Hvad hvis de bedste rejseoplevelser ligger i det uventede? Når man er i Frankrig, skal man en gang imellem lægge det fastlagte program til side for at lade sig overraske. Hjemme på Costa Blanca i Spanien har vi 300 soldage om året. Så i Bretagne havde jeg håbet at opleve store tidevandsbølger, finregn, stendysser, menhirer og spændende legender.
DAG 1: ”Vidste du, at der er bjerge ved Brest?” Denne dreng i TGV-toget mente det helt alvorligt. Jeg fulgte hans anvisninger, til jeg kom til Monts d’Arrée. I et månelandskab og under en strålende sol, som får mig til at glemme alt det, jeg havde forventet, farer jeg på lykkeligvis vild i jagten efter en opstilling af små bautasten, som bliver kaldt "la Noce de Pierre" eller "Pierres bryllup".
DAG 2: I dag er det min fødselsdag. Jeg har aftalt at mødes med nogle venner på havnen Diben i Plougasnou. Vi stiger ombord på en båd for at sejle ud og se gråsæler. Pludselig er der én, der rækker mig noget dykkerudstyr... ”Her er din gave”. Jeg svømmede med sælerne!
DAG 3: Carnac er megalitternes hovedstad... Men jeg må indrømme, at jeg ikke selv fik set dem. Det skal siges, at der var masser af plads på det (økologiske) wellness center i Carnac. Er det for meget af det gode?
DAG 4: Jeg kunne have taget ind til halvøen Quiberon. Men i stedet for blev jeg stående - målløs. Fanget af det oprørte vand mod de mørke klipper ved La Côte sauvage. Og fordi det regnede, bestemte jeg mig for at købe én af de der sejlerbluser med tre knapper på skulderen.
DAG 5: I Locmariaquer spurgte jeg en forbipasserende om et godt sted at spise østers. Således fandt jeg frem til ”Petit Chantier”, en lillebitte restaurant lige ved havet. Men forresten var der ikke også en stendysse her?
DAG 6: I Saint-Malo havde jeg igen glemt alt om stendysser. Men jeg fandt en sjov butik: La Droguerie de Marine. Her finder man alt, hvad man har brug for til båden, men derudover kan man også finde bøger, historier, romaner… læsestof til de vindstille dage.
Af France Bigourdan
