Brug 5 minutter og bliv meget klogere på Normandiets oste

NormandietKulturarvGastronomi og vin

GMVozd  / Istockphoto
© GMVozd / Istockphoto

Læsetid: 0 minUdgivet den 9 januar 2018, opdateret den 13 marts 2024

Fra hemmelighederne bag deres tilblivelse til de delikate smagstoner... På fem minutter får du alt (eller næsten alt) at vide om oste fra Normandiet: hjemsted for camembert og malkekøernes paradis.

De fire bedste oste i Normandiet

Bagt camembert
© RBOZUK / Istockphoto - Bagt camembert

Nr. 1: camembert fra Normandiet Nr. 2: livarot Nr. 3: pont-l’évêque Nr. 4: neufchâtel Navnene er måske svære at udtale, men disse fire oste er også så fine, at de har fået AOC-mærket, hvilket er en kvalitetsbetegnelse for den regionale knowhow, der går forud for deres produktion.

Camembert vs. cheddar

Et lille stykke ost
© Petrych / Istockphoto - Et lille stykke ost

Siden 911 har man fremstillet ost til eget forbrug i Frankrig. Men det var først i det 12.-13. århundrede, at produktionen tog til, så englænderne ikke fik monopolet på cheddarosten.

Små engle

Et ostefad
© Magone / Istockphoto - Et ostefad

I middelalderen kaldte man alle oste i Frankrig for ”Angelots” (små engle). Det gjorde det bestemt ikke lettere at skelne mellem dem!

Lad os kalde denne her for oberst!

Livarot der modner i Normandiet
© Joebrandt / Istockphoto - Livarot der modner i Normandiet

Hvis livarot var en soldat, ville den have været en oberst. Den har sin egen distinktion: fem bånd med stargræs. Teknikken med at binde stargræs rundt om osten stammer fra dengang jernbanestrækningen mellem Paris-Lisieux-Caen blev åbnet. Det betød, at osten nu kunne sendes ud til nye og fjerntliggende markeder. Da osten har et lavt indhold af fedt, sørgede båndene for, at den ikke faldt sammen. Rank som en soldat!

Ubetinget kærlighed fra Normandiet

Hjertet af en neufchâtel
© Philipimage / Istockphoto - Hjertet af en neufchâtel

Neufchâtel er formet som et hjerte, der kan spises! Legenden fortæller, at den har fået hjerteformen som følge af en tradition, der stammer helt tilbage til Hundredårskrigen. De unge piger fra Normandiet formede ostene på denne måde for at erklære deres kærlighed til de engelske soldater. Hvis du mangler en god idé til Saint-Valentin...

Jo mere osten lugter, desto mere smag har den!

En skøn ost der løber
© Destillat / Istockphoto - En skøn ost der løber

Det er et faktum, at de duftmæssigt mest udtryksfulde oste også er dem, der har mest smag. En ægte delikatesse i ordets dybeste forstand. Den aromatiske kraft ligger i skorpen, som med omhu er blevet vasket igen og igen, så den viser sig fra sin bedste side. På verdensranglisten over de mest duftende oste, indtager franske oste de ti første pladser. Normandiet er godt repræsenteret med pont-l’évêque og livarot, som indtager hhv. 2. og 8. pladsen.

Hvorfor er pont-l’évêque-osten rød?

Typisk ost fra Normandiet: Pont-l’Evêque
© Juanmonino / Istockphoto - Typisk ost fra Normandiet: Pont-l’Evêque

Pont-l’évêque, med den karakteristiske firkantede form, er lige så stribet som en zebra. Men hvor kommer disse orange striber fra? De kommer fra ”den røde bakterie” eller Brevibacterium linens, som de kloge hoveder kalder den. Den tilsættes, når osten skal vaskes, for at aktivere gæringen, og for at osten kan bevare sin smidighed. Det er en simpel farvning af overfladen, som ikke ændrer ved smagen, men som giver osten sit særpræg!

Rå mælk eller pasteuriseret mælk?

Camembert-æsker stillet oven på hinanden
© Sisoje / Istockphoto - Camembert-æsker stillet oven på hinanden

Franskmændene elsker ost lavet af rå mælk. De har mere karakter og er mere smagfulde. Og det er de stolte af! Men nogle lande forbyder ligefrem disse oste... Du er derfor nødt til at komme til den rå mælks land for at smage på disse forbudte lækkerier. Start med en god camembert på et stykke sprødt landbrød...

En bucketliste hvis du vil vide mere

  • De landsbyer der kan besøges: Camembert, naturligvis, og Livarot for at se, hvordan man fremstiller livarot og pont-l’évêque på ostemejeriet Graindorge.
  • Det museum der skal besøges: Camembert-museet i Vimoutier, hvor du kan tage en ost med hjem i en æske, du selv har valgt.
  • Den film der bør ses: "Det store osteræs" af Rasmus A. Sivertsen til stor glæde for store og små.
  • Den kogebog, der kan prøves: Jean-François Mallet, Camembert Le Petit, Larousse, 2013.

Gå et skridt videre:

Af Lisa Azorin

Journalist og redaktør

Se mere