9 luksushoteller blandt Alpernes tinder

Komfort og velvære i Alperne

Alperne - Mont BlancNatur og udendørs aktiviteterBjerge

Med betagende landskaber og enestående indkvartering lover destinationen Alpes-Mont Blanc uforglemmelige ophold, som her på Refuge de Solaise.
© Valentin Studio - Med betagende landskaber og enestående indkvartering lover destinationen Alpes-Mont Blanc uforglemmelige ophold, som her på Refuge de Solaise.

Læsetid: 0 minUdgivet den 5 oktober 2018, opdateret den 13 november 2023

Eksklusive hytter, hippe hoteller og femstjernede gastronomiske oplevelser. Vintersæsonens lækreste hoteller slår dørene op og byder indenfor i varmen til eksklusive skioplevelser.

Chic i Val Thorens

O.T. Val Thorens
© O.T. Val Thorens

Val Thorens renommé som skidestination er ikke til at tage fejl af. Her åbner sæsonen i midten af november og slutter først i starten af maj. Der er altså rig mulighed for at udforske løjperne, og i hjertet af Val Thorens finder du det femstjernede koncept Chalets Cocoon, som byder på 10 store lejligheder med op til seks værelser til leje. Lejlighederne er luksuøst indrettet med sauna og jacuzzi samt service fra Chalets Cocoons personale. Besøg Chaletscocoon.com

All inclusive i familievenlige Arc 1600

Club Med
© Club Med

All inclusive-kæden Club Med har åbnet et hotel i skiområdet Paradiskis familievenlige pister, Arc 1600. Her tilbydes gæsterne panoramaudsigt over Tarentaise, spaområde og børnepasning af de små, helt ned til bare fire måneder gamle – så er det tid til afslapning for forældrene! Besøg Les Arcs Panorama (link på fransk)

Livet på slottet i Morzine

Boutique Chalet
© Boutique Chalet

Det yderst eksklusive hotel Chalet Sapphire ligger i hjertet af Portes du Soleil-området i Morzine og er udstyret med spa, swimmingpool, hammam, jacuzzi, sauna, biograf, massagerum og en eksklusiv restaurant kun 500 meter fra pisterne… Besøg theboutiquechalet.com

Kokkens adresse i Alpe d’Huez

Daria-I Nor
© Daria-I Nor

Det er ikke for ingenting, at dette femstjernede hotel har fundet vej til netop Alpe d’Huez, som er et af de mest solbeskinnede steder i Alperne. Navnet ”Daria-I Nor” refererer til en af de smukkeste diamanter i verden, og navnet betyder ”et hav a lys”. I køkkenet står kokken Damien Ruffier klar til at servere de skønneste retter, og med sin erfaring fra Royal Monceau-hotellet i Paris, samt restauranten Spring Paris, er hans mad ikke til at tage fejl af. Besøg hotel-dariainor.com/fr (link på fransk)

En tredje K2 i Courchevel

K2 Djola
© K2 Djola

Skiresortet Courchevel i Trois Vallées er efterhånden så kendt, at det ikke behøver nogen yderligere præsentation. Men ringer det ikke lige en klokke, kan vi fortælle, at skiområdet omkring Courchevel dækker 533 hektar og byder på 150 km pister. Som sine ligesindede, K2 Palace og det femstjernede K2 Altitude, ligger K2 Djola på toppen af Courchevel i 1850 meters højde og giver direkte adgang til pisterne. Besøg lek2djola.com/en/

Hotel i 100% træ i La Clusaz

Hôtel Saint-Alban
© Hôtel Saint-Alban

Træ, messing og læder: Ædle materialer hædres på denne hyggelige adresse som minder lidt om en engelsk klub. Saint Alban løfter sløret for en ultra moderne indretning, et Nuxe-spa og en skiforretning som ligger i hjertet af La Clusaz, der er kendt for sine svære pister og festlige atmosfære.
Besøg hotel-st-alban.com/en/

Nyt Folie Douce i Chamonix

Folie Douce Hotel
© Folie Douce Hotel

Godt 15 år efter at La Folie Douce introducerede Val d’Isères pister for sit unikke koncept: clubbing i 2500 meters højde midt på dagen, åbner konceptet sit første hotel på Place du Savoy – det mest omtalte sted i Chamonix! Besøg premiere-neige.com/

Charmerende hytter i Sainte-Foy

Christine_Harisson
© Christine_Harisson

Langt fra de store løjper udmærker Sainte-Foy Tarentaise sig ved sine små landsbyer og beskyttede natur. I landsbyen classé du Monal for foden af pisterne "Les Chalets des Hauts du Monal" ligger fem hytter i luksusklassen omringet af exceptionel natur.

Besøg premiere-neige.com

Val d’Isères nye tilflugtssted

Valentin Studio
© Valentin Studio

I 2551 meters højde åbnede dette luksushotel i 2019 i omgivelserne af Val d’Isères gamle svævebane, som lukkede i 2016. En restaurant med panoramaudsigt ud over pisterne og en cocktailbar såvel som en penthouse på 380 m2 og en sovesal med 14 pladser midt i bjergenes ånd. Besøg lerefuge-valdisere.com/en/

For yderligere information:

Af Caroline Revol-Maurel

Journalist, der brænder for vildmark, rejser og rock. Jeg skriver lige gerne om skæggegribbe som Lou Reed. Ofte ledsaget af to små piger med en skarp kritisk sans.