Excellent fransk bordservice: alt til det smukke middagsbord

Inspiration

KulturarvKunsthåndværk og shopping

Frankrig er verdensberømt for de mange gode leverandører af elegant bordservice. Få guiden her!
© Westend61 / GettyImages - Frankrig er verdensberømt for de mange gode leverandører af elegant bordservice. Få guiden her!

Læsetid: 0 minUdgivet den 15 april 2013, opdateret den 4 maj 2020

Findes der noget bedre end at sætte sig ned ved et smukt dækket bord? Det kan man i Frankrig, som verden over er anerkendt for sit flotte bordservice. Her får du vores guide til de mange franske spisestel, og hvor du kan finde dem.

Fajance og porcelæn

Poterie Emile Henry (Bourgogne, Saône-et-Loire, Marcigny) Mærket Emile Henry har siden 1850 fremstillet moderne og elegant keramisk brugskunst og er kvalitetsstemplet med en ISO 90001 certificering. Emile Henrys fabrik er den eneste af sin slags i Frankrig, og butikkernes enorme udvalg af gratin- og salatfade, dejskåle, kopper, karafler, tallerkener, terriner, krydderiskåle, skåle, ovnfaste fade og små støbejernsgryder bruges i køkkenerne på de fineste restauranter.

Faïencerie HB-Henriot (Bretagne, Finistère, Quimper) Familien Henriot er uløseligt forbundet med fajance-traditionen i Bretagne. Fabrikken har eksisteret siden 1690, og de karakteristiske fajancevarer sælges i hele regionen. Mærkets køkkentøj (skåle, tallerkener osv.) kendes på sine blåhvide farvetoner med små, tydelige figurer. Det er med tiden blevet en ren institution i den bretonske kulturarv.

Manufacture Bretagne Céramique Industrie - Appolia (Bretagne, Morbihan, Languidic) Mærket Appolia har specialiseret sig i keramisk køkkentøj. Dets nyskabende og alsidige kollektioner omfatter bl.a. støbejernsgryder, fade, bageforme, tallerkener, terriner og salatskåle. Deres former, farver og stil er noget helt særligt.

Porcelainier Philippe Deshoulières (Centre, Cher, Foëcy) Deshoulières blev grundlagt i 1826 og er i dag en af de største på det franske marked. Mærket er specialiseret i eksklusivt køkkentøj. Stilen er moderne og indebærer også designsamarbejder med kende designere.

Porcelainier Pillivuyt (Centre, Cher, Mehun-sur-Yèvre) Firmaet Pillivuyt, der blev stiftet for mere end 200 år siden i lerindustriens hjemegn Cher og fremstiller og designer sit moderne stel efter de samme ti produktionsmetoder som i gamle dage. Porcelainiers Pillivuyt er kendt for sit porcelæn og sin keramik, og som kvalitetsstempel er dets logo trykt på alle varer.

Keramikfabrikken Renault (Centre, Cher, Argent-sur-Sauldre) I fem generationer, siden 1847, har Renault fremstillet bordservice i stentøj: fade, salatskåle, vaser og terriner til små ovnfaste fade, krukker og kander. De traditionelle og egnstypiske varer, der har gjort mærket berømt, er fordelt på to kollektioner: En med uglaseret og en anden med saltglaseret stentøj.

Faïencerie fra Gien (Centre, Loiret, Gien) Siden det 19. århundrede har fajance været Giens specialitet og regionens varemærke. Designet består af kunstnerisk og stilfuldt bordservice og køkkentøj med fokus på små, omhyggelige detaljer, og overalt i Europa har det prydet de kongelige borde. I dag er kollektionerne mere orienterede mod dekorativt køkkentøj af høj kvalitet, der også er tilgængeligt for en bredere kundekreds.

