Playlisten, der lader dig genopleve Paris-OL 2024

Hymnen til Paris-OL 2024 – et musikstykke, der fra første tone bringer dig tilbage til sommerens magiske øjeblikke! Bag dette værk står det franske stortalent og komponist/producer Victor Le Masne, med rødder i den ikoniske French Touch. Som musikalsk leder for Paris-OL 2024 var han allerede kendt for sit arrangement af La Marseillaise ved afslutningen af OL i Tokyo 2020. Med Parade har han skabt en iørefaldende melodi, der på perfekt vis indfanger ånden fra de Olympiske og Paralympiske Lege 2024.

Vi har set dem spille en Oasis-klassiker ved en fodboldkamp og fremføre Daft Punk under en 14. juli-parade. Denne gang var det med Frankrigs mest streamede sangerinde, Aya Nakamura, at den republikanske garde overraskede publikum under åbningsceremonien for de Olympiske og Paralympiske Lege på Seinen den 26. juli 2024. På Pont des Arts, mellem Institut de France og Louvre-museet, skabte de et spektakulært show – en festlig smeltedigel af urban kultur, republikansk pragt og endda en hyldest til Charles Aznavour, hvis musik Aya Nakamura fortolkede med sin egen unikke stil.

Hvad ville Paris være uden music-hall, Moulin Rouge og de ikoniske showdansere? Den internationale stjerne Lady Gaga tog udfordringen op under åbningsceremonien og leverede et spektakulært show i ægte parisisk revue-stil. På en fantastisk gylden trappe ved Seinen fremførte hun Mon truc en plumes af Zizi Jeanmaire – en hyldest til Paris’ legendariske kabaretscener. Dengang optrådte Zizi Jeanmaire i et fjerkostume designet af Yves Saint Laurent, og Lady Gagas optræden bragte dette magiske øjeblik til live igen.

Frankrig i brand og blod under den franske revolution: det var, hvad den dramatiske samarbejde mellem den lyriske sanger Marina Viotti og det franske metalband Gojira refererede til. De spillede iført rustning på facaden af Conciergerie, den gamle fængselsbygning, hvor dronning Marie-Antoinette var blevet fængslet. Et nummer skrevet specielt til lejligheden, der indeholdt et berømt revolutionært refrain. Selvom Gojira er relativt ukendt i Frankrig – hvor metalmusikken ikke har stor opbakning – er bandet langt mere berømt i USA, hvor de ofte har spillet som opvarmningsband for Metallica.

At synge Edith Piaf på Eiffeltårnet: det kan ikke blive mere parisisk! Indtil det sidste øjeblik var der usikkerhed: ville Céline Dion, der har lidt af en sjælden sygdom, som har forhindret hende i at synge i flere år, virkelig gå på scenen? I sin funklende kjole, højt oppe på første etage af Eiffeltårnet, fortryllede den canadiske stjerne en hel verden med denne vidunderlige kærlighedssang skrevet af Edith Piaf til Marcel Cerdan. Tre myter forenet i ét øjeblik!

At genopføre sangen Sous le ciel de Paris mens hun danser foran Louvre-museet: det er en smuk hyldest til Lysets By! Zaho de Sagazan, der allerede havde gjort indtryk på Cannes Filmfestival tidligere på året, tryllebandt igen verden under afslutningsceremonien med sin version af denne klassiske franske sang, skrevet til filmen af samme navn i 1951, og sunget siden af Juliette Gréco, Édith Piaf og endda Yves Montand.

Når den franske DJ Kavinsky går på scenen til afslutningsceremonien for de Olympiske Lege, der afholdes den 11. august 2024 på Stade de France, åbner han med Nightcall, sin hitlåt, der blev verdenskendt gennem filmens Drive's soundtrack. Men overraskelse: den franske gruppe Phoenix er med på scenen sammen med den belgiske sangerinde Angèle. Fra de første toner går nummeret viralt: det bliver den mest søgte sang i historien på musikgenkendelsesapp'en Shazam!

