De største begivenheder i Frankrig

Store begivenheder i Frankrig

Kulturarv

 Annerp / Adobe Stock
© Annerp / Adobe Stock

Læsetid: 0 minUdgivet den 1 november 2022, opdateret den 22 marts 2023

Historiske begivenheder, stolte traditioner og store sportsbegivenheder… Uanset årstiden sker der altid noget spændende i Frankrig! Fra karneval i Nice på Côte d’Azur i februar til et verdensberømt cykelløb og verdens ældste julemarked i Alsace. Her er vores kalender med de største begivenheder i Frankrig, du bør opleve mindst én gang i livet.

Lysfestivalen i Lyon

Lysfestival i Lyon
© M. Chaulet/Ville de Lyon - Lysfestival i Lyon

I december 2023

Hvert fjerde år omkring den 8. december lyses hele Lyon op ved Lysfestivalen, der er til minde om den religiøse tradition fra det 19. århundrede, hvor man dekorerede vinduerne med stearinlys. I dag er gaderne fyldt med exceptionelle lysinstallationer, som giver et nyt perspektiv på byens historiske bygninger. Ved begivenheden bidrager internationale kunstnere og designere med originale scenografier og installationer, der fremhæver den enestående kulturarv i Gallernes hovedstad.

Læs om Lysfestivalen i Lyon her.

Julemarked

Jul i Colmar, Alsace
© Mapics/Adobe Stock - Jul i Colmar, Alsace

Fra slutningen af november til slutningen af december 2023

Små boder, store juletræer og duften af kanel og glögg… Fra den første søndag i advent følger de franske byer traditionen: julelysene tændes og julemarkeder åbner. Det mest berømte marked finder du i Strasbourg i Alsace, som også er et af de ældste julemarkeder i verden, mens det mest maleriske marked ligger i provencalske Marseille i Provence. Der er også hyggelige julemarkeder, som bringer julestemningen til live på Champs-Élysées i Paris og på promenaden Les Sentiers des Lanternes i Metz i Lorraine.

Karneval i Nice

Karneval i Nice
© Litchi Cyril / Adobe Stock - Karneval i Nice

Februar 2024

I Nice står februar måned hvert år i karnevallets tegn. Det årlige karneval i Nice er Frankrigs største og et af de mest berømte i verden. Det er ikke uden grund! På programmet er et karnevalsoptog med gigantiske kreationer og overdådige kostumer, farverige og oplyste parader, oplevelser både dag og nat samt hundredvis af dansere og musikere. Ikke at forglemme den traditionelle blomsterparade ’Batailles de Fleurs’, hvor mere end 100.000 mimoser, liljer og tusindfryd pryder paraden på Promenade des Anglais med udsigt til Middelhavet.

Musikfestivalen

Den 21. juni 2023

’La Fête de la Musique’ (musikfestivalen på dansk) finder altid sted på dagen for sommersolhverv, årets længste dag, den 21. juni. Det er en gratis folkefest for alle, der elsker musik, amatører såvel som professionelle og en fejring af live musik og alle de forskellige musikgenrer. Tusindvis af koncerter med orkestre, kor, bigbands og rockgrupper er arrangeret i Paris og hele Frankrig for at fejre denne dag.

La Fête de la musique

Tour de France

Sidste etape af Tour de France på Champs-Elysées i Paris
© Thomas Maheux/ASO - Sidste etape af Tour de France på Champs-Elysées i Paris

Herrerne cykler fra den 1. til den 23. juli og kvinderne cykler fra den 23. til den 30. juli 2023.

Tour de France er verdens største cykelløb og en af de største sportsbegivenheder, som afholdes hvert år. Hver sommer skal cyklisterne over tre uger cykle små 3.500 kilometer gennem minimum en tredjedel af Frankrigs mange departementer. Ruten er forskellig hvert år, men inkluderer altid historiske bjergetaper i de franske Alper og Pyrenæerne. Siden 1975 har man kåret vinderen af løbet i den gule førertrøje på Champs-Élysées i Paris, en slutspurt på en af verdens smukkeste alléer.

2022 markerede første gang Touren også blev afviklet for kvinder. I 2023 tæller kvindernes rute otte etaper og mere end 900 kilometer gennem det franske landskab.

Le Tour de France Le Tour Femmes

Den 14. juli – Frankrigs nationaldag

Fyrværkeri over Eiffeltårnet
© dbrnjhrj / Adobe Stock - Fyrværkeri over Eiffeltårnet

Den 14. juli 2023

Den 14. juli er Frankrigs nationaldag, hvor franskmændene fejrer stormen af Bastillen og den franske revolution i 1789. Der er god stemning og musik på tværs af hele landet og nogle steder begynder festlighederne allerede dagen før. Helt særligt er det at opleve fyrværkerishowet i Paris ved foden af Eiffeltårnet, ’Bals des pompiers’ i de fleste byer med en brandstation, militærparaderne (især den på Champs-Élysées), flyshows m.m. Alle hjørner af Frankrig er dækket i blåt, hvidt og rødt på denne dag.

Armada de Rouen i Normandiet

Armada de Rouen
© atmospheric / Adobe Stock - Armada de Rouen

Fra den 8. til den 18. juni 2023

Nogle af verdens største sejlskibe lægger til i Rouen… Gennem årene er der også kommet krigsskibe og pramme til. Siden 1989 har Normandiets hovedstad hvert fjerde år lagt havn til, når denne ekstraordinære flåde af både fra hele verden afslutter deres smukke sejltur på Seinen. Kajer og gader i byerne langs Seinen pyntes, og turen rundes af med en stor fejring i Rouen, hvor man helt gratis kan deltage når de knap 8.000 sejlere når frem. Der er også underholdning med fyrværkeri, musik, rundvisninger m.m.

Læs mere om Armada de Rouen.

Yderligere information:

Af Pascale Filliâtre

Rejsende journalist. Jeg er ofte rejst langt væk for at finde, det Frankrig har at byde på… lige i nærheden. filliatre.pascale@orange.fr