Tour de France 2020: 9 smukke rejsemål langs ruten

Tour de France 2020

På cykelSport

Glimt fra Tour de France 2019 i Albi.
© Pauline BALLET - Glimt fra Tour de France 2019 i Albi.

Læsetid: 0 minUdgivet den 7 januar 2020, opdateret den 20 april 2020

Tour de France starten er i år (2020) rykket til d. 29. august. De 21 etaper i det 3.470 kilometer lange cykelløb starter i Nice på Den Franske Riviera, Côte d’Azur og traditionen tro slutter Tour de France med triumf på Champs Elysées i Paris, i år d. 20. september. Gennem Provence, Auvergne, Alperne, Pyrenæerne, Lyon og sydfranske Occitanien: Hop op på jernhesten og tag med os gennem Frankrigs smukke landskab langs Tour de France-ruten 2020!

Nice: Afgang i skønhed

Bugten "Baie des Anges" i Nice
© Lionel Valenti - Bugten "Baie des Anges" i Nice

Dette års Tour de France afgår under Den Franske Rivieras blå himmel med Middelhavet i baggrunden, det dybblå vand i bugten Baie des Anges (Englenes bugt, red.) der strækker sig langs ruten og etapens bestemmelsessted; boulevarden Promenade des Anglais. Man kan næppe forestille sig en smukkere kulisse for den første etape af Tour de France 2020! Fra Nice tilbagelægger rytterne af tre omgange en distance på 156 kilometer, som går gennem den smukke bys bagland. En tur til Nice under Tour de France giver derved rig mulighed for også at opleve de hyggelige gader i den gamle bydel ”Vieux Nice” eller tage længere op i landet og besøge Den Franske Rivieras mange pragtfulde landsbyer.

Planlæg din rejse til Den Franska Riviera Læs mere om Nice på Den Franska Riviera

Ved Sisteron langs Napoléons rute

Citadelle de Sisteron
© Der Dilettant - Citadelle de Sisteron

Tourens tredje etape bliver kejserlig! Fra Nice vender cykelrytterne kursen mod Sisteron i Provence, hvor deres strabadser hjælpes på vej af duften fra den smukke parfume by Grasse. Vi anbefaler et besøg på Musée Internationale de la Parfumerie og herefter er det tid til at fortabe sig i den legendariske ”Route de Napoléon”. Den franske kejser brugte ruten, da han kom tilbage fra øen Elbe og det med god grund, for vejen er beriget med en fantastisk udsigt til Sisterons citadel, der troner frem over Durance-floden.

Læs mere om Napoléons rute hos Provence-Alpes-Côte d'Azur-Tourisme

Fra Gap til Privas gennem Provence

Glimt fra Tour de France 2019 i Gap
© Alex Broadway - Glimt fra Tour de France 2019 i Gap

Den smukke befæstede middelalderby Gap er kendt som de sydlige alpers venlige hovedstad. Her er cykelrytterne stadig i Provence, og de høje bjerge er endnu ikke en realitet. Den femte etape af Tour de France går dermed den fornøjelige vej gennem olivenlunde og duftende lavendelmarker: Her et smukt provencalsk marked, der et lille lysthus hvor man kan tage en pause. Inden man får set sig om, er man i ”nougatens rige” Montélimar, porten til Provence. Ardèche-departementets hovedstad Privas er pludselig ikke mere end 30 kilometer væk. Der er bestemt ikke nogen grund til at skynde sig videre, for ligesom resten af området er Ardèche et varmt, grønt og velkommende sted, som kan opleves på cykel eller i vandrestøvler.

Planlæg din rejse til Provence

Fra Millau til Lavaur: Velkommen i Occitanien

Millau-viadukten
© Fabien - Millau-viadukten

Vidste du at Millau-viadukten, der går over Tarn-dalen, er verdens højeste vejbro? Det arkitektoniske mesterværk er 2.460 meter langt og slynger sig over dalen med en gennemsnitshøjde på 270 meter, der kulminerer ved det højeste punkt der med sine 343 meter er højere end Eiffeltårnet! Med andre ord: I Occitanien har man ikke højdeskræk og den smukke, lange konstruktion vil pynte på Tour de France rytternes vej. Viadukten kan også opleves indefra på den guidede tur ”Sentier des Explorateurs” eller fra kano, hvis man kigger op…

Planlæg din rejse til Occitanien

Fra Pau til Lauruns: I Pyrenæerne går det opad!

