Champagne: Det kan man se og opleve

Champagne

Vinstokkene står tæt på markerne i Cramant, Champagne
© Alphotographic / Istockphoto - Vinstokkene står tæt på markerne i Cramant, Champagne

Læsetid: 0 minUdgivet den 8 november 2017, opdateret den 6 januar 2019

Til dem, der ikke vidste det: Der laves kun champagne i regionen Champagne. De historiske champagnekældre lokker med champagnesmagning, og Champagne byder også på skønne egnsretter. Kort sagt: Her nyder man livet! At lære Champagne-regionen at kende er en helt særlig oplevelse!

Steder man ikke må gå glip af i Champagne

Rh2010 - AdobeStock
© Rh2010 - AdobeStock

• UNESCO verdensarv: Bjergskråninger, champagnehuse og vinkældre

I 2015 blev i alt 14 af Champagnes vinkældre, bjergskråninger og bygninger optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og regionens kulturarv fik derved den anerkendelse, den fortjener. Man kan selv gå på opdagelse i de blide bakker ved Hautvillers, Haÿ, Mareuil og Saint-Nicaise eller besøge de berømte champagneproducenters vinkældre som f.eks. Pommery, Veuve-Clicquot, Ruinart og Taittinger. Man må heller ikke glemme Fort Chabrol, der er et institut for forskning inden for vindyrkning og ønologi.

• Domkirken Notre-Dame i Reims

Adskillige franske konger har gennem historien ladet sig krone i denne gotiske domkirke. Notre-Dame i Reims er UNESCO-verdensarv og er især elsket for sit generøse lysindfald, de moderne mosaikvinduer skabt af Marc Chagall, samt ”den smilende engel”, der kan ses på kirkens facade sammen med omkring 2.000 andre statuer.

• Roc-la-Tour

Disse to klippeformationer i 400 meters højde er et vartegn i Semois-dalen, der i folkemunde kendes som ”Château du Diable”, på dansk ”Djævlens Slot”. Ifølge legenden er klipperne nemlig resterne af et slot, som Satan ødelagde i raseri, men det er selvfølgelig bare en historie...

• Champagnehusene

I Champagne findes lige knap 100 forskellige champagnehuse, der producerer deres egen champagne efter komplicerede traditionelle metoder. Omkring 20 af husene kan besøges og byder på guidede ture i vinkældrene, der er hugget ud i kridtlaget. Man kan f.eks. besøge Ayala i Aÿ, Mercier i Epernay, Canard Duchêne på slottet Ludes, Taittinger i det gamle kloster Saint Nicaises krypt eller Ruinart på domænet Les Crayères i Reims. Det er en boblende og spændende oplevelse.

• Mindesmærker fra 1. Verdenskrig

Regionen Champagne-Ardenne var under 1.Verdensplads skueplads for adskillige slag, grundet sin geografiske placering. I dag kan man besøge omkring 30 forskellige steder, kirkegårde og monumenter til minde om krigen.

• Borgen i Sedan

Med syv etager, et areal på hele 35.000 m2 og syv meter tykke mure er borgen i Sedan den største af sin slags i Europa. I sin storhedstid fungerede den som fæstning og residens for lokale prinser, og dens imponerende omrids kan ses næsten overalt i byen.

• Voldene i Langres

Fra byens volde kan man se helt til Vogeserne og Jura-bjergene! Skyttegangen vidner om 2.000 års historie og fører forbi syv porte og 12 tårne.

• Reims

Man keder sig aldrig i Reims! Blandt de mange spændende seværdigheder kan nævnes: den gallo-romerske triumfbue Porte Mars, basilikaen i romansk og gotisk stil Saint Rémi, Tau-paladset, den byzantinske basilika Sainte-Clotilde, Carnegie-biblioteket i art deco-stil, det overdækkede marked Halles du Boulingrin og, ikke at forglemme, det moderne kapel skabt af den japanske maler Foujita.

• Bjerget Malgré-Tout

Vil man på udflugt i Champagne, er bakkerne omkring Revin langs Meuse-flodens bredder et godt bud. Her ligger det 450 meter høje bjerg Mont Malgré-Tout, som den franske forfatter George Sands lod sig inspirere af, da han skrev romanen "Le Malgré tout".

