silke med sølv- eller guldtråde til autentiske jacquardtekstiler som i 1800-tallet!

Soierie Saint-Georges (link på fransk)

Gør silkevæverne kunsten efter

I Croix Rousse-kvarterets gamle værksted inviterer foreningen Soie børn og voksne til at prøve kræfter med det fascinerende materiale. Værkstedet råder over væve på 3,60 meter i højden og børn skal være fyldt fire år for at få noget ud af oplevelsen. Her lærer man bl.a., hvordan silkeormenes tråde bliver til det kostbare stof, og hvad bruger man silkepupperne til. Efter besøget på værkstedet kan I fortsætte med at opdage Lyons snørklede, smalle og eventyrfyldte traboules-passager, ad hvilke man i gamle dage transporterede bundter af silke og andre typer stof.

Association Soie vivante

I silkemalernes værksted

Vatpinde og pincetter – mange forskellige værktøjer tages i brug for at skabe de exceptionelle silkedesigns! Teknikken ”håndmalet på nervøs silke” er en af dem, man kan opleve hos Atelier de Soierie som siden 1890 har specialiseret sig i tryk og indfarvning af silke. Værkstedet er også det sidste i Frankrig, der bruger rammer til at lave tryk i hånden, og hos Atelier de Soierie kan man følge processen fra klargøring af farverne til den færdige silke. Atelier de Soierie samarbejder med søsterværkstedet Brochier Soieries, og de to steder har skabt sig et navn indenfor silketryk og ”limited edition” kollektioner.

Atelier de Soierie (link på fransk)

Skræddersyet silke til de modebevidste

Halstørklæder eller små tørklæder, kraver, små hatte eller kapper – silke kommer i alle afskygninger og kreative former! Hermed et udvalg af Lyons forskellige silkeatelier: Hos Sophie Guyot farves og foldes silken efter den japanske shibori-tradition, Sfate & Combier skaber let musselin-stof, Giles Hévairs har specialiseret sig i klassiske butterflys mens Brochier Soieries skaber tørklæder med silketryk af kunstværker fra klassiske franske kunstnere som Monet, Braque og Picasso. Endelig kan man også få lavet sit helt eget silketryk på et fint tørklæde…

Sophie Guyot Brochier Soieries Sfate & Combier (link på fransk) Giles Hévair (link på fransk)

Af Anne-Claire Delorme

Rejsende journalist