Kom med til vulkanbyen Clermont-Ferrand

Inspiration

Auvergne

Atout France/R−Cast
© Atout France/R−Cast

Læsetid: 0 minUdgivet den 20 november 2013, opdateret den 22 januar 2024

Den livlige by Clermont-Ferrand er hovedstad for rock, rugby og kortfilm. Den ligger fantastisk i nærheden af en vulkankæde. Puy de Dôme er den højeste vulkan i Chaîne des Puys og ligger i Frankrigs største naturpark. Clermont-Ferrand er kendetegnet ved brugen af vulkansk sten i bygningerne, hvilket giver byen et forbavsende præg.

Gå ikke glip af

• De historiske bycentre i Clermont og Montferrand. • Den romanske basilika Notre-Dame-du-Port, der er optaget som verdensarv. • Den gotiske domkirke, der er bygget i sten fra Volvic. • Aventure Michelin. Oplevelsescentret ligger i en gammel industrihal og skildrer historien omkring det multinationale firma ved hjælp af en flot scenografi. En hyldest til Bibendum! • Jaude-pladsen har udgjort et vigtigt centrum siden oldtiden. Den er omkranset af flotte bygninger og stormagasiner. Midt på pladsen står der en statue af Vercingétorix af Bartholdi. • Puy de Dôme er en del af "Grand Site de France®". Fra toppen (1465 m) er der en panoramaudsigt over de 80 inaktive vulkaner. Et tog tager gæsterne med op til udsigtspunktet hele året rundt. • Vulcania er en europæisk temapark kun 15 km fra byen med nogle imponerende forlystelser i storslåede omgivelser midt blandt Auvergnes vulkaner.

• De tre museer: MARQ (kunst) samt museerne Henri-Lecoq og Bargoin (stor arkæologisk samling).

• Store begivenheder: Fransk og international festival for kortfilm (februar). Den europæiske musikfestival Europavox (maj).

Transport

Med tog: fra Paris: 10 daglige afgange med Téoz (3 timer og 25 min.), heraf én direkte forbindelse (2 timer og 59 min.). fra Lyon: 2 timer og 18 min. Direkte forbindelser fra Bordeaux, Dijon, Lyon, Marseille og Toulouse

Med fly:

Lufthavnen Clermont/Auvergne (tæt på centrum). Flere daglige flyafgange fra Paris-Orly og Roissy Charles de Gaulle (1 time).

Ad motorvej: Paris: Under 4 timer. Lyon: Under 2 timer. Bordeaux: 3 timer og 45 min. Montpellier: 3 timer. Genève: 3 timer og 30 min.

Af Redaktionen

Se mere