6 specialiteter fra Dordognedalen du ikke må snyde dine smagsløg for

Jordbærrene vokser blandt Dordognedalens vinranker og er stjernen på de lokale markeder, i desserter og marmelader. Fra april kan man dufte det røde bærs ankomst på dalens velassorterede markeder i Périgueux og Sarlat, Bergerac og Beaulieu-sur-Dordogne. Kært barn har mange navne, og jordbærrene dyrkes naturligvis i forskellige sorter bl.a.: Gariguette”, ”Cirafine”, ”Charlotte” og ”Donna”. Helt frem til oktober er det - uanset tidspunkt på dagen et velsmagende og velkomment indslag!

Siden 1400-tallet har man fremstillet den lille, lækre gedeost Rocamadour ved kalkstensplateauerne Causses du Quercy. Den kvalitetsstemplede AOC-ost simpelthen smelter på tungen og breder sine pragtfulde smagsnoter af fløde, smør og hasselnød. Rocamadour gør underværker på et sprødt stykke Croustilot-brød fra Lot, i en salat med nødder eller varm med et lille pift af honning. Endelig kan du gøre Dordognedalens ”connaisseurs” kunsten efter og forkæle smagsløgene med et glas af de lokale Glanes eller Amadour-vine.

Valnødder er for Dordognedalen, hvad olivenolien er for Provence: en af destinationens stoltheder og kendetegn. Lige siden 900-årene har man i området Périgord dyrket valnødder langs Dordogne-floden og i de grønne bakkedale, og valnødderne bruges til både olie, vin, likør, mel og kager – friske eller tørrede gør de underværker i salater og som dessert kan de enten være karamelliserede eller overtrukket med chokolade. Kort sagt er valnødderne en af naturens små gaver, der når efterårshøsten er i hus hvert år fejres med begivenheden Fêtes de la noix.

Læs mere om valnødderne fra Périgord

Det kræver en trøffelhund eller et veltrænet øje at spotte de sorte Périgord-trøfler, der med sin duft og subtile aroma som ingen anden delikatesse forfører enhver, der smager den. Trøflen er bedst frisk, og fra december til marts indtager den ganske enkelt stjernestatus på markederne i Dordognedalen. Herefter overtager sommerens trøffel fra maj til slutningen af august – smag den som trøffelsmør eller revet over en pastaret. Med årene er trøflerne blevet mere og mere sjældne og i dag stiller Dordognedalens trøffelsamlere sig tilfredse med et par hundrede kilo indsamlede trøfler, velvidende at man i 1800-tallet kunne indsamle tonsvis.

I Dordognedalen, samt i særdeleshed i traditionens hjemstavn Lot, taler man om de runde og trinde ænder, der fedes op med formålet at producere den berømte fois gras, som i Frankrig serveres ved alle store festmåltider. Derudover laver man også andeconfit, magret de canard, pateer og ”cou farci” som er en andehals med fyld af foie gras og andebryst. Hvis man vil vide mere om, hvordan specialiteterne bliver til, er mange små gårde åbne for besøgende.

Dordognedalens kalkstensplateauer er kendt som ”Les Causses” og rige på smukke vandrestier. Her er sletterne græsset ned af egnens får, der kendes på de sorte prikker, de har rundt om hvert øje. Ifølge legenden forsøgte en fårehyrde at beskytte sine fårs øjne ved at tegne deres øjne op med kul, og siden er fårene blevet født med et sort øje. Quercy-fårene eller ”landfår fra Quercy” er sågar AOC-mærkede, og i skyggen af plateauernes store egetræer går lammene således op af deres mor i 70 dage efter fødslen, sådan som forskrifterne lyder.