Den Franske Rivieras grønne hjerte

Franske sommerhaver

Côte d'AzurNatur og udendørs aktiviteter

 Den franske riviera bugner af exceptionelle haver for eksempel den eksotiske have i Eze, der har en fantastisk udsigt over Middelhavet.
© OCT Riviera Côte d'Azur - Gaël Simon - Den franske riviera bugner af exceptionelle haver for eksempel den eksotiske have i Eze, der har en fantastisk udsigt over Middelhavet.

Læsetid: 0 minUdgivet den 16 oktober 2018

Takket være det lune og milde klima er Côte d’Azurs haver med tiden blevet små skattekister, hvis biodiversitet minder os om naturens generøse mangfoldighed. Interesser du dig for planter, historie og natur og vil du gerne nyde en sidste solstråle inden vinterens komme? Så læs med her, hvor vi guider dig til 6 forskellige haver på den franske riviera, der blomstrer når temperaturen herhjemme går ned…

Jardin d’artistes i Mandelieu

Slottet Napoule på Den Franske Riviera
© CRT Riviera Côte d'Azur - Cindy Joigny - Slottet Napoule på Den Franske Riviera

Når man ser La Napoule slottets høje tårne, som rejser sig mod horisonten, er det ikke til at tro, at slottet faktisk er forholdsvis nyopført. Men det er det! Det amerikanske ægtepar Mary og Henry Clews har nemlig brugt 17 år på at omdanne et gammelt fort til et imponerende slot i middelalderstil. Parret er henholdsvis landskabsarkitekt og skulptør, og ud over slottet har de skabt en skøn have med små hemmelige hjørner, der gemmer på de fineste skulpturer…

Chateau de La Napoule

En familieoase i Nice

Ville de Nice
© Ville de Nice

Parc Phoenix ligger ved indgangen til Nice, og slår med sin eksotiske indretning i middelhavsstil tonen an, når man besøger Nice. Navnet er inspireret af sadelpalmen ”Phoenix canariensis” fra de kanariske øer, og med sine 7 hektar rekonstruerer dette grønne hjerte seks tropiske og subtropiske klimaer. Parc Phoenix er et oplagt udflugtsmål for børnefamilier for ud over den rige plantevariation, byder den også på en dyrepark med over 2.000 dyr og 70 forskellige dyrearter. Oplev bl.a. lemurer, kænguruer og den australske fugleart kookaburra.

Parc Phoenix (link på fransk)

Eksotisk have i Eze

Den eksotiske have i Eza på Den Franske Riviera
© CRT Riviera Côte d'Azur - Den eksotiske have i Eza på Den Franske Riviera

I Eze-havens eksotiske hjerte, for foden af ruinerne af et middelalderslot, kan man både stifte bekendtskab med ørkenen og troperne. I havens sydlige del vokser ørkenplanter som sukkulenter og kaktusser, mens den nordlige del er dedikeret til Middelhavets varme og fugtige klima, hvor små vandfald sætter rammen. Haven ligger i 429 meters højde og giver en sublim udsigt til Italien og Saint-Tropez.

Exotic Garden of Eze

Mindernes have i Menton

Jardin du Val Rahmeh på Den Franske Riviera
© CRT Riviera Côte d'Azur - Cindy Joigny - Jardin du Val Rahmeh på Den Franske Riviera

Før denne have blev en del af det naturhistoriske museum i byen Menton, plantede dens sidste ejer, en engelsk aristokrat, sine yndlings blomster. Duften af daturablomster forsøder således stadig luften i ”le jardin du Val Rahmeh”, krydret af 1700 andre plantearter fra hele verden, hvor over 100 af disse er sjældne. Midt i herlighederne må man ikke gå glip af det vigtigste: busken Sophora toromiro som stammer fra Påskeøerne, men ikke længere vokser der. Garden of Val Rahmeh

Samlernes have i Antibes

Le jardin Thuret på Den Franske Riviera
© OT Antibes / J. Gravagna - Le jardin Thuret på Den Franske Riviera

For George Sand var ”le jardin Thuret” den smukkeste have, som den kvindelige forfatter nogensinde havde set. Ved opsyn af det franske institut for landbrugsforskning fungerer haven som samlingspunkt for mere end 1600 forskellige træer og buske. Planteinteresserede besøgende kan følge stier rundt i haven, hvor alle arter er identificerede. Blandt andet kan man opleve en ekseptionel ”herre” – et eukalyptustræ med 150 år på bagen!

Jardin Thuret (link på fransk)

Fuld af fantasi i Saint-Jean-Cap-Ferrat

Baronessen Béatrice de Rothscilds have på Den Franske Riviera
© CRT Riviera Côte d'Azur - Baronessen Béatrice de Rothscilds have på Den Franske Riviera

Vær vaks! Én have kan gemme på flere… I Villa Ephrussi de Rothschild på Saint-Jean-Cap-Ferrat lidt uden for Nice fik baronessen Béatrice de Rothschild (1864-1934) anlagt 9 forskellige haver i bl.a. fransk og japansk stil. Naturligvis byder haven også på en rosegård. Baronessen var en æstetiker, og for at gennemføre sit projekt klædte hun sine ansatte ud som træer, blomster og damme for at visualisere det færdige resultat, før hun anlagde haven. Men mest forunderligt er nok havens samling af middelalderlige stenrelieffer og gargoiler, der ser ud som om, de kommer fra sagernes verden…

Villa Ephrussi de Rotschild

Af Anne-Claire Delorme

Rejsende journalist

Se mere