Porcelainier Royal Limoges (Limousin, Haute-Vienne, Limoges) Porcelainier Royal Limoges er nyen Limoges ældste porcelænsfabrik, som har eksisteret siden 1797. Servicen let at genkende på sit karakteristiske logo og er et kærkomment indslag på de dyre parisiske hoteller.

Porcelainier Legle (Limousin, Haute-Vienne, Limoges) Firmaet, der blev stiftet i 1953 i Limoges, fremstiller og designer bordservice med originale former i helt op til 25 farvenuancer. Legle er stadig et familiedrevet firma, og visse af de moderne og elegante porcelænsvarer er dekoreret med guld og platin.

Porcelainier Bernardaud (Limousin, Haute-Vienne, Limoges) Bernardaud er et af de mest berømte porcelænsfirmaer i Limoges. De farvestrålende og raffinerede kollektioner er tegnet af kendte designere og kendt i hele verden. Mærket er berømt for sit elegante bordservice med fine gulddekorationer.

Porcelainier Virebent (Midi-Pyrénées, Lot, Puy-l’Evêque) Dette firma blev grundlagt i det sydfranske departement Lot i 1924 og kreerer helt enestående og originale porcelænsvarer. Dets smukke og særprægede kollektioner omfatter bl.a. skæve flasker, tallerkener og skåle i stærke farver og skæve former.

Faïencerie Montgolfier-Etang (Pays de la Loire, Maine et Loire, Durtal) Montgolfier: Den reneste kunst og kreativitet! Dette firma fremstiller dekorative og dyre fajancevarer samt bordservice med et unikt, kreativt og "krøllet" design, der efterhånden befinder sig på de fleste store restauranter verden over.

Faïencerie Varages (Provence Alpes-Côte d’Azur, Var, Varages) I by Varages i Provence har man siden 1695 fremstillet fajance. Stilen er traditionel og provencalsk med et moderne tvist, og køkkentøjet fremstilles naturligvis af de fineste materialer efter gamle fremstillingsmetoder. Sortimentet består af 11 kollektioner af tallerkener og skåle i 17 forskellige farver.

Porcelainier Revol (Rhône-Alpes, Drôme, Saint-Uze) Familien Revol har fremstillet køkkentøj i Saint-Uze i mere end 200 år. De smukke varer er af høj kvalitet og forener på perfekt vis det traditionelle håndværk med moderne design. Mærket, der er kendetegnet af stilrene linjer og flotte former, har forført mange kendte kokke.

Céramistes Jars (Rhône-Alpes, Drôme, Anneyron) En keramiker har brug for vand, luft, ild og jord. Det er hele idéen bag produkterne fra Jars, der har fremstillet og designet stentøj i 150 år. Dets elegante og originale kollektioner, der er inspireret af blomster og natur, har altid fulgt med tiden.

Krystalkunst

Cristallerie Royale de Champagne (Champagne, Aude, Bayel) Fremstillingen af krystal i den lille by Bayel i Champagne fik et opsving i 1678, og fabrikken er med tiden blevet en af de største franske producenter af mundblæst glas. Det store udvalg af kreative, elegante og ofte originale krystalvarer omfatter bl.a. glas, champagneglas, glasvarer til barer og dekorative genstande.

Cristallerie La Rochère (Franche-Comté, Haute-Saône, Passavant la Rochère) La Rochère blev stiftet i 1475 og er dermed den ældst fungerende glasfabrik i Frankrig. Der fremstilles originale glasvarer i alle prisniveauer og efter kundeønske fra små, røgfarvede skåle og farvede tallerkener til lysestager, portionsglas, glas med små luftblærer ("verres bullées") og karafler. Den tekniske knowhow og det moderne design resulterer i en unik og smuk kollektion.

Cristallerie Daum (Lorraine, Meurthe-Moselle, Nancy) Cristallerie Daum er uden tvivl verdens mest berømte glasfabrik, og alle kreationer er gennem deres lys, farver, subtilitet, finesser og præcision små kunstværker. Daum skaber hovedsageligt dekorative genstande (vaser, lamper, statuetter, lysestager og mere) og samarbejder med kendte kunstnere.