Hvis der skulle være en sang, der symboliserede udvekslingen mellem Frankrig og USA, da Paris overgav flammen til Los Angeles, var det helt sikkert My Way! Sangen blev skrevet af den franske sanger Claude François under titlen Comme d’habitude, og senere oversat til engelsk som My Way af Paul Anka, og blev gjort til en myte af selveste Frank Sinatra. Her er det den franske sangerinde Yseult, der leverer en blidere version under afslutningsceremonien, som afsluttes med et kæmpe fyrværkerishow. Magisk!

En fantastisk samling af øjeblikke under åbningsceremonien for de Paralympiske Lege, som blev afholdt den 28. august 2024 på Place de la Concorde: den franske DJ Myd, iført en kæmpe blå-hvid-rød kappe, indtog pladerne og spillede et dansesæt, der forenede tidsepoker og generationer. Blandt hitsene kunne man genkende Les Champs Élysées af Joe Dassin, en uundværlig del af den franske kulturarv: her kender alle sangen, og man lærer den endda ofte i skolen! Denne hyldest til den mest berømte boulevard i Frankrig blev spillet, da de franske para-atleter trådte ind.

Denne unge franske kunstner, der er født uden venstre arm og ukendt for den brede offentlighed, stjal scenen under åbningsceremonien af de Paralympiske Lege med en ny version af sin sang Masculinity, omdøbt til My Own Ability. Sangen blev fremført ved foden af Concorde-obelisken midt i et fantastisk ballet af dansere med handicap. Et smukt øjeblik, hængende i tiden.

At kaste sig over et sådan ikon af fransk musik, kræver mod! Den ubestridte konge af stadions og national idol Johnny Hallyday, var fortolkeren af denne sang, der blandt andet blev skrevet af hans søn David. Den unge franske sangerinde Santa, der startede sin karriere i gruppen Hyphen Hyphen, lod sig ikke skræmme af mytens tyngde og leverede en kraftfuld fortolkning under afslutningsceremonien for de Paralympiske Lege på Stade de France. En vellykket udfordring.

Hvem andre end ham kunne åbne den store elektroniske fest ved afslutningsceremonien for de Paralympiske Lege, der blev afholdt den 8. september 2024? I en alder af 76 år er Jean-Michel Jarre en ledende skikkelse inden for fransk elektronisk musik, et genre han begyndte at udforske allerede i starten af 1970'erne! Det var derfor helt naturligt, at han indledte den store elektroniske aften, der forvandlede Stade de France til et gigantisk dansegulv med en medley af sine største hits.

Et malisk duo, der fortolker "Je suis venu te dire que je m'en vais" af Serge Gainsbourg, inspireret af et digt af Paul Verlaine: endnu et af de vidunderlige blandinger, som Frankrig er kendt for! Det var ved den olympiske flamme, at Amadou og Mariam fremførte dette nummer, skrevet af Serge Gainsbourg, akkompagneret af et par violiner. En duo, der var umuligt at overse under afslutningsceremonien for de Paralympiske Lege: begge er blinde, og de har samarbejdet med mange kendte franske stjerner som Manu Chao og Mathieu Chedid.

Kvinderne bag pladerne! Denne afslutningsceremoni for de Paralympiske Lege, der fremhævede den fineste elektroniske musik fra Frankrig, glemte ikke at give kvinderne deres plads: efter Chloé Thévenin og Irène Dresel var det Miss Kittin, den legendariske klub-dronning fra Grenoble, der tog pladerne og spillede en af hendes mest betroede numre, Forever Ravers. Forfriskende.

Få stykker repræsenterer Frankrig og French Touch så godt som Signatune, skabt af DJ Medhi. Denne geniale komponist og producer, der døde i 2011 i en alder af 34 år, arbejdede både med store navne inden for fransk rap som Kery James, 113 og MC Solaar, samt med kongerne af French Touch som Cassius og Daft Punk. Her er det hans nære ven Pedro Winter (alias Busy P.), grundlægger af det legendariske pladeselskab Ed Banger Records, der tager pladerne for at hylde ham med dette nummer, udgivet af Thomas Bangalter fra Daft Punk.