Pic du Midi, Ossau
© Philipimage - Pic du Midi, Ossau

For foden af Pyrenæerne har Pau-etapen kongestatus, for her blev Henrik 4. af Frankrig født. Slå vejen forbi slots-museet før turen går videre op i bjergene. Når de når til Pyrenæerne er cykelrytterne selvfølgelig ikke færdige med at danse i pedalerne, for her går det stadig opad! Men bare rolig, Pyrenæerne kan også opleves i et roligere tempo gennem de gletsjer-formede dale og det grønne bjerglandskab. I Vallée d’Ossau, nogle kilometer fra Pau, er Pyrenæerne bogstaveligtalt bjergtagende!

Forbered din rejse til Pau

Auvergne: Med udsigt fra vulkanerne

Puy Mary i Auvergne
© Laurent Renault - Puy Mary i Auvergne

Tourens 13.etape skal gennemføres i Centralmassivet i Auvergne, hvor rytterne skal forcere Puy Mary-punktet. Denne vulkan er resterne af Europas højeste keglevulkan og vil højst sandsynligt også tage pusten fra både ryttere og tilskuere. Med sine 1.783 meter er Auvergnes sovende kæmpe nemlig hædret som ”Grand site de France” og fra centralmassivets bjergtagende pyramide er udsigten ubeskrivelig: I klart vejr kan man se helt til Mont Blanc, og så gør Centralmassivet i 2020 sin debut som en del af etaperne i Tour de France.

Planlæg din rejse til Auvergne

Lyon: Pause på en bouchon-restaurant

Lyon i aftenlyset
© Natalia Schuchard - Lyon i aftenlyset

Der er sjældent trafikprop på Tour de France-ruten, men når feltet når Lyon d. 11. juli 2020 kan vi ikke fortænke rytterne i at tage en velfortjent pause på en af Lyons traditionelle buchon-restauranter! ”Gastronomiens hovedstad” i Frankrig bugner af de hyggelige og stedtypiske restauranter, hvor de lokale specialiteter fejres, og så har det gastronomiske koncept Cité internationale de la Gastronomie netop set dagens lys. Cykelrytterne kan således glæde sig til et lækkert lokalt måltid, når de har hjulet sig frem til foden af den 254-meter høje Croix Rousse-bakke. For Tour de France-fans er Lyon-etapen også en oplagt mulighed for at opleve Lyons hemmelige passager og krogede ”traboule”-gader i det gamle silkevæverkvarter, charmerende torve og billedskønne gader.

Planlæg din rejse til Lyon

Ved Alpernes tinder

Col de la Loze i Méribel
© Sylvain Aymoz - Col de la Loze i Méribel

Fra Alpernes hovedstad Grenoble kan man ikke komme udenom de høje bjergtinder. Før den store finale i Paris har Tour de France 2020 valgt Méribel i hjertet af De Tre Dale og der er ingen tvivl om, at den 17. og 18.etape af Tour de France vil presse rytterne til det yderste. Men de sidste etaper giver for Tourens fans også lejlighed til at nyde den enestående udsigt fra Alpernes tinder. Hvem bliver 2020s vinder af den gule førertrøje? Det bliver endelig klart d. 19. juli på Champs-Elysées podie i Paris!

Planlæg din rejse til Alperne Læs mere om Savoie Mont Blanc

Endelig ankommer feltet til Champs-Elysées

Glimt fra Tour de France-feltet 2019 på vej op ad Champs Elysées i Paris
© Thomas MAHEUX - Glimt fra Tour de France-feltet 2019 på vej op ad Champs Elysées i Paris

Et voilà - Feltet ender i Paris! Indhyllet i den intense spurts ekstra nerver går den sidste etape gennem den franske hovedstads gader, alt imens rytterne mødes af opmuntrende tilråd fra publikum. Paris fejrer cykelløbets ufatteligt udholdende ryttere ved at lade dem suse forbi de mange smukke og berømte bygninger. Den endelige etape i Paris skal opleves, og husk at Tour de France i 2021 starter i Danmark!

Planlæg din rejse til Paris

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr

Se mere