Hvad med en vin 'tour' gennem Frankrig? Fra Alsace til Provence via Bordeaux og Bourgogne er der mange vinruter og ædle dråber at vælge mellem, i bil, til fods, på cykel, med båd, med elektrisk scooter eller endda med luftballon. Smagning af lokale produkter, landsbyfestivaler, romantisk piknik i solnedgang, besøg i slotskældre: her er otte måder at nyde Frankrigs gourmetlandskab på!
Vinruten i Alsace : den historiske
Med sine 170 kilometer og 51 anerkendte 'grand cru' vine fra syv druesorter er Alsace-vinruten et must! Fra Marlenheim i nord til Thann i syd skimter man befæstede slotte og blomstrende landsbyer, ofte klassificeret som de smukkeste landsbyer i Frankrig, mellem de solrige bjergskråninger: Eguisheim, en perle af en by omringet af middelalderlige mure, Bergheim, "hovedstad" i Gewurtztraminer og dens bindingsværkshuse fra det 15. århundrede, eller Riquewihr og dens talrige kældre, hvor du kan nyde alle slags nektarer. Rundt omkring opfordrer de smukke stier til vandreture, såsom i Andlau, hvor afmærkninger guider spirende kunstnere til at skitsere landskaberne. Medmindre du foretrækker at rejse i bakkerne på cykel, helst elektrisk, på Alsace-vingårdernes cykelrute, der løber parallelt med vejen. En blid rejseoplevelse i harmoni med levemåden til vinbønderne i Alsace, pionerer inden for biodynamisk vindyrkning i 1925!
Rejser langs vinruten i Alsace
På cykel langs vincykelruten i Alsace
Skitsere landskabet langs Alsace vinruten
På cykel langs vinruten i Alsace
Alsace - Lorraine
Vinruten i Bordeaux : den oceaniske
Mellem Garonne og Atlanterhavet er Bordeaux den største vingård i verden med sine fine vine og internationalt anerkendte 'grands crus'. Langs de fem vinruter, fra Médoc-ruten og dens 60 klassificerede grands crus, til den legendariske Saint-Emilion-Pomerol-Fronsac-rute, er den åndelige og kulturelle arv en integreret del af landskabet og kan nemt nydes mellem to smagninger: slotte i alle stilarter, bastider og endda den palæolitiske destination Blaye, hvis citadel er klassificeret af Unesco. Som en rød tråd opfordrer de mange aktiviteter dig til at nyde vinområderne i langsom tilstand: æselture, moderne kunststier, cykelsløjfer eller endda "afterbeach" om sommeren i Médoc med afkølende besøg i vinkældre og gourmetaperitiffer i slottene. Eller hvad med enestående sanseoplevelser, der blander ønologi-workshops og afslapning mellem en tai-chi session eller spabesøg i et kurbad midt blandt vinstokkene.
Udforsk Bordeaux-vinruten i Médoc distriktet
Oplevelser i Bordeaux' vingårde.
Vinruten i Bourgogne : den mest unikke
Fra Chablis' vugge i Yonne til Mâcon repræsenterer Bourgogne-vinenes territorium kun 3% af de franske vinmarker. Men dets hundrede AOC vine (af kontrolleret oprindelsesbetegnelse), som omfatter mere end en tredjedel af Frankrigs kvalitetsvine, gør det til de store vines rige! Blandt de seks ruter, man kan følge i bil, men også på cykel, båd eller luftballon, er Bourgognes Route des Grands Crus den mest eftertragtede årgang, med sine rækker af vinstokke og lave stenmure som indhegner 1247 "climats”, eller afgrænsede vinparceller som nyder af et helt særegent klima og dyrkningsforhold og desuden er på UNESCOs verdensarvsliste! Vil du vide mere? Mød op på et af de tre afdelinger til Cité des Climats et des Vins de Bourgogne, i Beaune, Chablis eller Mâcon. En ideel rute til at stifte bekendtskab med de ædle dråber går fra landsbyen Gevrey-Chambertin (med 9 grands crus og 26 premier crus!) til Château de Clos de Vougeot, og vogter mindet om de vindyrkende munke... På vejen afsløres hemmelighederne bag det franske gourmetmåltid i splinternye Cité Internationale de la Gastronomie et du Vin i Dijon. Ved ankomsten er vi allerede beruset af skønheden i gården til hospicen Hôtel-Dieu de Beaune med de smukke tage i flamboyant gotisk stil!
Vineskapader på Bourgognes vinrute
Besøg la Cité de la gastronomie et du vin i Dijon
Oplev Cité des Climats et vins i Bourgogne
Midt mellem vinrankerne
Bourgogne
Vinruten i Champagne : den mest sprudlende
Champagne er både en enestående vin og en region. Og en UNESCO-mærket vinarv. Vidste du, at også bjergskråninger, huse og kældre i Champagne i Mareuil-sur-Aÿ, Epernay og Reims er UNESCO-klassificeret? Og at Champagne i den cenozoiske æra for 45 millioner år siden var et tropisk hav befolket af kæmpesnegle? I Fleury-la-Rivière, i champagnehuset Legrand-Latour, kan unge som gamle kombinere en introduktion til ønologi og palæontologi: La Cave aux Coquillages huser en ekstraordinær samling af fossiler. Stedet viser Champagne-regionens mineralske oprindelse i rig detalje, inden du udforsker de underjordiske kridtkatedraler, hvor de dyrebare flasker ældes med beskyttelse mod lys og varme. I Reims dykker vi 18 meter under jorden i de klassificerede gallo-romerske kridtgrave (fra det 4. århundrede) i Taittinger-huset, og i Epernay tager vi på en lille underjordisk togrejse på 18 km til kældrene i Mercier-huset mellem basrelieffer og kæmpe tordenbolte.
Champagne
Vinruten i Provence : den farverige
Cikader, himlens og havets azurblå farve, den grønne natur... og selvfølgelig lyserødt! Når vi tænker på Provence-vine, tænker vi straks på den ikoniske rosévin, som nydes bedst afkølet. Med 150 millioner flasker om året er regionen den førende franske producent av AOC-rosévin. Men farvekortet over de provençalske vinruter er lige så varieret som Middelhavets kystlandskaber til det grønne Provence. I Cassis, mellem to kajak- eller seilbådsture i bugterne, tester vi de hvide Provence-vine med en AOC Cassis, en frugtig vin. Og i Maures-massivet, mellem Saint-Tropez og Hyères, fordyber vi os i rosé og rødt fra vinmarkerne i Côtes-de-Provence La Londe. Fra et område til et andet øger vi nydelsen ved at plukke nogle kulturperler: det romerske amfiteater i Fréjus, klassificeret som en kunstby, cistercienserklosteret Thoronet, de private palæer i Arles ved porten til Camargue eller Aix-en-Provence ved foten av Sainte-Victoire bjerget; malernes og de trefarvede AOC-vines land!
5 charmerende hoteller i Provence
Provence
Loiredalens vinrute : den kongelige
Dette er den længste vinrute med 800 kilometer fra mundingen af Loire til hjertet af Berry! Og ikke mindre end fem vinmarker (51 appellationer i alle vin 'nuancer'), som ligger langs kurverne til den kongelige Loire-flod, Nantes, kongeriget Muscadet, Anjou, Saumurois, Touraine, AOC-landet Chinon og Bourgueil, og Centre-Loire fra Sologne til Sancerre. En frugtbar grobund for at beruse sig selv og udforske sanserne med alle slags oplevelser; ture på cykel, til fods, med pram (traditionel fladbundet båd) eller på elektrisk scooter, mellem vilde flodbredder befolket med fugle, troglodytkældre, franske haver og legendariske slotte, der vinstokkerne dyrkes med stolthed. I Chenonceau præges sommeraftenen af smagninger under stjernerne, og i Chambord kan vi næsten høre vinstokkene vokse: 14 hektar er blevet genplantet i økologisk landbrug med fem druesorter, herunder Romorantin, introduceret af François 1. i det 16. århundrede. Ved ankomsten serveres en hvidvin med en gylden farve og aroma af fersken eller pære. Santé!
Besøg turistkældrene i Loiredalen
Udforsk Loiredalens vinrute
Vinruten i Occitanie : den mest usædvanlige
Med 260.000 hektar (og 36% af de økologiske parceller i franske vinmarker), der samler 87 appellationer inklusive 51 AOP, former vinstokken den occitanske natur. Fra de sydvestlige områders vine til de solbeskinnede vine fra Languedoc et Roussillon, byder Occitaniens vinruter på et utroligt udvalg af smagsoplevelser som kan udforskes under en blid rejse. Gåtur guidet af vinbønder på bjergsiden i Banyuls, vinture i regi af OEnorandos® i Hérault med omkring tyve mærkede vandreruter blandt kunstneriske kældre, vinbondearkitektur og belvederes, aperitiffer under minikrydstogter eller koncerter i Gaillac i Tarn, slentretur med trækheste til foden af Cevennerne... Og det mest usædvanlige? En smagning af økologiske Languedoc-vine på taget af Valmagne-klostret, en af de smukkeste i Occitanien, eller et prestigefyldt besøg på den eneste vingård i Frankrig, der klassificeres som et historisk monument i Gers: dens overlevende phylloxera-druesorter er over 200 år gamle!
Korsikas vinrute : den mer tilbagetrukne
Sciacarellu eller vermentinu... Navnene på de korsikanske druesorter er en polyfonisk sang for øret, og arvingerne til en tusind år gammel tradition, der går tilbage til fokæerne (4. århundrede f.Kr.). For at værdsætte deres mangfoldighed i rød, rosé, muscat eller hvid, skal du blot rejse rundt på Skønhedens Ø i fodsporene til de 9 AOC'er, hvoraf de fleste ligger ved kysterne! Terrasserede vinmarker i Cap Corse, til at udforske på hesteryg eller på en vandretur i solnedgang, stejle bjergskråninger i Ajaccio-regionen, højtliggende vinmarker nær Bastia, hvor den eminente sommelier Joseph lærer dig alt om øens vine, eller bakkerne i Patrimonio, hvor den mest berømte vin er dyrket på niellucciu, en rød druesort. Undervejs bliver vi mætte af fornemmelser; fra smagning af lokale produkter, pålæg eller dejlige oste, i møde med passionerede vinbønder og gennem besøg på unikke steder som Piana-bugterne eller klippeformationen Aiguilles de Bavella...
Af France.fr
Le site France.fr vous parle d'une France inattendue qui revisite la tradition et cultive la créativité. Une France bien au-delà de ce que vous imaginez...