På sporet af fortiden blandt Bretagnes bautasten

Mysterier og magiske trylledrikke

BretagneKulturarvNatur og udendørs aktiviteterMed børn

Gå på opdagelse i Monteneuf
© E. Berthier - Gå på opdagelse i Monteneuf

Læsetid: 0 minUdgivet den 22 januar 2019, opdateret den 8 marts 2024

6.000 bautasten og mere end 1.000 stendysser...Bretagne rummer en imponerende samling af store sten, der stammer fra den yngre stenalder. På museet Maison Mégalithes i Carnac kan man få et underholdende indblik i mysteriet bag deres oprindelse. Tag børnene med på opdagelse.

Carnac er helt unik

Philippe Berthé / CMN
© Philippe Berthé / CMN

I Morbihan-området i det sydlige Bretagne ligger Carnac, der er hjemsted for ikke blot Europas men verdens største samling af bautasten. Den største af dem er 4 meter høj, meget imponerende! I alt finder man 2.800 sten, der er rejst for 5.000 år siden og stadig står tilbage den dag i dag. Man kan møde denne hær af granit, hvis man begiver sig ud på megalit-ruten. Man kan blive meget klogere på stenenes hemmeligheder ved et besøg på Maison des Mégalithes, hvor man kan lære mere om forskningen i stenene og hypoteserne om deres betydning.

Et mega-moderne museum

Fanch Galivel / CMN
© Fanch Galivel / CMN

I foråret 2018 genåbnede Maison des Mégalithes i Carnac efter 18 måneders renovering. Takket være den nyeste teknologi bliver de besøgende ført ud på en interaktiv rejse, der er tilgængelig for alle, også svagtseende og hørehæmmede. Der er interaktive informationsskilte, standere med touchskærme, videoer på forskellige sprog (fransk, engelsk, tysk, spansk), en ny sal til filmfremvisning og konferencer, udstillinger og endda en tagterrasse med panoramaudsigt og oversigtstavle. Man får en solid baggrundsviden så man er godt forberedt til at udforske stensamlingerne!

Så stærk som Obelix

Cédric Wachthausen / CMN
© Cédric Wachthausen / CMN

Bautasten der skal flyttes? Uha, det er vist kun en kæmpe, der kan gøre det...Der tager du fejl. Gennem underholdende og lærerige workshops på Maison des Mégalithes i Carnac eller ude blandt stenene i landsbyen Saint-Just lidt uden for Redon eller i Monteneuf i udkanten af Brocéliande-skoven kan man lære, hvordan man uden brug af trylledrik kan transportere og senere rejse sten, der til tider vejer adskillige tons. Hiv og høj!

Lyd- og lysshow på heden

Paysages de mégalithes
© Paysages de mégalithes

Om sommeren kan du på Champ du Ménec lidt uden for Carnac gå rundt i tusmørket mellem bautasten og stendysser, der spiller rollen i det brillante lyd- og lysshow Skedanoz ("funklende nat" på bretonsk). Billederne der projekteres op på de store sten giver et nyt blik på fortiden og fortæller spændende historier fra Bretagnes sagn. En magisk rejse tilbage i tiden!

Et samlet kort til megalitterne

Eric Frotier de Bagneux
© Eric Frotier de Bagneux

Med blot få kilometers mellemrum finder man stensamlingen Les Alignements de Carnac og museet Musée de la Préhistoire, stenstrukturen Cairn de Gavrinis (på en ø i Morbihan-bugten), samlingen Mégalithes de Locmariaquer, samt strukturen Cairn du Petit Mont i Arzon. Entréen til alle disse steder er inkluderet ved køb af kortet Pass des Mégalithes.

Desuden bør man ikke gå glip af naturområderne Les Landes de Cojoux, La Roche aux Fées nær Rennes samt stenstrukturen Grand Cairn de Barnedez, som er ældre end pyramiderne i Ægypten! Vores egen personlige favorit er stensamlingen Menhirs de Monteneuf, der blev opdaget i 1989 nær Brocéliande. Det er et charmerende landligt sted, hvor man kan blive klogere takket være stier med forklarende skilte (endda med QR-koder) og forhistoriske workshops. Det er næsten som at være tilbage i fortiden!

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr