Og hvad nu hvis de bedste rejseoplevelser ligger i omgivelserne? Når man er i Frankrig, skal man en gang imellem lægge det fastlagte program til side og i stedet lade sig overraske.
Hun kommer fra London. Han kommer fra Pennsylvania. De har aftalt at mødes i Avignon for en lille tur til Provence, og de kommer midt i festivalen. Ballet, teater, flamenco: Der er så meget at se og høre her... Hun har insisteret på, at de skal besøge Pavepaladset. I seks dage har de nærmet sig det, gået rundt om det og rørt ved det. Men de er aldrig kommet længere end til trappen.
Dag 1
Sikken hede. Det er skønt. Måske lidt for meget. Conciergen på hotellet foreslår, at de begynder rejsen med at besøge Pavepaladset. Fordi der er køligt inde i pavens private gemakker. Jo, men på pladsen foran Pavepaladset peger en pil mod parken Rocher des Doms. Vi følger den, og pludselig befinder vi os 30 meter over Rhône-floden i en fantastisk engelsk have med udsigt over hele byen.
Dag 2
Jeg leder efter parkeringspladsen ved Pavepaladset, men ved en fejl kommer jeg til at køre over på den anden side af Rhônen. På den anden side ligger Villeneuve-lès-Avignon, som er en virkelig hyggelig by. Vi går lidt tilfældigt rundt, indtil vi finder en restaurant, som vi ellers aldrig ville have fundet, med en stor terrasse lige ud til vandet. Le Basta Cosi. Du bliver lidt sur, fordi du havde foretrukket en restaurant i provencestil. Jeg er sulten. Jeg insisterer. Gårdhaven er fantastisk, kokken er fra Sicilien og pizzaerne er perfekte. Når det er tid til kaffe, vil du allerhelst bare blive.
Dag 3
Efter at have set et danseshow, går jeg en tur rundt i nærheden af Théâtre de Paris. Ved et tilfælde går jeg forbi det lille museum, Angladon. Vagten fortæller mig, at det tidligere har tilhørt en umættelig kunstsamler. Chardin, Vernet, Degas, Modigliani, Cézanne, Van Gogh, Picasso. Hvert rum samler kunstværker og møbler fra en bestemt epoke. I en næsten intim atmosfære rejser jeg fra middelalderen til det 20. århundrede. I Europa, til Østen. I slutningen af besøget har jeg følelsen af, at jeg forlader en nær vens hjem.
Dag 4
Det er ikke ilde ment, men ingen danser på Pont d'Avignon, som man synger i den kendte sang*. Den er delvist faldet sammen, og det er længe siden, at den nåede over til den anden side af floden. Vi tog flodbåden for at se den fra en anden vinkel, og gik i land på øen Barthelasse, hvor vi cyklede lidt rundt. Vi så mange fugle, bævere og meget aktive sumpbævere. Du viste mig Pavepaladset fra flodbredden...
Dag 5
Ejerens bedstefar på vores favoritcafé kan fortælle masser af historier. Han var olivendyrker, og han taler om denne sorte frugt og om sin barndoms olivenolie. Vi følger hans råd og kører til Moulin de Maitre Cornille i Maussane-les-Alpilles. I denne smukke landsby spiser vi frokost under platanerne til fontænens stille rislen, cikadernes intense sang og ejerens sydfranske accent.
Sidste dag
I min lykkerus fordi det var lykkes mig at booke mig på et provencalsk madlavningskursus på École de la Mirande, gik det op for mig, at jeg helt havde glemt Pavepaladset. Men vi har set så meget hver dag og oplevet en helt ukendt side af Provence. Paverne må vente til næste gang, vi kommer forbi.
*"Sur le Pont d'Avignon, on y danse, on y danse... " (På en bro i Avignon kan vi danse, kan vi danse ...) I Frankrig lærer alle børn denne sang.
Liste over afstikkere:
Avignonfestivalen: 3 uger, 3000 forestillinger, alle dage i juli. http://www.festival-avignon.com/en/ og http://www.avignonleoff.com/en/ Le Basta Cosi, impasse du Pont à Villeneuve-lès-Avignon Angladon-museet, https://angladon.com/english-version/ Le Moulin de Maître Cornille, rue Charloun Rieu, i Maussane-les-Alpilles La Mirande, hotel, restaurant og kokkeskole: http://www.la-mirande.fr/en/ Og Pavepaladset: http://www.palais-des-papes.com/en
Af Redaktionen
