Har du altid gerne ville deltage i vinhøsten? Fra Loiredalen til Bourgogne… Vi gør dig klogere på, hvordan du kan tilbringe en dag i en vinbondes sko og opleve de smukke franske vinmarker i det øjeblik, hvor druerne tager første skridt til at blive nogle af verdens mest berømte vine.
Vinhøsten, hvornår og hvordan?
Afhængig af vingården, størrelsen af deres vinmarker, de klimatisk forhold i området og den teknik, som anvendes afholdes vinhøsten generelt otte til 15 dage fra august til slutningen af oktober. For eksempel tager en manuel høst, hvor druerne høstes med hænderne frem for på mekanisk vis, længere tid, fordi druerne er nøje udvalgt til fremstilling af særlige store vine. Høsten afhænger også af regionens geografiske placering men vigtigst er betingelsen af druernes modenhed. Særlig interessant er det dog, at vinbønderne ikke selv bestemmer, hvornår de må gå i gang med vinhøsten. De skal have godkendelse fra profekturatet, der går under navnet ’Le ban des vendanges’ (Høstforbuddet). Høsten fejres med alle plukkerne i starten og til slut med store selskabelige fester.
1. Tag del i festlighederne til Les Vendages musikfestivalen
Forkæl dig selv med en billet til Les Vendages musikfestivalen, den bedste kombination af vin og pop-rock musik. Festivalen har siden 2014 videreført traditionen om at fejre høsten og fylder hvert år i september byen Charnay-en-Boujolais i nærheden af Lyon, med musik, fest og farver. På programmet er kunstnere som Véronique Sanson, Olivia Ruiz og Jeanne Added fra den yngre musikscene i Frankrig.
2. Dyk ned i vinhøstens historie på vinmuseet i Anjou
Gør holdt ved vinmuseet i hjertet af vinregionen Anjou-Saumur, der transporterer dig tilbage i tiden, til opdagelsen af det lokale terroir og gør dig klogere på vindyrkningens historie og udvikling samt vinavlernes savoir-faire (know-how på fransk).
Der afholdes spændende begivenheder i løbet af året, bl.a. høstweekenden i den første weekend i oktober, hvor der zoomes helt ind på opdagelsen af vin. Eventet løber over to dage, hvor du kan deltage i rundvisninger eller yogatimer mellem vinrankerne, i madlavningsworkshops, som omhandler vin, eller få en guidet rundvisning på museet. Weekenden afsluttes med smagning af friskpresset druejuice!
Museet er lukket hver vinter fra november og åbner igen i april.
3. Få et kusus i ønologi på vinskolen i Champagne
Vil du gerne vide, hvordan de verdensberømte bobler bliver til? Med et ønologikursus på l’École des vins de Champagne kan du blive klogere på forskellene mellem druesorter, appellationer eller om vines særlige karakteristika. Kurserne varer fra 1,5 time til en hel dag, at efter hvilket kursus det er, og kan tages i grupper eller i par. Som ekstra bonus er skolen placeret i et tidligere handelshus mellem Champagnes smukke vinmarker. Det er en helt unik gave at give til en ven, et familiemedlem eller måske endda dig selv, på din næste rejse til Champagne.
Planlæg din rejse til Champagne Læs mere om l’École des vins de Champagne (Link på fransk)
5. Tag del i høsten i Loiredalen
Du kan også opleve vinhøsten på Château de Nitay i Loiredalen hvert efterår fra september til november. Her kan du deltage i drueplukningen og presningen. Frokosten serveres med tonerne fra franske musette-melodier, som spilles på harmonika, hvorefter man får en rundvisning på ejendommen af ejerne selv. Det er en sjov måde at lære mere om kunsten bag vinhøsten og det franske terroir. Dagens aktiviteter koster 42 euro og du bliver selvfølgelig tildelt beskæresaks og støvler for dagen!
6. Vingårdstogtur mellem vinrankerne i Alsace
Riesling, Muscat, Prinot Gris og Gewurztraminer er kongerne af vinhøstens afslutningsfest! De søde vine er produceret på druer groet i Alsace og høstes meget sent på sæsonen. Den traditionelle høst er for længst overstået, når vinbønderne i Alsace begynder at høste de druer, de har efterladt til modning langt over deres modenhedsgrænse, for netop at få den søde smag. Er det ikke smart?
Den bedste måde at opleve Alsaces vinmarker er med det lille vingårdtog, der fra juni til november krydser vinmarkerne mellem Eguisheim og Rouffrach hver tirsdag og tordag. Turen tager 5,5 timer og inkluderer en guidet rundvisning i middelalderlandsbyen Gueberschwihr, vinsmagning mellem vinranker og mange andre spændende overraskelser omkring Alscases vinarv og terroir. Du er garanteret at vide meget mere om Alsace og regionens vine på en af de fire forskellige togruter som tilbydes.
Læs mere om vinhøsten i Alsace. Udforsk Eguishem og Rouffach i Alsace. Planlæg din vingårdstogtur fra Eguisheim.
Af Sandy Pérolle