Fra fyrtårn til fyrtårn i Bretagne...

Fyrtårnet Saint-Mathieu, eller "St-Mat" som det også kaldes lokalt, knejser på et forbjerg ud til Iroise-havet. Det blev bygget i 1835, hvor det tog over for et kloster fra det 11. århundrede, hvor munkene nærede et bål på toppen af et tårn som signal til de søfarende, at her var indsejlingen til strædet det førte til Brest.

Vogterne på fyrtårnet La Jument fortæller, at de nogle gange kunne mærke tårnet skælve, når bølgerne slog ind over det. Ikke ligefrem betryggende! Fyrtårnene blev opdelt i tre kategorier alt efter de tilhørende arbejdsbetingelser: "Helvede" for fyrtårnene til havs, "Skærsilden" for fyrtårnene på øer, og "Paradis" for fyrtårnene på land.

På spidsen Petit-Minou ligger fyrtårnet af samme navn og viser den vej, skibene med kurs mod Brest skal tage for at komme ind i strædet. Fyrtårnet er særdeles fotogent på trods af de hårde omgivelser, og det kan anbefales at tage en sejltur for at beundre det fra alle vinkler.

Med en lyskegle der når hele 59 kilometer væk er fyrtårnet Creac'h et af de kraftigste i verden. Det er et af de fem fyrtårne, man finder på Bretagnes mest rå ø, Ouessant, som er en del af den regionale naturpark Armorique. For foden af Creac'h ligger museet for fyrtårne og sømærker. Det er klart et besøg værd for dem, der ønsker at vide mere om det helt særlige sprog af lys

Hvert fyrtårn har sit eget lysende særpræg. Fyrtårnet Pontusval afgiver tre hvide lysstråler hvert 12. sekund med en rækkevidde på 10 sømil. Om natten er det et beroligende syn. Og om dagen kan man beundre det blide landskab fra den lille hvide sandstrand, som ligger for foden af tårnet.

Nær Plouguerneau er udsigten fra fyrtårnet på Ile Vierge hele turen værd. Efter en kort sejltur ankommer man til øen, hvorefter man skal op ad 365 trin på en smuk vindeltrappe med azurblå fliser på væggene. Men sikke et syn der venter på toppen! Med sine 82,5 m. byder Europas højeste fyrtårn på en betagende udsigt over de såkaldte Abers og den klipperige kyst.

Hvordan gør man et tårn modstandsdygtigt over for de hårde slag fra et oprørt hav? Dette spørgsmål stillede datidens arkitekter sig selv, da de i 1870 opførte Pierres Noires fyrtårnet. De blev inspireret af middelalderens fæstninger og fordoblede basens diameter i forhold til, hvad der var standard på den tid. For at gøre tårnet mere synligt i tåget vejr, blev det malet rødt nogle årtier senere.

På den yderste del af Crozon-halvøen troner fyrtårnet Toulinguet med tilhørende hus fra midten af det 19. århundrede. Stedet er særdeles smukt ved solnedgang eller som mål for en gåtur, hvor man kan se gråsæler bevæge sig rundt på stranden.