Find ro i naturen: hvorfor ikke åbne dine chakraer i Alperne?

Find ro i naturen

Alperne - Mont BlancNatur og udendørs aktiviteterVelværeBjerge

Kombiner faste med vandreture i de franske alper og åben dine chakraer denne sommer.
© eshana_blue / Adobe Stock - Kombiner faste med vandreture i de franske alper og åben dine chakraer denne sommer.

Læsetid: 0 minUdgivet den 23 juni 2020, opdateret den 26 januar 2024

En vandretur i de franske Alper kan om sommeren kombineres med en rejse ind i sindet, hvor man med yoga, faste eller meditation kobler fra og mærker efter. Omgivet af de smukke bjerge handler det ikke længere kun om den gode vandreoplevelse, men også om at opbygge nye sunde vaner for krop og sjæl.

Meditation i bevægelse

Prøv en vandring med yoga eller meditation
© Scalpfoto - OT Vars - Prøv en vandring med yoga eller meditation

Mindfuld vandring er ikke blot et modefænomen, men en ældgammel disciplin praktiseret af de største yogier. Konceptet går ud på at vandre i naturen og ikke kun sanse de smukke landskaber, dufte og lyde men også være åben overfor hvad der sker inde i kroppen, mens man går: hvordan er vejrtrækningen og hvordan har man det?

I Gietta, Savoie Mont Blanc tilbydes vandringer der følger åndedrættets rytme og kroppens rolige bevægelser kombineret med afslappende pauser på hele turen. I samme ånd kan man i Vars finde ro og harmoni takket være de små ”kærlige stier ” - ”sentiers tendresse”. Yoga og vandring er også en god måde at kombinere den fysiske træning med balancen i yogaen. I Serre-Chevalier kan man prøve netop denne kombination med ”RandoZen”.

Mindfuld vandring i Savoie Mont Blanc

Find ro og harmoni på de #krælige stier" i Vars

RandoZen i Serre Chevalier (link på fransk)

At gøre sig letter og renere

På Hôtel Eau Vive de Flumet tilbydes forløbet ”Faste og vandring”. Hotellet har nemlig udviklet et koncept, der kombinerer faste med de gavnlige effekter af vandring i naturen. Yogalære og bjergguide Emmanuel Roux guider deltagerne gennem forløbet, som består af en periodisk faste forenet med afslappende øvelser og lette gåture. De forskellige aktiviteter og gruppesammenholdet gør fasten lettere. Denne metode er også en naturlig detox for kroppen og giver samtidig fordøjelsessystemet mulighed for at slappe af og genopbygge. Prikken over i’et er yogaen, der fordobler forløbets umiddelbart gavnlige effekt.

Hôtel Eau Vive

Gåturen der sætter fødderne fri

Mærk hvordan det er at gå med bare fødder
© fotoduets / Adobe Stock - Mærk hvordan det er at gå med bare fødder

Med bare fødder går man bedst: alle bevægelser opfanges og man er nødt til at sænke farten, hvilket resulterer i, at man bedre forstår at sætte sine fødder ved hvert skridt. De dårlige reflekser, der resulterer i problematiske og smertefulde bevægelser, korrigeres hvorfor denne øvelse anbefales af osteopater.

At gå uden strømper eller sko er også en måde, hvorpå man kan genfinde jordforbindelsen og mærke energien i kroppen og musklerne ved hvert skridt. De gode egenskaber ved at gå på bare fødder er bevidst: det virker afstressende, søvnforbedrende og giver bedre fordøjelse. Hvis tanken virker risikabel, kan man starte ud med en rute designet til formålet af ”Albiez Rando Patrimoine” i Albiez Savoie Mont Blanc. Har man mod på det, kan man også vandre fra bjergene til landsbyen Albiez-Montrond i bjergmassivet Massif des Brasses.

”Albiez Rando Patrimoine” i Albiez Savoie Mont Blanc (link på fransk)

Af Caroline de Surany

Forfatter, journalist, elsker alt hvad der er smukt og godt

Se mere