Roquebrune-sur-Argens: 5 berigende naturoplevelser for hele familien

Aktiv ferie med familien

ProvenceCôte d'AzurNatur og udendørs aktiviteter

Argens-floden slår sving rundt om Le Rocher de Roquebrune og munder ud i Middelhavet.
© Roquebrune-sur-Argent Tourist Office - Argens-floden slår sving rundt om Le Rocher de Roquebrune og munder ud i Middelhavet.

Læsetid: 0 minUdgivet den 12 august 2020, opdateret den 17 februar 2023

Mellem Cannes og Saint-Tropez i Provence-Alpes-Côte d’Azur med udsigt til Middelhavets vidunderlige blå toner gemmer sig en middelalderlandsby omringet af uspoleret natur. Det varierede terræn i byder på utallige oplevelser på land, til vands eller til fods. Her er fem sjove aktiviteter i Roquebrune-sur-Argens’ mangfoldige natur, hvor hele familien kan være med:

I bølgen blå: Vandsport til enhver smag

Vandhunde og outdoor-entusiaster vil elske områdets mange vandaktiviteter! Med sine mere end 30 hektar klare vand er søen Lac de l'Aréna en af de smukkeste af sine slags på Côte d’Azur. Roquebrune-sur-Argens ligger langs floden L’Argens, som på sin vej afslører et frodigt terræn.

Ude på det klare vand kan man sejle i kano, stå på paddleboards. Med en redningsvest på og paddle eller pagaj i hånden, kan du helt selv bestemme farten! Her er det kun din egen eventyrlyst, der sætter grænser! Når i trænger til en pause fra dagens aktiviteter ved søen kan i nyde en rolig familiefrokost på Restaurant du Lac med den emblematiske rødbrune klippe i kulissen.

I Les Issambres, der ligger ud til Saint-Tropez-bugten, finder du 14 kilometers kyst med dejlige sandstrande og endnu flere vandsportsaktiviteter. Her kan du kaste dig ud i Middelhavets brusen, sejle en tur langs kysten på paddleboard eller prøve Parasailing, hvor du kan se vandet fra en faldskærm.

Det skal i prøve ved Lac de l'Aréna: - Vandparken ‘Water Glisse Passion’ (For børn fra 3 år) - Kanotur langs floden med udsigt til klippen 'Le Rocher du Roquebrune'.

Det skal i prøve langs kysten i Les Issambres: - Snorkling med hjælp af en electrisk ’Eco Gliss - Seabob’, der gør et muligt at navigere rundt under vandet. - Parasailing med Energy Fly

Bådtur til Saint-Tropez

Det vidunderlige azurblå vand, den varme sydfranske sol og Middelhavets friske brise… En bådtur fra havnen ved Les Issambres til Saint-Tropez er den ultimative måde at udforske Saint-Tropez bugten, opleve marinelivet og samtidig undgå den tætte sommertrafik på vejene. De Grønne Både sejler turen dagligt og det tager kun 25 minutter, så du har rigelig med tid til at opleve den verdenskendte shoppingby Saint-Tropez.

*Tur-retur fra Les Issambres til Saint-Tropez koster 17,60€ for en voksen og 10€ for børn (4-11 år). Læs mere om afgangstider her. *

Til fods: Skattejagt i byens gader og langs Argens-floden

I byen, på floden og midt i naturen… I middelalderbyens krogede gader og langs Argens-floden gemmer der sig ledetråde, som tager dig på et eventyr for både store og små. Byens skattejagt forgår til fods, men også i kajak. På turen kommer man forbi et udvalg af poster inde i byen og ude midt i områdets vilde natur i kajak langs Argens-flodens frodige breder. En vidunderlig måde at opleve Roquebrune-sur-Argens’ betagende omgivelser på. Tag børnene med på opdagelse og bliv klogere på byens historie samt dyre- og planteliv.

Børn under 6 år deltager gratis. Vær opmærksom på at beskrivelserne på pejlemærkerne til skattejagten er på engelsk og fransk.

På greenen: Ekstraordinær golfoplevelse

Hvad med at slå bolden i et par huller? Få fornøjelsen af duften af nyslået græsplæne på en af Roquebrune-sur-Argens’ to golfbaner. På Democratic Golf kan familien prøve kræfter på en lættere flad 9-hul bane, mens du på 5-stjernede Golf de Roquebrune kan prøve den klassiske 18-hul bane. Her kan du også tage private eller hold lektioner og efter et par timer på banen tage en pause, smage på de lækre lokale retter serveret på resortets gourmetrestaurant med udsigt til greenen eller koble fra i hotellets spa, hvor du kan få massage eller lounge i poolen.

Begge golfbaner er åbne året rundt, det kan endda anbefales at prøve banerne i vinter- og forårssæsonen. Læs mere om golfbanerne her.

Til fods : Vandretur på Le Rocher de Roquebrune

På toppen af Rocher de Roquebrune troner tre kors til ære for tre store kunstnere: Giotto, Grünewald og El Greco.
© Roquebrune-sur-Argens Tourist Office - På toppen af Rocher de Roquebrune troner tre kors til ære for tre store kunstnere: Giotto, Grünewald og El Greco.

Den rødbrune klippe 'Le Rocher du Roquebrune', som bryder horisonten af det grønne sydfranske landskab, er byens kendte varemærke og et absolut must, når du besøger Roquebrune-sur-Argens. Klippen, som strækker sig hele 373 meter mod himlen, byder på vandrestier i forskellige sværhedsgrader.

Området er beskyttet naturområde og privat ejet, men blev i juni 2022 åbnet på for offentligheden og der er i dag fri adgang til de fire markerede vandrestier. Følg ruterne rundt om klippen, få udsigten over byen og Middelhavet fra de tre kors på toppen eller tag på opdagelse i den omkringliggende natur.

Er man ikke til en udfordrende vandretur til toppen, kan du også på egen hånd begive dig rundt på de snoede veje omkring området i bil eller til fods, hvor du kan finde en del udsigtsposter til klippen.

Læs om vandreturene ved klippen her. . Klippen kan i varme sommerperioder have lukket for vandreture pg.a. brandfare. Hold dig opdateret på kommunens hjemmeside her.

Sådan kommer du til Roquebrune-sur-Argens:

I bil: Der er lidt over 1.800 km fra Danmark til Roquebrune-sur-Argens i egen bil.

Med fly: Du kan flyve direkte fra Kastrup lufthavn til Nice med SAS, Norwegian eller EasyJet, hvorfra der er knap 1 times kørsel til Roquebrune-sur-Argens. Alternativt kan du direkte flyve til Marseille med Volotea. Det tager ca. 1,5 time i bil fra Marseille lufthavn til Roquebrune-sur-Argens.


Yderligere information:

Af Louise Frederikke Kofoed-Dam

Nordic E-mail & Content Marketing Coordinator

Se mere