Boulle x Valrhona: kunsthåndværkerne og chokolademagerne

Inspiration

LyonGastronomi og vinKunsthåndværk og shopping

Video: kunsthåndværkerne og chokolademagerne
© Maxime Manenc - Video: kunsthåndværkerne og chokolademagerne

Læsetid: 0 minUdgivet den 20 november 2017

Nogle gange er de mest uventede møder også de mest indlysende. I forbindelse med kurset ”Kreativitet og Design” har de største og mest kendte chefkonditorer fra Valrhona-skolen, en kendt fransk chokoladeproducent, arbejdet sammen med eleverne fra Boulle-skolen, én af de mest prestigefyldte design- og kunsthåndværkerskoler i verden. Første indtryk: de har så meget til fælles ...

De første mestrer chokolademassen til fingerspidserne, de andre har talent for tegning, formning, syning og svejsning af metal, træ og glas. ”Vi arbejder ikke med de samme materialer, men med hensyn til den måde, vi bruger hænderne på, måden vi tilnærmer os arbejdet på og selve skabelsesprocessen, så fandt vi ud af, at vi tilhører den samme familie”, bekræfter Juliette, som er elev på Boulle-skolen. Uanset om de er kunsthåndværkere eller konditorer, så har de orienteret sig mod fag, som kræver, at de mestrer materialet, og de er alle lidenskabeligt optaget af det, de foretager sig. I løbet af fem dage byttede de materialer og udvekslede teknikker og meninger. Thierry Bridron, køkkenchef på École Valrhona, har kun én ting at tilføje: ”Det er ærgeligt, at vi ikke mødte hinanden noget før".

”Når vi er sammen med dem, må vi bare sige til os selv: Vi skal kunne turde alt! - Det var virkelig befriende at slippe træ og metal for en stund og forme chokolade”.

Eleverne fra Boulle-skolen kom for at vække chefkonditorernes nysgerrighed og kreativitet. ”Bag hænderne finder man sjælen, og når den er pakket godt ind i et fast mønster, hvor det vigtigste er at producere og sælge, så forsvinder kreativiteten, indrømmer Thierry Bridron. Det kommer, når vi tager os tid til at reflektere og tænke os om. Når vi er sammen med disse elever, siger vi til os selv: vi skal kunne turde alt!”. Juliette er enig med ham: ”Vi har en mere kunstnerisk tilgang. De (konditorerne) er nødt til at respektere teknikker og har mindre frihed”. Omvendt har chefkonditorerne åbnet visionen om, at alt er muligt for Boullistes-eleverne. ”Det var virkelig befriende at komme væk fra vores vante miljø med træ, glas og metal og pludselig finde ud af, at vi jo kan bruge et hvilket som helst materiale. Nu lavede vi skulpturer af chokolade og arbejdede med sukker ...”.  

“Det kreative møde mellem chefkonditorer og kunsthåndværkere har resulteret i mange smagfulde innovationer.”

Forme der er udformet som dyr, hovedet af et næsehorn i fuld størrelse, sølvtøj som er et slot værdigt ... Det kreative møde mellem chefkonditorer og kunsthåndværkere har resulteret i mange smagfulde innovationer. Men mere kan vi ikke afsløre her, for deres kreationer vil først blive vist i løbet af vinteren 2018 ...

Gå et skridt videre:

Har du lyst til at lære om chokolade med en kendt chefkonditor?

Af Lisa Azorin

Journalist og redaktør

Se mere