Det er ikke kun solen og stranden, der trækker i Marseille – byen er nemlig også særdeles moderigtig og rummer et væld af trendy designerbutikker. Det var svært at vælge, men her er fire af vores yndlings:
100% lokalt
Le Panier er et af Marseilles ældste kvarterer, og tæt på museet og kulturcenteret La Vieille Charité ligger den lokale designer Elisa Falbalas butik. Hos Le Panier des Créateurs er alle varer nøje udvalgte og forretningens tøj, hatte, smykker, lædervarer, keramik og dekorative brugskunst har alle det tilfælles, at de er fremstillet i Marseille med respekt for håndværkstraditionerne. Varer produceres i et begrænset antal, og butikken er derfor et besøg værd, hvis du sætter pris på noget, ikke mange andre har.
100% Made in France
”Made in France” er den gyldne regel i konceptbutikken Chez Laurette som ligger i kvarteret ”Quartier des Antiquaires”, hvor antikvariater, marskandisere og kunstgallerier blander sig med restauranter og modebutikker. Designeren Laure Traversos varer er udvalgte for deres bæredygtighedsværdi, samt at de er lavet af franske designere og kunsthåndværkere, som lever op til Laure Traversos ønske om høj kvalitet. I butikken finder man også smukt porcelæn, tøj og accessoires samt lidt til den lille sult f.eks. chokolade og cookies, marmelade men også rom og øl fra Marseille. Desuden inviterer den unge kvindelige indehaver også kunsthåndværkere og designere ind, og lader dem præsentere deres kreationer i butikken.
Udvalgt luksus
Fotograf Olivier Amsellem og Charlotte Brunet har åbnet butikken Jogging i et gammelt slagteri på Rue Paradis. I løbet af kun få år har dette sted opnået samme status som Colette i Paris, og butikken er 100% dedikeret til mode og luksusdesign. På butikkens bøjler hænger nøje udvalgte brands som Jacquemus, Raf Simons og Paco Rabane og derudover er der i Jogging også plads til lovende stylister. De to butiksindehavere arrangerer også løbende små udstillinger, hvor unge designere fra Marseille og omegn kan udstille deres kreationer. Sidst men ikke mindst åbner der hver sommer en restaurant i butikkens skyggefulde have. Jogging er et meget livligt sted!
Det forgængelige
Pop up modebutikker er et hyppigt fænomen i Marseille! Året rundt slår de midlertidige butikker dørene op alt imens designmarkeder giver bolden op til unge talenter. For ikke at gå glip af et eneste af alle disse blomstrende initiativer anbefaler vi, at et besøg man følger med i aktiviteterne på steder som Docks Marseille som ligger i Joliette-kvarteret. Stedet fungerede i sidste århundrede som korn- og papirlager og rummer i dag et væld af butikker. Derudover afholdes der fra tid til anden også større temaarrangementer dedikeret til opfindelser.
Et andet pulserende sted er Maison Buon, som både fungerer som bistro, vinkælder og udstillingsrum. De forskellige inviterede designere sætter stedets rytme, og hver måned kan man hos Maison Buon opleve nye navne.
For yderligere information:
Læs også: Nye øjne på Marseille: gadekunstneren Arnaud viser os rundt
Af Clara Sfadj