Under et begynderkursus kan man lære visse færdigheder og basisteknikker samt at lave saucer og sammensætte en flerretters menu.
- Værkstederne på skolen Le Cordon bleu (Paris): Det er hér, at Julia Child (spillet af Meryl Streep i filmen Julie & Julia) lærer de traditionelle, franske køkkenteknikker!
- På Atelier des Sens (Paris) kan man lære at bruge en kniv og de basale bageteknikker.
- På køkkenskolen Chefs (i flere af de større franske byer) lærer man at lave en forret, hovedret og en dessert på halvanden time sammen med en kok for derefter at spise sin egen menu.
Tematiske madkurser
Alt er muligt, og der udbydes både kurser i økologisk mad, slankemad, bagerkunst, kagekunst og tilberedningen af en særlig udvalgt råvare.
- Under et kursus i økologisk madlavning hos What’s for Dinner (Paris) udforsker man de vigtigste øko-ingredienser og præsterer en fuld menu med årstidens frugt og grønt.
- Lær alt om trøflen på en weekend på Auberge de la Truffe (Sorges i Périgord). Tilbring to dage med kokken Pierre Corre omkring den sorte trøffel fra Périgord.
- Workshops i chokolade på skolen Valrhona (Tain l’Hermitage i regionen Rhône-Alpes). Kendte konditorer lærer fra sig og fortæller om chokolade og desserter med chokolade.
Kurser med en stjernekok
De mere erfarne kan melde sig til kurser på en af de store køkkenskoler eller tage et privatkursus med en kendt køkkenchef.
- Atelier Guy Martin (Paris): Køkkenchefen på Grand Véfour gør gastronomien tilgængelig for alle i flotte omgivelser på et privat palæ.
- Køkkenskolen Alain Ducasse (Paris): Lær at tilberede raffinerede råvarer, og sammensæt en gourmetmenu.
- Køkkenskolen Saint-James i nærheden af Bordeaux: Her giver Benjamin Bonnay kurser i nytænkning af de klassiske franske retter.
- Anne-Sophie Pics køkkenskole Scook (Valence): Lær af Frankrigs eneste kvindelige kok på en 3-stjernet Michelinrestaurant.
Madkuser derhjemme
Kokken kommer hjem til dig for at vise dig sine trick og teknikker.
- Chef à la Maison (i hele Frankrig): En kok kommer hjem til private for at hjælpe dem med at tilberede en menu, de selv har valgt.
- Les Dîners d’Eloïse (Ile de France og Bordeaux): Her får man vejledning af en kok i sit eget køkken og lærer madlavningens ABC, køkkenteknikker og kunsten at anrette.
Af Redaktionen