At tage cyklen med på ferie er for de fleste cykelfans et uundværligt gode. Her følger nogle oplysninger omkring transport af cykler i de franske tog.
Den gyldne regel: Gratis at medbringe en foldecykel
Hvis din cykel er skilt ad og pakket ind regnes den med som bagage og kan gratis medbringes. Cyklen skal foldes sammen og pakken må måle maks. 90x120 centimeter. Tilsvarende hylstre kan fås i sportsforretninger.
Bemærk: med low cost TGV-tilbuddet Ouigo koster det 5 euro at medbring en foldecykel med maks. målene 90x120 centimeter, hvis cykelbilletten købes samtidig med rejsen en dag før afrejse. Læs mere om Ouigo her.
Kan din cykel ikke foldes sammen, så den fylder maks. 90x120 centimeter gælder følgende regler:
TER-toge
Alle TER-regionaltoge har plads til, at man kan gratis kan medbringe sin cykel på rejsen. Cyklen kan eventuelt også hænges op i toget. Bemærk, at cykelpladserne ikke kan reserveres.
TGV-tog
Mange TGV-tog råder over en lille cykelkupé med plads til maks. fire cykler. Plads til cykeltransporten skal reserveres og koster 10 € per cykel. Reservationen fås ved billetkøbet. Køb din billet her.
Intercités-tog
Alle Intercités-tog har et cykelområde til rådighed. Det er vigtigt at man reserverer plads til sin cykel på forhånd, hvilket man kan gøre samtidig med sit billetkøb. Reservation af cykelplads koster op til 5 euro, og man får tildelt et sæde tæt på sin cykel. Køb din billet og reserver plads til cyklen her.
Bemærk at cykelområdet kun er for standartcykler. Liggecykler, trehjulede cykler, tandem og påhængsvogne af alle slags er ikke tilladt.
For følgende strækninger gælder særlige regler:
- For rejser mellem Nantes-Lyon, Nantes-Bordeaux og Toulouse-Hendaye koster det 5 euro ekstra at reservere cykelplads.
- På togruterne i Normandiet behøver man ikke at reservere plads til sin cykel. Dog råder togene over et begrænset antal cykelpladser.
Transilien, Paris og Île-de-France
I togene omkring Paris og Île-de-France (regionen omkring Paris) kan cyklen tages med gratis på følgende dage og i tidsrummene:
- Mandag til fredag før kl. 6:30, mellem kl. 9:30 og 16:30 samt efter kl. 19:30
- Lørdag, søndag og på helligdage
- I myldretiden kan cyklen, uanset tidspunkt, ikke medbringes
- Det anbefales at cyklen foldes sammen og medtages i et hylster.
Opdateret: december 2019 (Vi tager forbehold for ændringer)
For yderligere information:
Af Redaktionen