Alperne denne vinter: 8 nye typer af after-ski

Alperne - Mont BlancNatur og udendørs aktiviteterBjergeSom par

Adobe Stock / Erkol
© Adobe Stock / Erkol

Læsetid: 0 minUdgivet den 26 oktober 2017

Før i tiden måtte man vælge: Kælk og varm chokolade eller jacuzzi og diskotek. Men denne vinter vil du kunne opleve fremtidens after-ski i de franske Alper...

En underholdende pause fra pisterne

Vinterferie i Alperne er meget mere end blot skiløb! På La Folie Douce i Val Thorens starter after-ski allerede ved frokosttid på det udendørs dansegulv. Husk at tage huen af, når du skal danse, så også håret kan blive rystet igennem.

En anden form for hytteferie

Solen går ned, og skiløberne vender tilbage til deres hytte
© Elisalocci / Istockphoto - Solen går ned, og skiløberne vender tilbage til deres hytte

Spa med udsigt. 3-stjernet restaurant. Chik men hyggelig indretning. Livet i bjergene er ikke, hvad det har været... I Saint-Martin de Belleville giver hotellet Relais et Châteaux La Bouitte for eksempel sin nyfortolkning af en bjerghytte.

Spænding om dagen og om natten

Er du den, der går tidligt i seng, så du er klar ved pisterne tidlig næste morgen, eller er du mere til gratis elektrokoncerter til langt ud på natten, eller drømmer du om at opleve en uforglemmelig nytårsaften? I Tignes er alt muligt.

Jazz i sneen

Nyd musikken på Jazz’Alp Festival 
© Piola666 / Istockphto - Nyd musikken på Jazz’Alp Festival 

En jazzfestival skabt af de lokale, for de lokale og for kunstelskere... Jazz’Alp Festival i Alpe du Grand Serre viser en anden side af Alperne.

Op til toppen og videre

Oplev dit livs smukkeste solnedgang oppe over bjergtoppene i din paraglider. Her er chancen for at se Mont-Blanc fra oven.

En nat i iglo

En nat i en iglo
© vovashevchuk / Istockphoto - En nat i en iglo

Udendørs temperatur: 2 °C. Heldigvis venter der dig en varm sovepose, der kan tåle lave temperaturer, og et godt bjergmåltid i Village Inuit Williwaw. Det er en nat du sent vil glemme.

Nattevandring

Fred og ro i Aussois
© Ventdusud / Istockphoto - Fred og ro i Aussois

Glem alt om vandreture i sommerheden med solstik og sten i skoene. I Aussois kan du opleve, hvordan det føles at vandre i sneen om natten. En times vandring i total stilhed... Når du kommer tilbage, kan du glæde dig til en velsmagende fondue.

Himmelsk spa

Hôtel Heliopic Sweet & Spa i Chamonix ligger ved kabelbanen Aiguille du Midi. En himmelsk pause inde i varmen med udsigt til bjergtinderne får dig til at glemme alt om tid og sted.

Af Émilie Guilhen

Designer, redaktør og lederskribent i Paris.