Jacques Martial fortæller om Mémorial ACTE i Guadeloupe

Inspiration

Guadeloupe-øerneKulturarvMindesmærker

Jacques Martial, direktør for mindecenteret Mémorial ACTe, der blev indviet i Guadeloupe i 2015.
© G. Aricique / Mémorial ACTe - Jacques Martial, direktør for mindecenteret Mémorial ACTe, der blev indviet i Guadeloupe i 2015.

Læsetid: 0 minUdgivet den 10 december 2017

Jacques Martial er først og fremmest en rolig, varm og dyb stemme. Den gang hvor han var skuespiller og instruktør lånte han sin stemme til blandt andre Denzel Washington i de franske udgaver af hans film. Sidenhen har hans liv taget en lidt anden drejning som direktør for Mémorial ACTe, der blev indviet i Guadeloupe i 2015, hvor han arbejder for dette mindecenter, der har til mål at give inspiration til fremtiden. Guidet rundvisning med en passioneret sjæl.

Hvordan blev Mémorial ACTe tænkt, og hvilke budskaber vil det formidle?

Det caribiske center til minde om slaveri og slavehandel (Le Centre caribéen d'expression et de mémoire de la traite de l'esclavage) er først og fremmest et symbolsk sted, et mausoleum til ære for de tidligere slaver. Men foruden at være et minde- og samlingssted, som er stedets primære funktion, så er det også et innoverende museumsområde, hvad angår arkitekturen og scenografien, som blander historie og gamle genstande med nye teknologier og moderne kunst. Ved at skabe et fælles minde om slavehandlen og slaveriet er Mémorial ACTe blevet meget vigtig for forståelsen af verden i dag og de interkulturelle forhold. Det skal gøre det muligt at løfte det 21. århundredes største udfordring - at leve sammen.

Mémorial ACTe er en lang bygning, der er tiltænkt som et fyrtårn og beklædt med en sølvfarvet net.
© G. Aricique / Mémorial ACTe - Mémorial ACTe er en lang bygning, der er tiltænkt som et fyrtårn og beklædt med en sølvfarvet net.

Fortæl os om placeringen af Mémorial ACTe og arkitekturen …

Mémorial ACTe er tiltænkt som et fyrtårn, og det er det første man ser i Pointe-à-Pitre-bugten, når man kommer ad søvejen. Placeringen er symbolsk, lige præcis på det sted, hvor den ældste og største sukkerfabrik i De Små Antiller lå, og hvor der blev brugt tvangsarbejde helt op til det 19. århundrede. Det er en 240 meter lang bygning beklædt med et sølvfarvet net. Dette net forestiller de forhadte figentræers luftrødder, der vokser op ad vægge i forfald og tvinger sig ind i disse, men som samtidig hjælper dem med at holde sig oppe. Nettet indhyller en sort boks, som repræsenterer det sorte folk. Kvartssplinterne på bygningen er et udtryk for sjælene bag slavehandlens og slaveriets ofre. En gangbro forbinder den anden etage til Morne Mémoire på den anden side, en have til eftertanke med et fantastisk panorama over bugten.

Fremhævning af værkerne bidrager til at skabe en følelsesmæssig oplevelse hos de besøgende.
© G. Aricique / Mémorial ACTe - Fremhævning af værkerne bidrager til at skabe en følelsesmæssig oplevelse hos de besøgende.

Hvordan besøger man et sådant sted?

Vi har ønsket at gøre besøget så dybdegående som muligt, navnlig takket være et system med audioguider på 6 sprog* herunder kreolsk. Ideen er, at de besøgende skal få en følelsesmæssig, sanselig og intelligent oplevelse. Gennem den permanente udstilling gør de sig bekendt med Guadeloupes og Caribiens historie, men der trækkes hele tiden en tråd til verdenshistorien. Slaveriets mekanismer bliver taget op i sin helhed, fra oldtiden til vore dage. Videofremvisninger, lydstemninger, interaktive tavler og borde spiller en stor rolle i besøget. Den moderne kunst optager en central plads i Mémorial ACTe med værker, som er integreret i rundvisningen.

Hvilke værker foretrækker du?

Jeg er meget imponeret over Arbre de l'oubli, (Glemslens træ) et monumentalt værk af den camerounske kunstner Pascale Marthine Tayou. La Voleuse d'enfant (Børnetyven) af Thierry Alet, et eksperimentalt, flerfarvet, trefløjet værk med en farvekode for hvert bogstav, der gentager "Hil dig, Maria, fuld af nåde" på tre sprog, er også interessant, da det samtidig reflekterer "Code noir" (alle de juridiske tekster som regulerede de sorte slavers liv i de franske kolonier i det 18. århundrede). Værket står i et vindue, hvor man kan bladre i siderne virtuelt.

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr

Se mere