Fête du Citron i Menton: Den gyldne frugts festival

Begivenhed

Côte d'AzurKulturarvUnderholdning og natteliv ByerMed børn

  • datoFra 15 februar til 2 marts 2025
  • stedMenton, France

Læs mere

Citrusfrugterne fejres ved festivalen Fête du citron i Menton på Den Franske Riviera
© Fête du Citron® à Menton, Côte d'Azur - Citrusfrugterne fejres ved festivalen Fête du citron i Menton på Den Franske Riviera

Læsetid: 0 minUdgivet den 9 februar 2020, opdateret den 22 januar 2024

Fra livlige karnevalsvogne (corsos) til imponerende udstillinger, klæder Menton sig i gult for at fejre sine ikoniske gyldne frugter fra den 15. februar til 2. marts 2025. Den 91. udgave af Fête du Citron har temaet "Rejse til stjernerne".

Med 140 tons citrusfrugter (18 tons per skulptur), 8 kilometer lange guirlander og 400 aktører fejrer Menton i 15 dage citronen, der har gjort byen berømt. I 2024 havde byen dedikeret den 90. udgave til temaet "Rock og Opera". De 10 karnevalsvogne paraderede i takt med dansere, brassbands og folkedansgrupper. 

I 2025 er temaet "Rejse til stjernerne".

Både dag og aften cirkulerer paraden fem gange rundt om strandpromenaden, og som tilskuer har man rig mulighed for at beundre de svimlende konstruktioner, sprudlende farver og kreative danse.

Citrusfrugterne stråler både dag og nat

Biovès-haverne i hjertet af Menton er centrum for festivalen, for her kan de flotte installationer med citrusfrugter tages i nærmere øjesyn, når Fête du Citron løber af stablen. Adgang til haverne er gratis.

Når mørket falder på lyser skulpturerne op, og aftenen er perfekt til en spændende gåtur blandt drømmende lys-spil og fortryllende musik.

I løbet af den 15 dage lange festival er både forestillinger, koncerter og gadearrangementer på programmet.

Lidt om citronfestivallens baggrund

Festivalen fik sin begyndelse i 1928, da man i Riviera Palaces hotelhaver afholdt en udstilling med blomster og citrusfrugter. Festivalen Fête du Citron blev officiel i 1934, og den første parade fandt sted året efter. Begivenheden blev til i forbindelse med slutningen af ”la Belle Epoque”, da antallet af rige vintergæster begyndte at falde. Menton gik dermed ind i en ny æra som turistdestination.

Karnevalsvogn ved Fête du Citron i Menton.
© Ville de Menton - Karnevalsvogn ved Fête du Citron i Menton.

Siden citronen blev eksporteret til hele verden i det 15. århundrede, har kulturen omkring den gule frugt præget Mentons historie, og i dag er den symbolet på solrige Menton. Mentons citroner er anerkendt af kvalitetsstemplet IGP. Høsten når sit højdepunkt midt i februar, og det hylder Menton med Fête de Citron!

Af Charlotte Cabon

Journalist

Se mere