Efter brandulykken i Notre Dame Paris d. 15. april 2019 er monumentet på Île de la Cité lukket på ubestemt tid. Lukningen omfatter også kirkepladsen, kirketårnene, skatkammeret og krypten.
I forbindelse med branden står Paris’ turistbureau klar til at besvare alle spørgsmål fra byens besøgende. En speciel telefonlinje er indført til dette formål. Ring på + 33 1 49 52 42 63 og få den hjælp, du behøver. Telefonlinjen er åben fra mandag til fredag mellem kl. 9 og 18 samt lørdag fra kl. 9:30 til 17:30. Paris turistkontor kan desuden besøges på Rue de Rivoli nummer 29, alle dage mellem kl. 10 og 18:45.
På hjemmesiden www.parisinfo.com, samt ved at følge @parisjetaime på Twitter, kan man ligeledes holde sig opdateret og få seneste nyt ifm. genåbningen af Île de la Cité. Her forefindes også information om ændringer i turistbussernes køreplaner samt Seinens turbåde.
Turbåde på Seinen
Tur- og restaurantbådenes rute er ændret, men bådene sejler fortsat. Fra Notre Dame sejler de fra Seinens modsatte bred.
Batobus
Stoppestederne Notre-Dame og Hôtel de Ville er lukkede.
Paris CityVision
Med undtagelse af Notre Dame bibeholdes turene.
Empatiske og medfølende tilkendegivelser strømmede ind fra hele verden, da der mandag aften d. 15. april 2019 udbrød brand i Notre Dame katedralen i Paris. Branden ødelagde en del af katedralen. Som følge af tragedien oplever Paris en bølge af solidaritet og velvilje dedikeret til det fælles mål, at redde og genopbygge Paris symbolske monument og mesterværk indenfor den gotisk arkitektur.
Genopbyggelsen af Notre Dame
Bidrag til genopbygningen af Notre Dame kan ske gennem den officielle hjemmeside for Notre Dames genopbyggelse. Vær opmærksom på at uautoriserede hjemmesider kan være svindel, og donationer kan havne i de forkerte hænder.
For yderligere information:
Paris turistbureau Paris turistbureau på Facebook Paris turistbureau på Twitter
Mandag d. 15. april 2019 blev hele verdens øjne rettet mod Notre-Dame katedralen i Paris, der i adskillige timer stod i flammer. Katedralens fundament og facade blev reddet, men brandulykken har sat sit præg på historien. Notre Dame Paris er over 800 år gammel og modtager hvert år 13 millioner besøgende. Tag med på en tidsrejse til 10 vigtige begivenheder i den Unesco-certificerede katedrals historie.
Af Rédaction France.fr