• Det historiske centrum af Troyes

Med sine farverige bindingsværkshuse fra middelalderen og renæssancen har byen Troyes bevaret en vigtig del af sin kulturarv. Her boede byens rige handelsmænd, og Når du begiver dig ud i de brostensbelagte gader, så husk at løfte blikket for at få et rigtig godt kig på palæerne udsmykket med adelige familiers våbenskjolde.

Det skal du lave i Champagne

Gilles Oster - AdobeStock
© Gilles Oster - AdobeStock

• Hop i søen Lac du Der fra en af dens seks strande

Kan man virkelig tage på stranden i Champagne? Ja, takket være den 4.800 hektar store kunstige sø Lac du Der, som blev anlagt for at regulere vandet fra Marne-floden. Søen ligger i hjertet af et smukt naturområde og rummer ikke færre end seks badestrande. Derudover er den et perfekt sted at dyrke vandsport som f.eks. sejlads, vandski, roning eller kanosejlads.

• Kombiner champagne og moderne kunst på Maison Pommery

Vinslottet Pommery har skabt et vellykket møde mellem gamle tradtioner og nyskabende kunst, for i slottets kælder udstilles moderne kunstværker. Champagnehusene Ruinart og Louis Roederer åbner ligeledes dørene for både veletablerede kunstnere og nye talenter.

• Mød de lokale vinbønder

Mange vinbønder slår med glæde dørene op og deler ud af deres viden og passion for god vin. Efter endt besøg ved man alt det vigtigste om champagne: fra hvordan druerne modnes og gæres på flaske, for til sidst at ende som liflige bobler i glasset. Vinbønderne deler ud af deres hemmeligheder og inviterer på vinsmagning.

• Pak madkurven og tag på skovtur i vinmarkerne

Under vinhøsten kan man gå rundt i vinmarkerne og finde en solrig plet, hvor man kan nyde sin medbragte madkurv. Man kan også besøge en vingård og smage en Grand Cru champagne. Vinmarkerne er den perfekte kulisse for en uforglemmelig udflugt i naturen.

• Tag til Hautvillers for at mindes munken Dom Pérignon

I denne by opstod legenden om champagne takket være benediktinermunken Dom Pérignon, som efter sigende opfandt de gyldne bobler i slutningen af 1600-tallet. Han er stedt til hvile i Hautvillers kloster og har lagt navn til den berømte årgangschampagne, som fremstilles af Moët et Chandon.

• Tag på shoppingtur i Troyes og gør et kup i de mange mærkevare-outlets

Omkring 100 forskellige forretninger i tre store outletcentre sælger en bred vifte af mærkevareprodukter såsom sportsartikler, bordservice, lædervarer og tøj. Her er man sikker på at gøre en god handel!

• Gå en tur på Avenue de Champagne i Épernay

Denne fine boulevard på over en 1 km er fyldt med champagnehuse og store palæer. Under jorden gemmer sig et 100 km langt netværk af vinkældre på over 200 millioner flasker. Et sandt paradis for champagneelskere!

• Besøg bispepaladset i Troyes

Den smukke bygning fra det 16. århundrede rummer i dag byens museum for moderne kunst. Her finder man omkring 3.500 mangfoldige værker af kunstnere som Bonnard, Braque, Rodin, Van Dongen og mange flere.

• Besøg mindemærket for slagene ved Marne i Dormans

Stedet symboliserer de to vigtige slag ved Marne i 1914 og 1918 under 1. Verdenskrig. Mindesmærket består af en krypt, et kapel, et kloster, et benhus og et museum.

• Se fugle ved søen La Horre

Året rundt kan man observere en lang række fuglearter ved søen, som f.eks. spurvehøg, lærkefalk, traner og svaner. Naturelskere vil nyde en udflugt til dette smukke fuglereservat.

• Prøv den lokale pølsespecialitet andouillette

En "andouillette de Troyes" er en pølse lavet på tyktarm og svinemave tilsat løg og krydderier. Vil man være sikker på topkvalitet, skal man finde den hos en slagter med mærket AAAAA, ”Association Amicale des Amateurs.” d’Andouillettes.

Gå et skridt videre:

Af France.fr

Se mere