Turen går til Wallis og Futuna!
Det Sydlige Stillehavs to franske vulkanøer, hvor man kan tage en frisk dukkert i laguner og kratersøer, eller snorkle mellem koraløerne.
Tag på eventyr og udforsk Loka-grotten på jagt efter en efterladt skat. Besøg Tonganforterne, Sacré-Cœur og Carmel.
Find et lokalt marked og køb en halskæde med skaller – sus videre og spis en farseret banan…
Det skal du opleve på Wallis og Futuna øerne
Wallis og Futuna er ikke en øgruppe i egentlig forstand, men derimod to separate grupper af vulkanøer, der historisk er opdelt i tre kongedømmer. Den ene hovedø (Wallis) ligger i en lagune sammen med en masse små koraløer. Den anden hovedø (Futuna) ligger ca. 250 km sydvest for Wallis ved siden af den nu ubeboede ø Alofi.
På Wallis
Besøg det kongelige palads i hovedbyen Mata Utu. Det er et smukt bygningsværk i gammel kolonistil, hvor man på pladsen foran paladset afholder øens traditionelle festligheder, som f.eks. de imponerende dansekonkurrencer. Domkirken i Mata Utu er et imponerende bygningsværk i lavasten, der ligger ud til havet. Dog begyndte omvendelsen til den kristne tro i landsbyen Mala’efo’ou, der er kendt for kirken Saint-Joseph, hvis farverige indre stammer fra 1859.
Wallis og Futuna var tidligere under kongeriget Tongas kontrol. For bedre at forstå øernes historie skal man tage til Talietumu, hvor man finder basaltiske stenrester af et gammelt fort fra det 15. århundrede. Et andet historisk interessant sted er Tonga Toto, hvis gamle fort troner højt over havet.
På Futuna
Helligdommen Saint-Pierre Chanel i landsbyen Poi er et minde om den svære start, som evangeliseringen af området fik. Stedet er tilegnet en af de første missionærer i Stillehavet Pierre Chanel, der blev dræbt af kong Niuliki i 1841 på Futuna, og som senere blev skytshelgen for Oceanien.
Wallis og Futunas forbløffende landskaber
Det er bedst at starte på Futuna hvis man vil opleve øernes utæmmede skønhed. Futuna er den stejleste af øerne, hvis kystvej snor sig som en slange mellem de tårnhøje klippetoppe og havet. Gør holdt på spidsen Pointe de La Pyramide, hvorfra man har en fantastisk udsigt. I Vaisai kan man se nærmere på de traditionelle, runde træhytter kaldet "fale fono", hvor øens indbyggere mødes for at drikke kava, en lokal drik lavet på planter. Vaisai er også et fint udgangspunkt for en vandretur til bjerget Mont Puke i 522 meters højde, der ifølge legenden er hjemsted for en gudinde, der våger over Futuna og beskytter den.
På Wallis er højdeforskellene mere beskedne. Det højeste punkt Mont Lulu Fakahega ligger blot 151 meter over havet, og både på turen op og ned kan man nyde en skøn udsigt over det omkringliggende landskab. På den sydvestlige del af øen får man lyst til at springe i vandet, når man ser Lalolaloétale-søen, der er en saltvandssø beliggende i et gammelt krater. Det blå vand strækker sig over 400 meter i diameter og er hele 80 meter dybt, og rundt om søen ligger det frodigste landskab, man kan forestille sig. Der findes i alt fem af disse kratersøer på øen, men denne er den største.
På Wallis kan man også nyde den vidunderlige lagune, som er omkranset af atoller. Man kan sejle rundt i almindelige sejlbåde eller i en "va'a", som er en gammeldags båd med en stor tværstang, der holder båden i balance. Sejl f.eks. ud til en af de små øer i farvandet; Nukuteatea, Nukuhione eller Nukuhifala. Deres hvide sandstrande med kokospalmer er et fantastisk sted at bade og slappe af, eller måske tage en dykketur. Vil man hellere opleve en mere utæmmet strand, skal man sejle til den ubeboede ø Alofi to km syd for Futuna, som også er et sandt paradis.
Minder og souvenirs fra Wallis og Futuna
Efter en ferie på Wallis og Futuna kan man ikke undgå at have mange farverige minder med hjem. F.eks. dem der smager af noget, og bringer minder frem om det lokale køkken:
Stuvet svinekød tilberedt i en traditionel polynesisk ovn er en klassisk ret, der bl.a. serveres ved festlige lejligheder og på visse helligdage fungerer som offergave. Man spiser også svinekød i nudelretten "bami", der stammer fra Ny Kaledonien. Fisk som f.eks. barracudaen er naturligvis også populær i det lokale køkkken. Endelig bruger man yams, ligesom det er kutyme i resten af Fransk Polynesien.
Det lokale håndværk er en perfekt souvenir at tage med hjem: Halskæder af muslingeskaller, genstande i tapa-stof lavet på barken fra lokale træer, flettede måtter lavet af palmer, træskulpturer eller "ta'ovala", det traditionelle lændeklæde som bæres ved ceremonier og andre særlige lejligheder. Lændeklædet er lavet af bark fra "bourao", som er en lokal art af hibiscus.
Når man er på vej hjem, er det svært ikke at tænke på, hvornår man skal tilbage. Måske kunne et krydstogt være en god lejlighed…
