På sporet af 1. Verdenskrigs soldater: 48 timer i Verdun

Alsace - LorraineMindesmærkerKulturarv

Muséet Le Mémorial de Verdun giver sine besøgende et virkelighedstro indtryk af slagene i skyttegravene.
© Jean-Marie Mangeot - Muséet Le Mémorial de Verdun giver sine besøgende et virkelighedstro indtryk af slagene i skyttegravene.

Læsetid: 0 minUdgivet den 7 oktober 2018, opdateret den 21 september 2023

Februar 1916, Verdun, Nordfrankrig. De tyske og franske tropper gør sig klar til det slag, som bliver det længste i 1.Verdenskrigs historie. Muséer, ruiner fra slaget og andre mindesmærker står tilbage til evigt minde om den tragedie, der udspillede sig, og som satte sit uhyggelige præg på Alsace-Lorraine-regionens historie. I Verdun kan du dykke lige ned i den og blive klogere på livet ved fronten, som var virkelighed for de fransk soldater kendt under kælenavnet ”les Poilus”.

I kampens fodspor

B. Mankin-French/CRT Lorraine
© B. Mankin-French/CRT Lorraine

Når kufferten er pakket ud, går turen gennem den store skov, som omkranser byporten. Her venter både frisk luft og historie. Skoven blev anlagt i kølvandet på 1. Verdenskrig, dér hvor slaget havde fundet sted, og trods de grønne omgivelser bærer den endnu spor fra kampens grufulde kendsgerninger. Et areal på næsten 10.000 hektar er derved blevet et museum under åben himmel, og skoven gemmer på ikke mindre end 80 historiske steder og mindesmærker fra slaget.

I soldaternes sted

Jean-Marie Mangeot
© Jean-Marie Mangeot

Hvis man skal besøge ét sted i Verdun for at mindes 1.Verdenskrig, er dette et godt bud. Muséet ”Mémorial de Verdun” er opført på Verdun-veteranernes opfordring og gennemgik i 2016 en udvidelse og renovering. Her kan de besøgende sætte sig i soldaternes sted og forsøge at forstå krigens rædsler lige dér, hvor de udspillede sig for mere end et århundrede siden. Stueetagen byder desuden på rig mulighed for at beundre skoven, som folder sig ud.

Besøg Mémorial de Verdun

Søg ly i Douaumont

CRT Lorraine
© CRT Lorraine

Turen gennem skoven fortsætter til fort Douaumont, som blev taget af tyskerne få dage efter slagets begyndelse og er et symbolet på Verdun. Ikke langt derfra kan man besøge l’Ossuaire de Douaumont, som er opført til ære for de faldne tyske og franske soldater (ossuarium eller ”benhus” er et sted, hvor opgravede knogler samles. red. ).

Besøg Fort de Douaumont

Besøg Ossuaire de Douaumont

Middag i kantinen

Les Jardins du Mess
© Les Jardins du Mess

Natten i Verdun tilbringes i officerernes gamle messe, som er opført i et byggeri fra det 15. århundrede, og i dag er omdannet til det firestjernede hotel ”Hôtel Les Jardins du Mess”. Hotellet ligger i yderkanten af Meuse-regionen, og her kan man slappe af efter en lang dag og nyde en middag på restauranten ”le Cercle du Mess” efter dagens mange oplevelser.

Besøg Hôtel Les Jardins du Mess

Kom med ned under jorden...

CDT Meuse - Michel Petit
© CDT Meuse - Michel Petit

Næste dag begynder under jorden i Verdun-fæstningsværket fra 1.Verdenskrig. ”La Citadelle de Verdun” opleves bedst med en audioguide ved øret, som fortæller om livet på denne logistiske base, hvor ”les Poilus” (de franske soldater, red.) kom tilbage fra fronten og gjorde sig klar til at tage af sted igen.

Besøg Citadelle souterraine de Verdun

Horisonten udvides

CDT Meuse/Michel Petit
© CDT Meuse/Michel Petit

Tilbage i den friske luft anbefales et besøg på kulturcenteret ”le Centre mondial de la Paix”, der i skyggen af 1.Verdenskrig bl.a. sætter spot på, hvordan konflikter opstår. Til og med slutningen af 2018 kan man opleve udstillingen ”Que reste-t-il de la Grande Guerre?” (”hvad er der tilbage fra 1.Verdenskrig?”), som ved at kigge nærmere på det 20. århundrede forsøger at forklare konsekvenserne af datidens global konflikt.

Besøg Le Centre mondial de la Paix (hjemmeside på fransk)

En tidslomme fra krigen

B. Mankin-French/CRT Lorraine
© B. Mankin-French/CRT Lorraine

Trods bombardementer står Falouse-fortet stadig nogle kilometre fra Verdun. Man kan derved den dag i dag besigtige pansertårnet, som blev brugt til at opbevare maskingeværer og kanoner samt fungerede som infanteriets vagthus. Livet bag fronterne er også rekonstrueret med en skyttegrav på 150 meter.

Besøg Ouvrage de la Falouse (hjemmeside på fransk)

Afslut besøget med lidt godt til ganen

CRT Lorraine
© CRT Lorraine

Slikbutikken La Dragée du Verdun er et besøg værd som sidste stop på turen. Fabrikken, der siden 1783 har fremstillet La Maison Braquiers søde sager, blev udslættet under Verdun-slaget men er i dag genopstået i alt sin pragt. Prøv de farverige dragemandler, dem med chokolade eller dem der skifter farve i munden. Det sværeste er at vælge!

Besøg Dragées Braquier (hjemmeside på fransk)

Af Constance Dive

Se mere