Champagne er glasmaleriets højborg og en af de regioner i Frankrig, der tæller de fleste af slagsen. Flere hundrede års tradition betragtes i dag som kunst - glasmaleriet er mere levende end nogensinde. Men hvordan blev denne kunst fornyet, og er den med til at inspirere moderne kunstnere? Er håndværket det samme? Vi har talt med Flavie Serrière Vincent-Petit, glaskonservator og -kunstner i Troyes.
Hvordan definerer du glasmaleri?
Jeg tænker på Jean Lafonds definition: ”Glasmaleri er en dekorativ sammensætning, der tiltrækker ved sin gennemtrængelighed for lys (...), og hvis grundmateriale den dag i dag stadigvæk er glas”. Den er tilpas bred til både at omfatte glasmaleri fra middelalderen og moderne glasmaleri. Glasmaleri er også tit et spørgsmål om samlinger: af glas, låseanordninger og nogle gange også bly. En anden definition, som jeg også meget godt kan lide, er fra den tyske middelaldermunk fra det 11. århundrede, Vitellion. Han sagde, at glasmaleri er et medium, der forvandler det fysiske lys til et guddommeligt lys.
Hvad er fællesnævneren for dit arbejde som konservator og kunstner?
Det ene inspirerer det andet og omvendt. Når man restaurerer et glasmaleri, forsøger man at bevare et gammelt værk for at give det nyt liv samtidig med, at dets originale udformning opretholdes. Det er et meget roligt, nærmest meditativt arbejde. Når man skaber noget nyt, er det meget mere stressende. Det er en risiko man tager. Gamle glasmalerier er en stor inspirationskilde for mit arbejde, der bygger videre på en teknisk og ikonografisk fortid, set med nogle helt andre øjne. Gamle glasmalerier er en af drivkrafterne bag mit arbejde.
Hvad er så forskellen mellem gamle og moderne glasmalerier?
Jeg er ikke sikker på, at der er en forskel. Jeg bruger de gamle teknikker i mit kunstneriske arbejde. Når disse gamle teknikker bruges til at skabe kunstværker og byggeri i dag, så er det dyrkelsen af det gamle, der vil ændre synet på og måden, vi tilgår emnet på.
Matisse, Chagall, Soulages, Benzaken, Raysse… Hvordan har alle disse kunstnere arbejdet med glasmaleri?
En af faldgruberne ved moderne glaskunst er, at man ofte forsøger at opnå en vis uigennemsigtigtighed og modarbejder det gennemsigtige materiale i stedet for at udnytte selve essensen i glasmaleriet, nemlig sammenspillet mellem uigennemsigtigheden, farvespillet og gennemsigtigheden. At arbejde med et gennemsigtigt materiale med to sider kan være meget destabiliserende. Det kan give en belagt overflade, et kunstværk på vinduer, som i det 19. århundrede og ikke et glasmaleri som ledsager arkitekturen. Begrebet ”ledsager” er helt glemt, selvom det faktisk var selve essensen i de gamle glasmalerier. Det der interesserer mig, det er lyset. Der findes intet glasmaleri uden arkitektur, og det er takket være de arkitektoniske begrænsninger, at vi er i stand til at skabe oplyste rum. Uden denne dialog mellem glasmaleriet og arkitekturen, ville vi miste noget.
Gå et skridt videre:
- "Chagall, Soulages, Benzaken… le vitrail contemporain": Katalog over udstillingen organiseret i Paris i 2015 af Cité de l’architecture et du patrimoine.
- Og hvis man vil opleve Flavie Serrière Vincent-Petits værker, så skal man tage hen og se Serqueux-kirken samt amtsrådsbygningerne Conseil départemental de l’Aube og Fey-en-Haye i Meurthe-en-Moselle.
- Læs mere om Troyes
- Forbered din rejse i Champagne
Af Lisa Azorin
Journalist og redaktør
