Sådan har du aldrig set Champagnes vingårde

Inspiration

ChampagneGastronomi og vinKulturarv

La Maison Louis Roederer er et af de sidste store champagnehuse, der stadig er uafhængigt og ejet af den samme familie, som grundlagde det.
© Lucie Jean - La Maison Louis Roederer er et af de sidste store champagnehuse, der stadig er uafhængigt og ejet af den samme familie, som grundlagde det.

Læsetid: 0 minUdgivet den 24 august 2018

Domænet La Maison Louis Roederer har ofte truffet vovede valg, som har været med til at skabe champagnehusets karakter. Det er ikke anderledes til husets 241-års fødselsdag, hvor man har givet unge fotografer carte blanche til at indfange domænet og vinene i samarbejde med La Bourse du Talant (Talentbørsen). Inspirerende og poetisk!

Lucie Jean
© Lucie Jean

Lucie Jean har valgt at vise det, man ikke ser; "Det meget mystiske område mellem stjerner og jorden, dette hemmelige liv, som vi ikke lægger mærke til, men som påvirker vinrankerne på specifikke datoer og tider - månefaserne har inspireret mig," forklarer fotografen, som har fanget området om natten.

Magiske bobler

Marie Benattar
© Marie Benattar

Med et carte blanche til at skabe fotokunst hos Louis Roederer kreerer Maria Benattar universer for at flygte fra virkeligheden. Hendes blik er rettet mod vinstokkene, jorden og objekter, som hun ændrer for at undslippe. "Jeg har brugt nætter i vinmarkerne, for at tage fotografier som er sindbilleder på Cristal og Brut Premier," siger fotografen.

Iskold skønhed

Laurent Kronental
© Laurent Kronental

Laurent Kronental valgte at fange maskinerne som individer og tage os ind i den futuristiske verden, champagnehuset Louis Roederers også er, selvom det har sine rødder tilbage i tiden. Fotografen, der har undersøgt vores forhold til tiden i en årrække, siger: "Hvordan kunne jeg undgå at blive forført af tirage- og dégorgementrummene i deres iskolde skønhed i laboratoriet? Der ånder sjælen også."

Himmelske billeder

Grégoire Alexandre
© Grégoire Alexandre

Under sit besøg i Louis Roederers vinkældre og -marker blev Grégoire Alexandre nysgerrig på og inspireret af biodynamikkens plads: "Der er et mysterie som forbinder denne kultur på jorden og den store rytme, der er skjult af naturen, en rytme som er indskrevet i kosmos og i stjernerne (...) Så jeg lavede, på en anderledes måde, et slags videnskabeligt album med billeder der på en eller anden måde er himmelske."

Jord og slid

Sandra Reinflet
© Sandra Reinflet

Sandra Reinflet interesserer sig for vinkældre og vinfade, for mænd og kvinder som hvert år arbejder for at producere eliksiren. Hun vil "vise det, man ikke ser, når man drikker vinen - gå bagom kulisserne af dette luksusprodukt, hvis sande luksus er at blive produceret på den måde, med omhyggelighed. Det var ligesom at gøre champagne gennemsigtig helt fra produktionen."

Ren pastel

 Laura Bonnefous
© Laura Bonnefous

Man høster både Chardonnay, Pinot noir og Meunier hos Maison Roederer i Reims, men Laura Bonnefous blev forført af herregården med den moderne indretning. Hun har brugt det historiske hus' pastelmurer som gallerivægge til at skabe "noget som ligger midt imellem museum og portrætgalleri".

Af Rédaction France.fr

Se mere