Ny Kaledonien

Bestemmelsessted

Ny KaledonienOversøiske destinationerNatur og udendørs aktiviteterKulturarvLangs kystenNaturparker

Oversøiske destinationer

benedek / stockphoto
© benedek / stockphoto

Svømning, vandsport eller dykning i hjertet af atoller, vandreture eller mountainbike i landskaber af utrolige farver, kanosejlads for at opdage mangroverne... Ny Kaledonien er Destinationen for sport og natur, men også for eksotiske gourmetoplevelser.

Ny Kaledonien i Stillehavet ligger i hjertet af verdens største lagune, der er 24.000 km² stor og på UNESCOs verdensarvsliste. Øgruppen er et paradis for naturelskere, der ønsker at bruge ferien aktivt. Her er særdeles gode muligheder for dykkere, som bl.a. kan opleve skibsvraget La Dieppoise samt hydrotermale dybhavsskorstene. I bugterne kan pukkelhvalerne opleves, når de kommer ind for at yngle, og i Oro-bugten man kan få en ægte bounty-oplevelse med kite, surfbræt eller paddle board. Ny Kaledoinen har naturligvis også lækre sandstrande og et spændende køkken, der henter inspiration fra hele verden.

Det kan man opleve på Ny Kaledonien

Ny Kaledonien består af mange forskellige øer, hvoraf Grande Terre er den største og udgør 90 % af øgruppens samlede areal. De fleste bruger størstedelen af deres tid her, men man kan også begynde sin ferie længere mod øst på Loyalitetsøerne (Îles Loyauté), som består af fem øer. Den største og mest mangfoldige af de fem hedder Lifou og byder på lækre sandstrande, koralrev og tropisk regnskov, hvor der bl.a. gror vanilje. Ouvea er en atol midt i et turkisblåt hav, hvis strande er spækket med kokospalmer og strækker sig over næsten 25 km. I Ny Kaledonien er man sikret en fantastisk badeferie.

 

Syd for Grande Terre ligger øen Île des Pins, der rummer den ene smukke bugt efter den anden. Den mest spektukulære er Upi-bugten, som man kan nå i en af de traditionelle sejlbåde, alt imens man spejder efter havskildpadder og delfiner. Nord for øen kan man få et ønske opfyldt i Oumagne-grotten, der også kaldes Dronning Hortenses grotte som en hyldest til Napoleon 3.den tredjes mor.

 

På Grande Terre vil man normalt begynde sin ferie i hovedbyen Nouméa, hvor man bør lægge vejen forbi kulturcenteret Tjibaou, som er en kombiantion af et kunstcenter, et museum, en teatersal og en park på otte hektar. Bagefter kan man besøge lagunens akvarium, hvor man kan opleve planter og dyr i deres naturlige omgivelser. Samlingen af selvlysende koraller er helt unik. Vil man selv udforske livet i havet, er den lille ø Amédée et perfekt sted at dykke. Det tager 40 minutter at sejle derud, og ud for dens kyst ligger skibsvraget La Dieppoise i 26 meters dybde. Her er også et forrygende kunstigt rev, hvor der bl.a. lever havaborrer og store hestemakreller.

 

På den sydlige del af øen har jorden en karakteristisk rød farve. Området Grand Sud er et paradis for vandrere, mountainbikere og kajakroere som kan boltre sig i de frodige landskaber i den 9.000 hektar store naturpark Rivière Bleue. Mod vest kan man vandre i bjergområdet Kapetai og nyde udsigten over det berømte Cœur de Voh, der er en stor lysning i mangroveskoven med form som et hjerte. Prony-bugten domineres af lagunens turkisblå farve, og i havreservatet Aiguille de Prony venter en unik dykkeoplevelse. Det er nemlig et af de få steder i verden, hvor man kan dykke blandt hydrotermale dybhavsskorstene, hvor varmt vand strømmer op fra kilder under havbunden. Det er også et fint sted at observere pukkelhvaler, som hvert år kommer ind i bugten for at yngle.

Aktiv ferie i Ny Kaledoniens storslåede natur

Det er en helt særlig oplevelse at svømme med klovnfisk og jomfrufisk i Oro-bugtens sø på Île des Pins. Suset over lagunen kan enten opleves som kitesurfer, med paddleboard eller på surfbræt. Tag på vandretur til Nimek på Ouvea-atollen og se citronhajer blive født i yngelanlægget. Ny Kaledoniens havreservater kombinerer aktiv ferie og store naturoplevelser på bedste vis, og på landjorden kan man køre på mountainbike i området Grand Sud. Man kan også få luft under vingerne i et ultralet fly og se paradiset fra oven. Ny Kaledonien er nemlig hjemsted for det berømte fotografi af hjerteformationen Cœur de Voh, som fotografen Yann Arthus-Bertrand udødeliggjorde, da han brugte det på forsiden af fotobogen Jorden set fra himlen.

Maden er helt sin egen på Ny Kaledonien

Opskriften på det Ny Kaledoniske køkken er en knivspids af klassisk fransk gastronomi tilsat påvirkninger fra adskillige lande og kulturer. Rodknolde er hjørnestenen i madlavningen, primært yams der f.eks. spises som friturestegte boller. Taro er en anden populær rodfrugt, der nogle gange laves til chips. Ligeledes bruger man maniok (f.eks. til pomfritter) og søde kartofler. Rodfrugter tilsat kokosmælk er et klassisk tilbehør til "bougna", en traditionel ret fra kanak-kulturen, som er en ragout på kylling eller fisk, der tilberedes i bananblade. Der jages også på øen, og således byder menuen nogle gange på hjortesteg. Påvirkningen fra det asiatiske køkken kommer til udtryk, når svinekødet tilføjes sukker og kyllingen serveres i en sojasauce. Den store eremitkrebs palmetyven spises med kokosmælk og gratineret grøn papaya. Til dessert spiser man honning fra naouli-træet, frugtbuddingen "po'e", maniokkage med banan- eller græskarpuré, samt alle mulige søde sager med vanilje.

Flere ideer til dit ophold

Vælg filtre