Igennem 40 år modellerede Alberto Giacometti figurer og hoveder i sit atelier i den parisiske bydel Montparnasse. Med åbningen af Giacometti-instituttet har dette sagnomspundne sted fået nyt liv. Oplev dette veritable skattekammer, hvor den kreative ånd fra en af det 20. århundredes største billedhuggere stadig hersker. Vi dykker ned i historien bag stedets genfødsel.
Et atelier i atelieret
Det oprindelige atelier forsvandt i 1972, så man var nødt til at finde en ny bygning, hvor man kunne genskabe stedets ånd. Giacometti-selskabet valgte et fredet palæ i art deco-stil i Montparnasse. Det havde tidligere fungeret som atelier for en anden kunstner, designeren Paul Follot.
Palæet er kendetegnet ved sine smukke mosaikker på gadeniveau og blev opført fra 1912 til 1914 på adressen 5 rue Victor Schoelcher. Det er tegnet af designeren Paul Follot i samarbejde med arkitekten Pierre Selmersheim. Fra 1913 til 1916 havde Pablo Picasso sit atelier i nr. 5B i nabobygningen, og forfatteren Simone de Beauvoir boede lidt længere nede ad gaden i nummer 11 og 11B fra 1955 til sin død i 1986.
Resultatet af arbejdet er en stor bedrift: Giacometti-selskabet har genskabt kunstnerens atelier i deres baglokaler, og det står åbent for beskueren takket være en fremragende opsætning udtænkt af arkitekterne. Det helt gennemsigtige glas og trappeafsatsen har det dobbelte formål at beskytte værkerne og samtidig lade gæsterne betragte dem på så tæt hold som muligt.
Alberto Giacometti var en ivrig tegner og kunne finde på at bruge alle mulige underlag til sine skitser, selv væggene. Det lykkedes at redde væggene fra det oprindelige atelier og restaurere dem, og de fremstår i dag som vidner om kunstnerens utrættelige kreative proces. Hans notesbøger opbevares i rummet for grafisk kunst og rummer omkring 5.000 tegninger og litografier.
Ukendte værker
Alberto Giacomettis enke havde bevaret alt, og det er en fascinerende og broget samling af møbler og objekter, hvoraf man bl.a. finder mere end 70 bronze- og gipsskulpturer spredt rundt omkring på museet. 40 af disse skulpturer er specielt restaurerede til lejligheden, og mange af værkerne har aldrig før været vist til publikum grundet deres skrøbelighed.
Et nøje udtænkt skattekammer
Restaureringen af rummene i stueetagen og mezzaninen er nænsomt udført med henblik på at bevare den oprindelige udsmykning og dermed skabe et bindeled mellem Art nouveau og Art deco stilretningerne. Målet har været at fremhæve de mærker, tiden har efterladt, og samtidig tilføje moderne elementer.
Portrættet af en siddende mand (også kaldet "Lotar III") er en af kunstnerens sidste lerskulpturer og et symbol på hans livslange arbejde med dette materiale. Ligeledes er det symbol på kunstnerens hule, stedet hvor han levede og skabte sin kunst. "Enhver person bærer samme grå farve som sit atelier" skrev forfatteren Jean Genet, og han kendte stedet godt. Hans venskab med Giacometti er således temaet for museets første midlertidige udstilling.
Bliv overrasket
Med høje lofter, niveauforskelle i gulvet og en labyrint af små saloner har arkitekten Pascal Grasso udtænkt en scenografisk rejse "spækket med overraskelser og begivenheder". Værkerne folder sig ud helt tæt på gæsterne. Som her skulpturgruppen Venedigkvinderne der udstilles for første gang i Frankrig.
Af Anne-Claire Delorme
Rejsende journalist
