Tag på en uforglemmelig ferie i Porto-Vecchio

Inspiration

KorsikaNatur og udendørs aktiviteterKulturarv

© Eva Bocek / Adobe Stock
© © Eva Bocek / Adobe Stock

Læsetid: 0 minUdgivet den 30 oktober 2013

Hvad enten du er til afslapning, naturoplevelser eller kultur og historie, så er Porto-Vecchio på den sydlige del af Korsika bestemt et besøg værd. Vi har samlet de bedste forslag til din ferie i den korsikanske by.

Byen Porto-Vecchio ligger mellem hav og bjerg på Korsika, der er kendt for sit solrige klima. Her venter der dig et hav af oplevelser - men også helt perfekte omgivelser, hvis du trænger til at slappe af.

Har du brug for at holde en daseferie, er en af Porto-Vecchios smukke badestrande nemlig et oplagt sted at få fyldt batterierne op. Og drømmer du om nye, spændende oplevelser, så gå på opdagelse i byen og området - gå for eksempel en tur i fæstningsværket, og føl historiens vingesus. Sidst men ikke mindst ligger Porto-Vecchio i et smukt naturområde, hvor du kan opleve bjergmassivet Ospedale med den imponerende fyrreskov, søer og vandfald.

Her får du vores bedste bud på, hvad du skal besøge, og hvad du skal prøve i den korsikanske by Porto-Vecchio.

Det skal du besøge

  • Kirkerne Saint Jean-Baptiste og Santa Cruci
  • Lystbådehavnen
  • Pointe de la Chiappa og fyrtårnet
  • Stranden i Palombaggia
  • Bugten i Santa Giulia
  • Havbugten ved Rondinara
  • Oldtidsmindesmærkerne i Castellu d’Araggio
  • De arkæologiske udgravninger i Cucuruzzu og Capula i Levie
  • Bjergtinderne Aiguilles de Bavella

Det skal du prøve

  • En historisk rundtur på fæstningsværket
  • En sejltur til Lavezzi-øerne med afgang fra Porto-Vecchio
  • Jetski på havet ud for Cerbicale-øerne
  • White water sport i Bavella-bjergene
  • En dykkertur i havreservatet
  • Vandreture i Ospedale-skoven og ad ruten Mare à Mare Sud
  • De mange lokale specialiteter
  • Koncerter med traditionel korsikansk sang

Transport

  • Med færge: Der er færger til Korsika fra Nice, Marseille og Toulon (Frankrig) samt fra Livorno, Savona, Cività Vecchia (Italien) og Santa Teresa (Sardinien).
  • Med fly: Lufthavnen Figari Sud Corse. Der er daglige flyforbindelser til Paris, Marseille og Nice og i sommerperioden til andre større franske og europæiske byer

Af France.fr