Brug 5 minutter og bliv klogere på Tour de France

Alt du skal vide om Tour de France

På cykelSport

Tilbageblik på Tour de France 2017
© ASO / Aurélien Vialatte - Tilbageblik på Tour de France 2017

Læsetid: 0 minUdgivet den 5 juli 2018, opdateret den 15 juni 2020

Det er det største cykelløb i verden - en national begivenhed som Frankrig sætter næsten lige så stor pris på som Eiffeltårnet og landets 360 oste! Hver sommer starter løbet på Frankrigs veje og krydser de smukkeste landskaber. Her er alt, du har behov for at vide om Touren...

La Grande Boucle

ASO / Alex Broadway
© ASO / Alex Broadway

I mere end et århundrede har Touren passeret gennem det franske landskab og løbende udvidet løbet. Nu tilbagelægger de 22 hold med hver 8 cykelryttere næsten 3500 kilometer i løbet af løbets tre uger. I løbet af 23 dage og 21 etaper zigzagger de 176 ryttere sig frem af de smukkeste veje i Frankrig, og mere end en tredjedel af landets departementer får besøg på en rute, som ændres hvert år.

Det startede i det små

A.S.O./James Mitchell/Jacvan events
© A.S.O./James Mitchell/Jacvan events

Den første Tour de France nogensinde fandt sted i 1903, og havde kun seks etaper: Paris-Lyon, Lyon-Marseille, Marseille-Toulouse, Toulouse-Bordeaux, Bordeaux-Nantes og Nantes-Paris var på programmet for de 60 cykelryttere, der stillede til start.

På det tidspunkt cyklede rytterne op til 18 timer om dagen på veje og grusstier. Til sidst havde de tilbagelagt 2300 kilometer. De må have haft ømme ben!

Den prikkede trøje

Den prikkede trøje belønner den bedste bjergrytter
© ASO / Thomas Maheux - Den prikkede trøje belønner den bedste bjergrytter

Udfordringerne i bjergene er de mest omdiskuterede og berømte. Tilskuere er med på sidelinjen, når cykelrytterne angriber bjeget og på nedturen når op på 100 km/t.

I Pyrenæerne og Alperne er de to stigninger Galibier og Tourmalet legendariske dele af Touren, som begge er værdige til den elegante prikkede trøje til den bedste bjergrytter...

Tourens kæledægge

ASO / Aurélien Vialatte
© ASO / Aurélien Vialatte

Hvis man ser på antallet af sejre per nation, så ligger Frankrig klart nummer et med 36 løb vundet af en fransk cykelrytter. Belgien ligger nummer to med 18 sejre, og Spanien nummer tre med 12 sejre.

Tourens kæledægge er dog Eddy Merckx, som har rekorden med 111 dage i den gule trøje. Belgieren har ligesom Jacques Anquetil, Bernard Hinault og Michael Indurain vundet løbet fem gange.

Den gule trøje

Christopher Froome på Perigueux/Bergerac-scenen of touren 2017
© ASO / Alex Broadway - Christopher Froome på Perigueux/Bergerac-scenen of touren 2017

Den gule trøje bæres af den, der ligger forest i klassementet (udregnet ved at sammenlægge tiderne fra hver enkelte etape). Den tradition går tilbage til 1919.

Det har intet at gøre med sommerens solskin eller de flotte solsikkemarker langs ruten; det var ganske enkelt farven på siderne i avisen L'Auto, som var skaberen og arrangøren af cykelløbet dengang.

Det tredjestørste sportsevent i verden

På målstregen
© ASO / Pauline Ballet - På målstregen

Tour de France er det tredjestørste sportsevent i verden efter de Olympiske Lege og Verdensmesterskaberne i fodbold og bliver dækket af 600 medier og 2000 journalister.

Løbet bliver sendt i 130 lande af 100 tvkanaler med mere end 6300 timers tv - det bliver fulgt af 3,5 milliarder seere.

Højdepunktet på Champs-Élysées

Glimt fra Tour de France-feltet 2019 på vej op ad Champs Elysées i Paris
© Thomas MAHEUX - Glimt fra Tour de France-feltet 2019 på vej op ad Champs Elysées i Paris

Hvert år starter Touren fra en ny by enten i Frankrig eller i et naboland. Til gengæld har den afsluttende triumf siden 1975 fundet sted ved en målstreg på Champs-Élysées i Paris. Til finalesprinten bør man være på verdens smukkeste avenue!

Tourens smukkeste etape

Mellem Embrun og Salon-de-Provence
© ASO / Alex Broadway - Mellem Embrun og Salon-de-Provence

Set fra himlen og filmet af helikoptere og droner - Tourens felt ligner et langt bånd, der snor sig igennem Frankrigs smukke landskaber; Normandiets skove, Alpernes tinder, Bretagnes kyster og Côte d'Azurs strande.

Izoardpasset i 2361 meters højde i Hautes-Alpes er tidligere blevet valgt som Tourens smukkeste landskab. Hvilket er din favorit?

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr

Se mere