I nummer 10, place de la Concorde, gør en parisisk myte sig klar til at gøre sit store comeback. L’hôtel de Crillon åbner endelig sine døre efter 4 års renovationsarbejde. Vi har sneget os om bag kulisserne nogle dage før åbningsdagen for at møde nogle af aktørerne, der har bidraget til denne renæssance. Generalprøve. Her blev et håndlavet gelænder sat fast til en trappe. Der blev smagt på cocktails for at finde det perfekte glas til hver enkelt person. Overalt talte man dagene og timerne, før man endeligt kunne åbne dørene til det nye Crillon helt op.
Direktør Marc Raffray bød os velkommen i Salon des Batailles for at give os sin definition af Paladset fra det 21. århundrede.
”Der skal hele tiden tørres støv af paladset!” Her føler vi os desuden mere i en residens end på et hotel. Vi skal sørge for, at gæsterne får følelsen af at være en smule parisisk og selv tage aktivt del i byen, i den tid de tilbringer her hos os. Det er conciergens rolle. Derfor er der også visse detaljer, som skal være på plads, såsom beklædningen, som ikke skal være en uniform, men som skal få mine medarbejdere til at føle sig godt tilpas og inkarnere en vis fransk ”art de vivre”.
Køkkenchefen, Christopher Hache, har vist os sin nye restaurant: L’Ecrin. Samtidig fortalte han os, hvad har har foretaget sig de sidste fire år…
”Jeg har brugt tiden, mens Crillon har været lukket, til at rejse. Vores kunder rejser rigtig meget. Det er interessant at vide, hvad de oplever andre steder. Jeg fik mulighed for at besøge verdens bedste køkkenchefer i New York, Chile, Peru, Singapore, Japan… Da jeg kom tilbage fik jeg lov til at lave restauranten, lige som jeg ville, og udtrykke min kreativitet overalt – ikke bare på tallerkerne. Mit ønske var at lave en meget lille restaurant for virkelig at have tid til at kæle om de 24 kuverter, der er plads til og tilbyde en unik smagsoplevelse hver aften”.
Vi har mødt Estelle Lamotte, restaurantchef, i det nydekorerede område, hvor den gamle restaurant var. Stedet er lavet helt om til en fantastisk bar, som ikke gør navnet til skamme: Les Ambassadeurs.
”Lige før åbningen går vi fra teori til praksis, for at den ”ballet”, som hver opvartning udgør, skal gå så gnidningsfrit som muligt. Min udfordring er at give hver af mine medarbejdere muligheden for at udveksle med vores gæster på en entusiastisk, ærlig og spontan måde. For i dag er luksus den tid, man bruger på sig selv, og den tid de andre bruger på os. Den udveksling der foregår, mens gæsterne sidder ved bordet, er afgørende”.
Tristan Auer, Designer, viser os de nye, lækkert maskuline, områder til Barber Shop, Salon Cireur og Fumoir.
”Her er alt udregnet med millimeterpræcision fra placeringen af stolene til belysningen. Inden for den rytme vi skaber i kundens bevægelser, gør vi alt for, at han skal føle, at vi kun har fokus på ham. Stilen er ikke det vigtigste. Vi kunne lige så godt have lavet en restaurant i neo-punk-stil, det havde fungeret lige så godt! Man kommer nemlig ikke tilbage til Crillon, bare fordi det er pænt, men fordi man føler sig hjemme her”.
Til slut finder vi arkitekten, Richard Martinet, på anden sal, i Salon Marie-Antoinette, som fortæller os, hvilket eventyr han de sidste fire år har været igennem.
”Vi har haft mange medspillere. 5 dekoratører. 147 håndværksfirmaer. Op til 800 personer som har arbejdet på stedet på samme tid… Vores opgave har været at koordinere alt dette, så alle arbejdede mod et og samme mål. Dette mål, det er Crillon. Et hotel i luksusklasse, uden at være prangende. Næsten intimt. Det er størrelsen, der er afgørende, da hotellet oprindeligt var en privat residens”.
Gå et skridt videre:
Af Émilie Guilhen
Designer, redaktør og lederskribent i Paris.
