En hyggelig tur rundt i Montpellier med Anne-Sophie

Occitanien - SydfrankrigGastronomi og vin

Den skyggefulde terrasse La Baraquette i Montpellier
© LesEnviesdeGeorgette.net - Den skyggefulde terrasse La Baraquette i Montpellier

Læsetid: 0 minUdgivet den 14 november 2017

Det hun elsker ved Montpellier er dynamikken i denne unge og solrige by, blot 10 minuttter fra havet ... Bloggeren Anne-Sophie (alias Georgette) tager os med på en hyggelig tur rundt i de gader, hvor hun finder alt muligt lige fra små kunsthåndværkere og antikvitetshandlere til tesaloner og konceptbutikker.

Kaffepausen trækker ud

Konditoriet Mary Cherry
© LesEnviesdeGeorgette.net - Konditoriet Mary Cherry

Helt oppe ved rue de l’Université, midt i byens historiske centrum, ligger den lille Bake Shop ejet af Mary Cherry, som har forført indbyggernes smagsløg siden 2013. Her kan du enten spise på stedet eller tage det med: cupcakes, cheesecakes, brownies, is eller banankage. Altid hjemmebagt og i tråd med sæsonerne.

Veganernes og yogisternes mødested

Restauranten Joy Healthy Food
© LesEnviesdeGeorgette.net - Restauranten Joy Healthy Food

Joy Healthy Food: Jeg elsker denne lille hybride variant mellem yogarum, juicebar, neobistrot og delikatessebutik. Jeg anbefaler søndagsbrunchen, den skal prøves.

Det nye trendy område.

Det alternative kvarter rundt om Lez-markedet
© LesEnviesdeGeorgette.net - Det alternative kvarter rundt om Lez-markedet

Jeg elsker at gå rundt på Lez-markedet. Det er en lille by i byen, hvor forretninger, marskandiserbutikker, restauranter, startupvirksomheder og konceptbutikker ligger samlet ... i en industriel og trendy indretning.

En sikker vinder om søndagen

Den trendy indretning på restaurant La Baraquette på Lez-markedet
© LesEnviesdeGeorgette.net - Den trendy indretning på restaurant La Baraquette på Lez-markedet

Jeg er vild med La Baraquette, stadigvæk på Lez-markedet, med sin stilrene indretning, sine vinterbruncher og sine grillaftener om sommeren.

Vegetarianernes hovedkvarter

Green Lab, stedet for vegetarer i Montpellier
© LesEnviesdeGeorgette.net - Green Lab, stedet for vegetarer i Montpellier

Da jeg er vegetarianer, er Green Lab mit favoritsted i det historiske center, uanset om det er for at spise deres fantastiske og farverige retter, eller for at tage overfyldte pitabrød med mig. Men det er også specielt, fordi de har de bedste falafels i Montpellier.

Der hvor venner mødes

Mikrobryggeriet La Barbote
© LesEnviesdeGeorgette.net - Mikrobryggeriet La Barbote

Så går turen til La Barbote, ikke langt fra togstationen, som er det bedste mikrobryggeri i omegnen. Her har de også en enkel menu, hvis man er lidt småsulten. Perfekt til en aften med vennerne!

Den nye legeplads

Solnedgang over Port-Marianne-kvarteret
© LesEnviesdeGeorgette.net - Solnedgang over Port-Marianne-kvarteret

Jeg er vild med Port-Marianne, denne nye bydel i Montpellier, på grund af de store åbne områder, og fordi jeg finder alt her: både store og små forretninger, restauranter, konceptbutikker. Her har jeg for eksempel fundet Le Nuage, som rummer både restaurant, fitnesscenter, skønhedssalon osv.

Men lad os ikke glemme det fundamentale

• Peyrou-parken

Man har ikke været i Montpellier, hvis man ikke har gået på Peyrou-promenaden! Blot 5 minutter fra bymidten har man en fantastisk udsigt over hele regionen. Her kan du finde antikvitetshandlere hver søndag.

• Operaen

En gang i livet bør man opleve en opera som denne! Programmet er originalt, og der er reducerede priser for unge.

Af Anne-Sophie

Anne-Sophie skabte bloggen Les Envies de Georgette i 2012, mens hun stadigvæk boede i Paris. På bloggen taler hun om mode, rejser og livsstil ... I 2013 flyttede hun til Montpellier.

Se mere