Familietur i Baskerlandets natur med bloggeren Chloé Delanoue

Familieferie i Baskerlandet

Biarritz - BaskerlandetNatur og udendørs aktiviteterMed børn

Følg med bloggeren Chloé Delanoue til Baskerlandet og få inspiration til alle de sjove aktiviteter i naturen, man kan lave med børn i Baskerlandet.
© Chloé Delanoue - Følg med bloggeren Chloé Delanoue til Baskerlandet og få inspiration til alle de sjove aktiviteter i naturen, man kan lave med børn i Baskerlandet.

Læsetid: 0 minUdgivet den 14 november 2017, opdateret den 9 marts 2021

Bloggeren Chloé Delanoue er ekspert i Baskerlandet som udover fantastiske strande og surfliv også byder på en frodig, men børnevenlig natur, overnatningsmuligheder i telt og ride- eller fisketure for hele familien. Chloé og hendes familie snørede de praktiske sko og tog afsted...

En følelse af Amazonas: Naturreservatet Gorges de Kakuetta.

En følelse af Amazonas: Gorges de Kakuetta
© Chloé Delanoue - En følelse af Amazonas: Gorges de Kakuetta

Stierne i Gorges de Kakuetta er omgivet af frodig vegetation og fører os fra overraskelse til overraskelse: hængebroer, grotter og vandfald. Jeg anbefaler især ekskursionen til Sainte-Engrâce. For langt de flestes vedkommende er landskabet helt anderledes, end hvad man er vant til, men let at gå i, selv for børn.

Turen vi tog varede cirka to timer.

Hængebroen over Gorges d’Holzarté

Hængebroen over Gorges d’Holzarté
© Chloé Delanoue - Hængebroen over Gorges d’Holzarté

Nær landsbyen Larrau kan man gå over Holzarté-hængebroen, som strækker sig over kløften i 150 meters højde. Dét er en oplevelse, der kan mærkes i maven!

Rhune-bjerget: et obligatorisk højdepunkt.

Rhune-bjerget: et obligatorisk højdepunkt
© Chloé Delanoue - Rhune-bjerget: et obligatorisk højdepunkt

Rhune-bjerget er en institution i Baskerlandet, som man uanset årstid aldrig bliver træt af. Der er flere forskellige stier op til toppen, som ligger i 905 meters højde. Herfra har man en fantastisk udsigt over havet, og hvis man ikke orker de stejle stier, kan man tage et toget op (eller ned).

En pause i Sainte-Barbe for at nyde udsigten til Saint-Jean-de-Luz-bugten

En pause i Sainte-Barbe for at betragte Saint-Jean-de-Luz-bugten
© Chloé Delanoue - En pause i Sainte-Barbe for at betragte Saint-Jean-de-Luz-bugten

Saint-Jean-de-Luz er den by i Baskerlandet, som står mit hjerte nærmest - her boede mine bedsteforældre nemlig. På kyststien kan du gøre holdt på Sainte-Barbe-bakken, hvor der ligger et lille kapel. Nyd det fredelige øjeblik og den smukke udsigt.

En eftermiddag på fluefisketur i Ustaritz

En eftermiddag med fluefiskeri i Ustaritz
© Chloé Delanoue - En eftermiddag med fluefiskeri i Ustaritz

Gør holdt langs floderne, og øv jeres kundskaber i fluefiskeri, som er en sjov og afslappende aktivitet for børn og voksne. Hyr evt. instruktøren Glenn Delporte som guide

Overnatning på toppen af Mondarrain-bjerget.

En nat oppe på toppen af Mondarrain-bjerget
© Chloé Delanoue - En nat oppe på toppen af Mondarrain-bjerget

Turen op til Mondarrain-bjerget er en meget let tur på cirka 10 km, og fra toppen har man en fantastisk 360 graders udsigt. Prøv en overnatning i det fri og slå teltet op, når I har nået toppen. Herfra har man en fantastisk udsigt, både når solen står op, og når den går ned.

En weekend i Sare, en af Frankrigs smukkeste landsbyer

Ponytur i Sare
© Chloé Delanoue - Ponytur i Sare

Sare er en af de smukkeste landsbyer i Frankrig, og så byder den på rigtig mange forskellige aktiviteter. Chloé Delanoue og familien besøgte en baskisk griseopdrætter i Kintoa og dyreparken Etxola. Derefter fik børnene en ponytur på den baskiske ponyrace pottok, og familien udforskede grotterne i Sare.

For yderligere information:

Læs mere om Baskerlandet som rejsemål

Af Chloé Delanoue

Chloé er journalist og mor til to. Hun fortæller om sine vandreture og ekskursioner med familien på kindabreak.com. Du kan også finde hende på instagram [@kindabreak.](https://www.instagram.com/kindabreak/)

Se mere