Cristallerie Baccarat (Lorraine, Meurthe-Moselle, Baccarat) Baccarat er en reference inden for krystalglas i hele verden. Foruden smykker, dekorative genstande og lamper fremstiller firmaet også kunstfærdige karafler, tallerkener og cocktailglas, der er specialdesignet til mærket af berømte designere som f.eks. Philippe Starck.

Cristallerie Lalique (Lorraine, Alsace, Wingen sur Moder) Mærket Lalique blev grundlagt i slutningen af det 19. årh. af René Lalique og skabte oprindeligt smykker. Det har siden specialiseret sig i krystalkunst og luksuøst bordservice og kalder sig i dag for en "skulptør af lys". En enkelt af disse unikke genstande er nok til at udsmykke et helt rum, og de andre krystalvarer (glas, karafler og glasbrikker) er kunstfærdige, elegante og originale. Guldsmedekunst og knive

Knive fra Jean Dubost (Auvergne, Puy de Dôme, Viscomtat) Jean Dubost har designet bordknive siden 1920. I dag fremstiller og skaber han knive fra Thiers eller Laguiole under bl.a. mærkerne Le Pradel og Le Thiers, efter den by, der er så kendt for sine knive. Man kan nemt finde en god kniv til den rette pris blandt det store udvalg af både billige og meget dyre varer.

Guld fra Puiforcat (Ile de France, Paris) Puiforcat har arbejdet med ædelmetaller siden 1820 og skaber dekorative genstande til boligen samt en fornem designserie til bordet: bestik, champagnekølere, sauceskåle, skåle, bakker, saltbøsser, bægre og service til kaviar. Puiforcats ekstraordinære design har raffinerede linjer og er af den fineste kvalitet. Kollektionerne tæller desuden en serie af smukke porcelænstallerkener.

Guld fra Christofle (Ile de France, Paris) Christofle, der har eksisteret siden midten af det 19. årh., kreerer eksklusive guldgenstande og bordservice såsom lysestager, fade, saltbøsser, glasklokker, bakker, bestik og knivstole til bordet. Den raffinerede linje er tegnet af kendte designere og kunstnere og lever altid op til mærkets ry.

Knive fra Laguiole (Midi-Pyrénées, Aveyron, Laguiole) Mærket Laguiole er kendt i hele verden for sine håndværksmæssige traditioner, sin historie og sine kvalitetsknive i hærdet stål. Laguiole-knive kan fås til enhver pris og er enten ganske enkle og traditionelle eller elegante og kunstfærdige. Visse modeller er tegnet af kendte designere såsom Philippe Stark, Wilmotte og Raffy.

Guld fra Guy Degrenne (Normandie, Calvados, Vire) Dette prisvenlige mærke, der oprindeligt kun lavede bestik, er siden 1960'erne blevet mere og mere populært for sit bordservice. Det fremstiller stadig bestik, men har udvidet sine produktserier til også at omfatte tallerkener og glas samt køkkentekstiler. Det har slået sig fast på markedet med sine alsidige, kreative og holdbare produkter.

Guld fra Ercuis (Picardie, Oise, Ercuis) Ercuis har siden 1867 specialiseret sig i guld. Mærket, der bl.a. kreerer tallerkener, lysestager og bakker, er blevet berømt i hele Europa for den høje kvalitet og store håndværksmæssige kunnen.

Knive fra Opinel (Rhône-Alpes, Savoie, Chambéry) Joseph Opinel opfandt sin legendariske foldekniv i 1870. Den enkle, effektive og praktiske kniv er i dag kendt af alle franskmænd og findes også som bordkniv i de mere raffinerede og elegante designserier. Opinel fastholder dog stadig sine konkurrencedygtige priser.

Af France.fr

Se mere