Find ro blandt skovens træer, tag et bad i Mont Blancs kilder eller prøv en hypnose i det fri. Hvis det kræver mere end blot en ”almindelig” gåtur for, at du kan koble fra finder du alt hvad du har brug for i de franske Alper. Så spring ud i det og vend hjem mere udhvilet og afslappet end nogensinde før!
Japansk taknemmelighed i skoven
I Divonne-les-Bains tæt på Genève praktiseres den japanske skik shinri yoku, som i løbet af de senere år har vundet indpas i Frankrig under navnet ”sylvothérapie”. I alt sin enkelthed går shinri yoku ud på at bevæge sig gennem skoven i stilhed og meditere blandt træerne. En guide sætter tempoet, og formålet med denne aktivitet er at vise træerne taknemmelighed for at være der for os, samtidig med at man får koblet fra og kan genoplade batterierne i deres selskab.
Det er bevist, at træernes molekyler, som for eksempel terpener og fytoncider, har en gavnlig effekt på nervesystemet. De fører til mindre stress, styrker immunforsvaret og forbedrer hjerterytmen og fordøjelsen.
Prøv også en dans i skoven hos Shamhballa i Courchevel!
Forkæl dig selv i de termalske kilder
Hvad med at lade dig glide ned i vandet fra en kilde og mærke, hvordan den gør underværker for din krop? Allerede i romertiden var Monêtier-kilderne kendte og elskede og hos Les Grands Bains du Monêtier kan du nyde et wellnessophold, som både har hentet inspiration i de romerske rødder samt i nordiske behandlinger: stimulerende jetstråler, sauna med forskellige temperaturer, to hamams, et regnvejrsbad samt flere forskellige vandsenge. Slut dagen af med en tur i den udendørs jacuzzi og nyd godt af kildens energi og solens stråler.
Hos Thermes Saint Gervais - Bains du Mont Blanc for foden af klippen Gorge du Bonnant kan du følge kilden helt fra Jordens indre i både indendørs- og udendørs bassiner. Lad dig føre med strømmen og nyd et dampbad eller et bad i ly af en kæmpemæssig grotte, varme sten og bassiner hvor vandet er hele 39 grader varmt. Undervejs kan du tage en pause og gå i sauna.
Naturterapi og bevidsthed
Hvis en almindelig gåtur i naturen ikke kan give dig den pause, du har brug for, er der hjælp at hente hos Hypno-rando Les Orres. Her kan du nemlig prøve en hypnose-gåtur, hvor du efter et par minutters gang stopper op for at lade dig hypnotisere i den fri natur. Herefter vil du opleve at være i tættere kontakt med aktiviteten du er i gang med, og naturen der omfavner dig.
I Auzet i den del af Alperne der ligger i Alpes-des-Haute-Provence kan du prøve en vandretur, hvor du virkelig kommer i kontakt med din bevidsthed. Her arbejder bjergguide Pascal Mazzani nemlig med sophrologi (en afspændingsteknik baseret på åndedrætsøvelser og tanke-management, der bruges til at bekæmpe stress, red.) som kombinerer skånsomme gåture med afkoblende pauser. En aktivitet der inviterer til eftertænksomhed og som får selv de mest hyperaktive helt ned i gear.
Prøv en hypnose-gåtur med Hypno-rando Les Orres (link på fransk)
Kom i kontakt med din bevidsthed med en "Chemins de détente"-vandretur (link på fransk)
For yderligere information:
Læs mere om at holde ferie i Alperne
Forbered din rejse til Provence
Læs også: Find ro i naturen: hvorfor ikke åbne dine chakraer i Alperne?
og:
Af Caroline de Surany
Forfatter, journalist, elsker alt hvad der er smukt og godt