Sydfrankrig har altid inspireret de franske forfattere, og takket være litteraturens magi kan vi i Jean Gionos klassiker "Manden som plantede træer" næsten dufte Provences lavendelmarker, mens Marcel Pagnol tager os med til bjergmassivet Massif du Garlaban også i Provence. Tag med til Sydfrankrig som fortalt af de to franske forfattere…
Jean Giono: Manden der plantede træer (L’homme qui plantait des arbres ) 1953
Her er en bog som vi alle sammen skulle have læst i skolen! En ensom hyrde ved navn Elzéard Bouffier planter med største nænsomhed hver dag agern fra egetræer i et øde område af Provence, hvor man ellers kun dyrker lavendelmarkerne. Denne aktivitet gentager Elzéard Bouffier hver eneste dag uden at søge sine medmenneskers beundring eller lade dem tage modet fra ham. En historie der på smukkeste vis skildrer landskabet i Provence og menneskets plads i naturen. Et uundgåeligt værk hvis man elsker naturen og Provence!
Marcel Pagnol: Min Fars store dag (La Gloire de mon Père) 1957
Første bind i forfatteren Marcel Pagnols barndomserindringer La Gloire de mon Père begynder i Aubagne, Provence, hvorefter Pagnols tager læseren med til familieferierne i landsbyen Treille i udkanten af Marseille som i dag udgør byens 11.arrondissement og videre til bjergmassivet Massif du Garlaban. En fortælling hvor man mellem linjerne kan mærke suset, når børnene løb efter landsbyens agerhøns, mødtes på den lokale landsbyskole og legede i det store bjergmassiv med dets mange gemmesteder og huler. Siden fulgte fortællingerne « Le Château de ma mère » (1957), « Le Temps des secrets » (1960) og « Le Temps des amours » (1977) op på barndomsminderne.
For yderligere information:
Forbered din rejse til Provence
Forbered rejsen til Occitanien
Læs også: Brug fem minutter og lær alt om Provences lavendel
Af Caroline Revol-Maurel
Journalist, der brænder for vildmark, rejser og rock. Jeg skriver lige gerne om skæggegribbe som Lou Reed. Ofte ledsaget af to små piger med en skarp kritisk sans.
